Antal indbyggere i kommunen pr. 1. januar.

Indbyggertallet er ekskl. indbyggere på Christiansø.
Antal indbyggere på Christiansø: 114 i 1993, 112 i 1994, 113 i 1995, 110 i 1996, 94 i 1997 98 i 1998, 103 i 1999, 99 i 2000, 102 i 2001, 106 i 2002, 104 i 2003, 101 i 2004, 98 i 2005, 92 i 2006, 95 i 2007, 96 i 2008 og 96 i 2009, 101 i 2010, 94 i 2011, 103 i 2012, 92 i 2013 og 90 i 2014.
Ved valg af flere kommuner vises summen for de valgte kommuner.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med tal for året.

Antal 0-2-årige i procent af antal indbyggere i kommunen pr. 1. januar.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med tal for året.

Antal 0-5-årige i procent af antal indbyggere i kommunen pr. 1. januar.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med tal for året.

Antal 0-9-årige i procent af antal indbyggere i kommunen pr. 1. januar.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med tal for året.

Antal 0-10-årige i procent af antal indbyggere i kommunen pr. 1. januar.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med tal for året.

Antal 0-13-årige i procent af antal indbyggere i kommunen pr. 1. januar.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med tal for året.

Antal 0-17-årige i procent af antal indbyggere i kommunen pr. 1. januar.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med tal for året.

Antal 3-5-årige i procent af antal indbyggere i kommunen pr. 1. januar.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med tal for året.

Antal 6-9-årige i procent af antal indbyggere i kommunen pr. 1. januar.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med tal for året.

Antal 6-13-årige i procent af antal indbyggere i kommunen pr. 1. januar.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med tal for året.

Antal 6-16-årige i procent af antal indbyggere i kommunen pr. 1. januar.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med tal for året.

Antal 10-13-årige i procent af antal indbyggere i kommunen pr. 1. januar.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med tal for året.

Antal 17-64-årige i procent af antal indbyggere i kommunen pr. 1. januar.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med tal for året.

Antal 17-66-årige i procent af antal indbyggere i kommunen pr. 1. januar.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med tal for året.

Antal 18-66-årige i procent af antal indbyggere i kommunen pr. 1. januar.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med tal for året.

Antal 18+-årige i procent af antal indbyggere i kommunen pr. 1. januar.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med tal for året.

Antal 25-64-årige i procent af antal indbyggere i kommunen pr. 1. januar.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med tal for året.

Antal indbyggere på 65 år og derover i procent af antal indbyggere i kommunen pr. 1. januar.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med tal for året.

Antal indbyggere på 67 år og derover i procent af antal indbyggere i kommunen pr. 1. januar.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med tal for året.

Antal indbyggere på 80 år og derover i procent af antal indbyggere i kommunen pr. 1. januar.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med tal for året.

Kommunens geografiske areal pr. 1. januar i km2.

Ved valg af flere kommuner vises summen for de valgte kommuner.
Bemærk, at der er databrud i 2011, da tallene fra 2011 og frem baseres på data fra Geodatastyrelsens matrikelregister, hvor kun matrikulerede områder medtages. De ikke-matrikulerede områder omfatter en del af landets søer, som medtages i arealet, når de matrikuleres. Specielt for København og Frederiksberg kommuner gælder, at veje i 2011-2013 ikke var matrikuleret og således ikke i perioden indgår i arealet.
Før 2011 er arealet for ikke-matrikulerede søer, der ligger på grænsen mellem to eller flere kommuner, fordelt på de enkelte kommuner. Dette gælder også for de søer, der ses på danmarkskortet på fanebladet Visualisering.
Bemærk desuden, at der i arealerne for 2007 for Esbjerg, Varde, Rebild og Mariagerfjord kommuner er foretaget rettelser til de arealer, som findes i Statistikbanken. Esbjergs areal er hævet med 10,17 km2, og Vardes er sænket tilsvarende, mens Mariagerfjord er hævet med 2,63 km2 og Rebild er sænket tilsvarende. Rettelsen, som er indhentet fra Kort- og Matrikelstyrelsen, skyldes at Statistikbanken ikke har haft oplysninger om den arealmæssige deling af de tidligere Helle og Nørager kommuner.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne ARE2 og ARE207 samt korrektion fra Kort- og Matrikelstyrelsen.

Nøgletallet opdateres medio april med tal for året.

Antal indbyggere pr. 1. januar pr. km2.

Gennemsnit for kommuner i amtet, hovedstaden og landet er beregnet som områdets indbyggertal divideret med områdets areal.

Kilden til arealet er Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne ARE2 og ARE207 samt korrektion fra Kort- og Matrikelstyrelsen.
Kilden til befolkningstallet er Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres medio april med tal for året.

Antal indbyggere i byer med 200 indbyggere eller mere i procent af kommunens samlede indbyggertal pr. 1. januar.

Bymæssig bebyggelse defineres af Danmarks Statistik som en sammenhængende bebyggelse med 200 indbyggere eller mere. Med sammenhængende bebyggelse forstås, at afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, medmindre afbrydelsen skyldes offentlige anlæg, kirkegårde o.l. For årene 1993-1998 er befolkningsandelen i bymæssig bebyggelse i kommunerne i Hovedstadsområdet defineret til 100 pct. Fra 1999 udskilles også for disse kommuner befolkningsandelen i bymæssig bebyggelse, hvorfor befolkningsandelen i bymæssig bebyggelse for en række kommuner i Hovedstadsområdet fra 1999 falder.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07, FOLK1A, BY1, BEF4A og BEF44 samt Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, 'Befolkning og valg 2007:1', tabel 6.

Nøgletallet opdateres ultimo april med tal for året.

Andel ejerboliger er boliger beboet af ejer samt boliger i private andelsboligforeninger sat i forhold til det samlede antal husstande i egentlige boliger i kommunen pr. 1. januar.

Antallet af egentlige boliger er defineret som stuehuse til landbrugsejendomme, parcelhuse, række-, kæde- og dobbelthuse, flerfamiliehuse, kollegier samt anden helårsbeboelse.
På grund af fejl i data, vises nøgletallet ikke for Svendborg i 2010.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BOL1, BOL11, BOL3, BOL33 og BOL101.

Nøgletallet opdateres medio juli med tal for det foregående år.

Antal boliger i almennyttige boligselskaber i procent af det samlede antal husstande i egentlige boliger i kommunen pr. 1. januar.

Antallet af egentlige boliger er defineret som stuehuse til landbrugsejendomme, parcelhuse, række-, kæde- og dobbelthuse, flerfamiliehuse, kollegier samt anden helårsbeboelse.
På grund af fejl i data, vises nøgletallet ikke for Stevns i 2010 og for Vallensbæk og Hørsholm i 2011.
På grund af generelle problemer med kvaliteten af data for 2012 og 2013 vises nøgletallet ikke for disse år.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BOL3, BOL33 og BOL101.

Nøgletallet opdateres medio juli med tal for det foregående år.

Antal personer med arbejdssted i en anden kommune i procent af antal beskæftigede personer med bopæl i kommunen pr. 1. januar.

I forbindelse med kommunalreformen i 2007 gælder for sammenlagte kommuner, at der ikke er data før 2007, idet nøgletallet beskriver ind- og udpendling fra en kommune til andre kommuner. For sammenlagte kommuner er det derfor ikke muligt før 2007 at isolere pendlingen for den nu sammenlagte kommune med andre (evt. nu sammenlagte) kommuner. Der opgøres således heller ikke et gennemsnit ved valg af flere kommuner, da det ikke er muligt at opgøre nettoantallet af udpendlere fra de valgte kommuner til andre kommuner.
Bemærk desuden, at antallet af personer med beskæftigelse er ikke omregnet til fuldtidsbeskæftigede.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne PEND101, PENDAB2 og PENDAB22.

Nøgletallet opdateres medio maj med tal for det foregående år.

Antal personer med arbejdssted i kommunen, men bopæl i en anden kommune i procent af personer med arbejdssted i kommunen pr. 1. januar.

I forbindelse med kommunalreformen i 2007 gælder for sammenlagte kommuner, at der ikke er data før 2007, idet nøgletallet beskriver ind- og udpendling fra en kommune til andre kommuner. For sammenlagte kommuner er det derfor ikke muligt før 2007 at isolere pendlingen for den nu sammenlagte kommune med andre (evt. nu sammenlagte) kommuner. Der opgøres således heller ikke et gennemsnit ved valg af flere kommuner, da det ikke er muligt at opgøre nettoantallet af indpendlere fra de valgte kommuner til andre kommuner.
Bemærk desuden, at antallet af personer med beskæftigelse er ikke omregnet til fuldtidsbeskæftigede.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne PEND101, PENDAB2 og PENDAB22.

Nøgletallet opdateres medio maj med tal for det foregående år.

Antal 25-64-årige uden erhvervsuddannelse ift. det samlede antal 25-64-årige i kommunen.

Ved opgørelse af uddannelsesniveauet tages udgangspunkt i en persons længstvarende afsluttede uddannelse. For en person uden erhvervsuddannelse er den længstvarende uddannelse grundskolen. Den aldersmæssige afgrænsning af nøgletallet er uafhængig af folkepensionsalderen.
Bemærk, at der er databrud fra 2007 til 2008, da tallene fra 2008 og frem er baseret på en ændret opgørelsesmetode.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07, FOLK1A, HFU1 (før 2007), HFUDD10 (ved. 2007) og HFUDD11 (fra 2008).

Nøgletallet opdateres medio april med tal for året før.

Antal 25-64-årige med en videregående uddannelse ift. det samlede antal 25-64-årige i kommunen.

Ved opgørelse af uddannelsesniveauet tages udgangspunkt i en persons længstvarende afsluttede uddannelse. Indbyggere med en videregående uddannelse omfatter personer der har en bachelorgrad, mellemlang eller lang videregående uddannelse eller en forskeruddannelse. Personer med forskeruddannelse indgår dog ikke i opgørelsen før 2007. Den aldersmæssige afgrænsning af nøgletallet er uafhængig af folkepensionsalderen.
Bemærk, at der er databrud fra 2007 til 2008, da tallene fra 2008 og frem er baseret på en ændret opgørelsesmetode.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07, FOLK1A, HFU1 (før 2007), HFUDD10 (ved. 2007) og HFUDD11 (fra 2008).

Nøgletallet opdateres medio april med tal for året før.

Gennemsnitligt antal fuldtidsledige i kommunen pr. 100 17-64-årige. Ledighed defineres som bruttoledighed, der er defineret som summen af de registrerede (netto-)ledige og de aktiverede, der samtidig vurderes at være jobklar.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Det gennemsnitlige antal fuldtidsledige for hele året giver et summarisk billede af omfanget af ledighed i kommunen. Antallet af personer berørt af ledighed over året er væsentligt højere.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A07, FOLK1A og AUF02.

Nøgletallet opdateres primo marts med tal for det foregående år.

Antal børn under 18 år af enlige forsørgere, til hvem der blev udbetalt ordinært børnetilskud i 4. kvartal efter betalingskommune pr. 100 0-17-årige pr. 1. januar.

Børnetilskud udbetales uden hensyn til indkomst som ordinært og ekstra børnetilskud til enlige forsørgere med børn under 18 år.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07, FOLK1A og BTS55.

Nøgletallet opdateres ultimo maj med tal for det foregående år.

Antal personer med statsborgerskab fra vestlige lande pr. 10.000 indbyggere pr. 1. januar.

Vestlige lande omfatter EU-lande plus Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.
Det bemærkes, at fra 1. januar 2007 er Bulgarien og Rumænien en del af EU.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07, FOLK1A, FOLK1B, BEF3 og KRBEF3.

Nøgletallet opdateres ultimo maj med tal for året.

Antal personer med statsborgerskab fra ikke-vestlige lande pr. 10.000 indbyggere pr. 1. januar.

Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande end EU-lande, Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07, FOLK1A, FOLK1B, BEF3 og KRBEF3.

Nøgletallet opdateres ultimo maj med tal for året.

Antal politianmeldte tyverier, herunder brugstyveri af bil, motorcykel/knallert og cykler samt indbrud pr. 1.000 indbyggere pr. 1. januar. Overtrædelserne omfatter indbrud i bank, forretninger, villaer, lejligheder, fritidshuse, garager m.v., tyveri fra bil, båd, butikstyverier og andre tyverier, samt tyveri og brugstyveri af indregistrerede køretøjer, knallerter samt cykler.

Anmeldte tyverier og indbrud er registreret i den kommune, hvor gerningen har fundet sted.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07, FOLK1A, STRAF1 og STRAF11.

Nøgletallet opdateres primo april med tal for det foregående år.

Antal politianmeldte voldsforbrydelser mod privatpersoner pr. 1.000 indbyggere pr. 1. januar.

Anmeldte voldsforbrydelser mod privatpersoner er registreret i den kommune, hvor gerningen har fundet sted.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07, FOLK1A, STRAF1 og STRAF11.

Nøgletallet opdateres primo april med tal for det foregående år.

Andelen af opstillede kvinder til kommunalvalg i forhold til samtlige opstillede kandidater ved kommunalvalg. Oplysningerne vises i det år, hvor valget er afholdt.

Andelen er beregnet ud fra Kommunedatas edb-system samt valgbøgerne.
Det bemærkes, at kommunalvalget i november 2005 vises for året 2007, hvor de nye kommuner efter kommunalreformen blev etableret.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricen VALGK3.

Nøgletallet opdateres ultimo maj året efter afholdte kommunalvalg.

Andelen af valgte kvinder til kommunalvalg i forhold til samtlige valgte kandidater ved kommunalvalg. Oplysningerne vises i det år, hvor valget er afholdt.

Andelen er beregnet ud fra Kommunedatas edb-system samt valgbøgerne. Evt. senere ændringer i sammensætningen af kommunalbestyrelsen er således ikke registreret. Der vil derfor kunne være kommunalbestyrelser, hvor andelen af kvinder er ændret siden valgopgørelsen.
Det bemærkes, at kommunalvalget i november 2005 vises for året 2007, hvor de nye kommuner efter kommunalreformen blev etableret.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricen VALGK3.

Nøgletallet opdateres ultimo maj året efter afholdte kommunalvalg.

Den primærkommunale udskrivningsprocent.

For Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, der varetager både primær- og amtskommunale opgaver, er anført den samlede udskrivningsprocent.
Ved udregningen af den gennemsnitlige udskrivningsprocent for to eller flere kommuner er den enkelte kommunes udskrivningsprocent vægtet ift. kommunens andel af udskrivningsgrundlaget.
Bemærk, at gennemsnit ikke vises for dette nøgletal for årene før kommunalreformen i 2007, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS')

Kommunernes indberetning af særlige skatteoplysninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Nøgletallet opdateres medio november med tal for det efterfølgende år.

Kirkeskatteprocenten.

Ved udregningen af den gennemsnitlige kirkeskatteprocent for to eller flere kommuner er den enkelte kommunes kirkeskatteprocent vægtet ift. kommunens andel af udskrivningsgrundlaget for kirkeskat.

Kommunernes indberetning af særlige skatteoplysninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Nøgletallet opdateres medio november med tal for det efterfølgende år.

Den primærkommunale grundskyldpromille.

For årene 2024-2028 er der med lov nr. 678 af 3. juni 2023 (ejendomsskatteloven) fastsat kommunespecifikke lofter for grundskyldspromiller. De kommunespecifikke lofter fremgår af bilag 1 i lov nr. 678 af 3. juni 2023 og skal ses i sammenhæng med boligskatteforliget og det nye ejendomsvurderingssystem.

For 2007-2023 kunne grundskyldpromillen fastsættes til mindst 16 promille og højest 34 promille.

Før kommunalreformen i 2007 kunne de daværende amter opkræve grundskyld med 10 promille, og primærkommunerne mellem 6 og højst 24 promille. I forbindelse med kommunalreformen er kommunernes maksimale afgiftspromille forøget med amternes promille. Der kan derfor forekomme et spring i dækningsafgiftspromillen fra 2006 til 2007.

Bemærk, at gennemsnit ikke vises for dette nøgletal for årene før kommunalreformen i 2007, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS')

Kommunernes indberetning af skatteoplysninger og valg af budgetteringsmetode til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Nøgletallet opdateres medio november med tal for det efterfølgende år.

Dækningsafgiftspromille af forretningsejendomme.

Kommunerne kan fastsætte dækningsafgift af visse private forretningsejendomme. Fra og med 2022 svares afgiften af ejendommenes grundværdi efter lov om kommunal ejendomsskat. Denne dækningsafgift pålægges ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lign. Ejendomme, der er fritaget for grundskyld, kan ikke pålignes afgiften. Promillen fastsættes af kommunalbestyrelsen, dog kan promillen for 2023-2028 ikke fastsættes højere end promillerne, der fremgår af bilag 1 i lov nr. 2614 af 28. december 2021.

Før 2022 svares afgiften af selve bygningsværdien af de ejendomme, der ligger på grundene ('forskelsværdien'), og kunne højst fastsættes til 10 promille.

Kommunernes indberetning af særlige skatteoplysninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Nøgletallet opdateres medio november med tal for det efterfølgende år.

Dækningsafgiftspromille af andre offentlige ejendommes grundværdi.

Ejendomme, der ejes af stat, regioner eller kommuner, og som ikke drives erhvervsmæssigt, er fritaget for grundskyld, men kan pålægges dækningsafgift af ejendommenes grundværdi efter lov om kommunal ejendomsskat. Kommunalbestyrelsen bestemmer selv, om den vil opkræve denne afgift, men promillen kan ikke fastsættes frit. Promillen fastsættes til halvdelen af kommunens grundskyldpromille, dog højst 15 promille.
Før kommunalreformen i 2007 kunne de daværende amter opkræve dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdier med 5 promille, og primærkommunerne halvdelen af grundskyldpromillen, dog maksimalt 10 promille. I forbindelse med kommunalreformen er kommunernes maksimale afgiftspromille forøget med amternes promille. Der kan derfor forekomme et spring i dækningsafgiftspromillen fra 2006 til 2007.

Kommunernes indberetning af særlige skatteoplysninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Nøgletallet opdateres medio november med tal for det efterfølgende år.

Kommunens udgiftsbehov i kr. pr. indbygger som det opgøres i forbindelse med den årlige beregning af kommunal udligning (landsudligning) og tilskud. Den præcise beregning af en kommunes udgiftsbehov kan findes i Indenrigs- og Sundhedsministeriets årlige publikation "Kommunal udligning og generelle tilskud".

En kommunes udgiftsbehov findes som summen af to tal: Det socioøkonomiske udgiftsbehov og det aldersbestemte udgiftsbehov.
Kommunens socioøkonomiske udgiftsbehov er bestemt på basis af en række socioøkonomiske kriterier, f.eks. antallet af børn i familier med lav uddannelse og antallet af 25-49-årige uden erhvervsuddannelse. Det socioøkonomiske udgiftsbehov hænger meget sammen med nøgletallet socioøkonomisk indeks, der viser, hvordan kommunen er placeret i forhold til andre kommuner, når det gælder disse socioøkonomiske kriterier.
Det aldersbestemte udgiftsbehov afhænger af kommunens aldersmæssige befolkningssammensætning. Jo flere børn og ældre i kommunen, desto større aldersbestemt udgiftsbehov, da disse aldersgrupper typisk er mere udgiftstunge for kommunen.

Bemærk, at kommunernes udgifter vedr. Dagpenge til forsikrede ledige (5.78) og Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige (5.91) fra og med 2010 finansieres af det kommunale beskæftigelsestilskud og derfor ikke indgår i opgørelsen af udgiftsbehovet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 'Kommunal udligning og generelle tilskud'.

Nøgletallet opdateres medio august med tal for det efterfølgende år.

Nøgletallet måler kommunens relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række socioøkonomiske kriterier, der indgår med forskellig vægt i beregningen. Det er kriterier som f.eks. 'Antal 20-59-årige uden beskæftigelse' og 'Antal psykiatriske patienter'. Den præcise definition kan findes i Indenrigs- og Sundhedsministeriets publikation 'Kommunal Udligning og Generelle Tilskud 2008', side 40. En værdi over 1 betyder, at kommunen har et større udgiftsbehov relativt til gennemsnittet af kommunerne, imens en værdi lavere end 1 betyder et lavere udgiftsbehov relativt til gennemsnittet.

Det socioøkonomiske indeks har været beregnet og anvendt til kommunal udligning siden 1996. Definitionen af det socioøkonomiske indeks er blevet ændret flere gange igennem årene, blandt andet fra 2006 til 2007 i forbindelse med kommunalreformen og senest i 2012 med virkning fra 2013 i forbindelse med en justering af udligningssystemet. Der er derfor flere databrud, som vanskeliggør en sammenligning på tværs af år.

Som følge af kommunalreformen er der sket en ændring i de kriterier, der ligger til grund for beregningen af det socioøkonomiske indeks. Derfor er tallet for 2007 ikke sammenligneligt med tidligere år.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets publikationer, 'Kommunal udligning og generelle tilskud'.

Nøgletallet opdateres medio august med tal for det efterfølgende år.

Det udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag for indkomstskat for kommunen i kr. pr. indbygger pr. 1. januar.

Siden 1995 har den enkelte kommune hvert år ved budgetvedtagelsen skulle tage stilling til, om kommunen vil lægge et statsgaranteret udskrivningsgrundlag til grund for fastsættelse af årets udskrivningsprocent eller om kommunen selv ønsker at skønne over indkomstudviklingen i kommunen, og på den baggrund fastsætte udskrivningsprocenten. Vælger kommunen det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vil nøgletallene 'Statsgaranteret udskrivningsgrundlag pr. indb.' og 'Budgetteret udskrivningsgrundlag pr. indb.' være identiske.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 'Kommunal udligning og generelle tilskud' og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med tal for året.

Kommunens budgetterede udskrivningsgrundlag for indkomstskat pr. indbygger pr. 1. januar.

Udskrivningsgrundlaget udregnes som kommunens budgetterede indtægter fra indkomstskat, divideret med den kommunale udskrivningsprocent. Såfremt kommunen vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vil nøgletallene 'Statsgaranteret udskrivningsgrundlag pr. indb.' og 'Budgetteret udskrivningsgrundlag pr. indb.' være identiske. Opgørelsen af kommunernes udskrivningsgrundlag, statsgaranteret eller selvbudgetteret, sker til brug for den mellemkommunale udligning af beskatningsgrundlag.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 'Det kommunale budget' og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med tal for året.

Nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner:

• 1993-2006: Hkt. 0-6
• 2007-2008: Hkt. 0-6 ekskl. funktion 0.52.83, 3.41.80, 6.48.61 og 6.48.63, som er specifikke for Bornholms Kommune
• 2009-2019: Hkt. 0-6 ekskl. funktion 0.52.83, 3.41.80 og 6.48.61, som er specifikke for Bornholms Kommune
• Fra 2020: Hkt. 0-6 ekskl. funktion 0.52.83 og 3.41.80, som er specifikke for Bornholms Kommune

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Nettodriftsudgifter er bruttodriftsudgifter fratrukket indtægter og statsrefusion. Hovedkonto 0-6 i Budget- og regnskabssystem for kommuner vedrører både de brugerfinansierede og de skattefinansierede serviceydelser, som kommunerne varetager. Det drejer sig om byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger, forsyningsvirksomheder m.v., transport og infrastruktur, undervisning og kultur, sundhedsområdet, sociale opgaver og beskæftigelse samt administration.

Udgifterne for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner er i perioden 1993-2006 korrigeret for amtskommunale udgifter. Den primærkommunale andel er fastsat til 60 pct., og den amtskommunale andel udgør 40 pct. af udgifterne. Se i øvrigt det indledende afsnit til ØKONOMI. I perioden fra 1996 til 2005 er der desuden foretaget korrektion for København og Frederiksberg kommuners indbetaling til Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS).

Bemærk, at der er et databrud fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og den deraf følgende ændring i kommunernes opgaveportefølje.
De ikke-medtagne funktioner i 2007 vedr. Bornholms Kommune er udeladt af hensyn til sammenlignelighed med andre kommuner, da Bornholms Kommune her registrerer udgifter forbundet med en række udviklingsopgaver i regionalt regi, som kommunen varetager.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Kommunens serviceudgifter er defineret som kommunens nettodriftsudgifter inkl. statsrefusion - på hovedkonto 0-6 til år 2000 og på hovedkonto 0 og 2-6 fra 2001 -
fratrukket flg. funktioner:

• 2008: Funktion 6.52.72 (dr. 1, grp. 001)
• 2009-2019: Funktion 6.52.72 (dr. 1, grp. 001 og 002)
• 2020: Funktion 6.52.71 og 6.52.72 (dr. 1, grp. 001 og 002)
• Fra 2021: Funktion 6.52.72 (dr. 1, grp. 001 og 002)

og fratrukket flg. funktioner:

• 1999: Funktion 0.50-0.65, 1.01-1.06, 3.45, 5.01, 5.04-5.05, 5.60-5.61, 5.67-5.68, 5.69, 5.71, 5.91-5.92 og 5.98
• 2000: Funktion 0.50-0.65, 1.01-1.06, 3.45, 5.01, 5.04-5.05, 5.60-5.61, 5.65, 5.67-5.69, 5.71, 5.91-5.92 og 5.98
• 2001: Funktion 3.45, 5.01, 5.04-5.05, 5.60-5.61, 5.65, 5.67-5.69, 5.71, 5.91-5.92 og 5.98
• 2002: Funktion 3.45, 3.77 (dr. 1, grp. 01), 5.01, 5.04-5.05, 5.60-5.61, 5.65, 5.67-5.69, 5.71, 5.91-5.92 og 5.98
• 2003: Funktion 3.45, 3.77 (dr. 1, grp. 01), 5.01, 5.04-5.05, 5.41, 5.60-5.61, 5.65, 5.67-5.69, 5.71, 5.91-5.92 og 5.98
• 2004-2006: Funktion 3.45, 3.77 (dr. 1, grp. 01), 5.01, 5.04-5.05, 5.40 (dr. 2, grp. 01 samt dr. 1, grp. 02 og 07), 5.41, 5.60-5.61, 5.65, 5.67-5.69, 5.71, 5.91-5.92 og 5.98
• 2007-2008: Funktion 3.30.45, 3.38.77, 5.46.60, 5.46.61, 5.46.65, 5.48.67-5.48.70, 5.57.71-5.57.77, 5.58.80 (ekskl. dr. 1, grp. 004-005), 5.58.81 og 5.68.97-5.68.98
• 2009: Funktion 3.30.45, 3.38.77, 5.46.60-5.46.61, 5.46.65, 5.48.67-5.48.69, 5.48.70, 5.57.71-5.57.77, 5.58.80 (ekskl. dr. 1, grp. 004-005), 5.58.81 og 5.68.97-5.68.98
• 2010: Funktion 3.30.45, 3.38.77, 5.46.60-5.46.61, 5.46.65, 5.48.67-5.48.69, 5.48.70, 5.57.71-5.57.78, 5.58.80 (ekskl. dr. 1, grp. 004-005), 5.58.81, 5.68.91 og 5.68.97-5.68.98
• 2011: Funktion 3.30.45, 3.38.77, 5.46.60-5.46.61, 5.46.65, 5.48.67-5.48.69, 5.48.70, 5.57.71-5.57.78, 5.58.80 (ekskl. dr. 1, grp. 004-005), 5.58.81, 5.68.90-5.68.91 og 5.68.97-5.68.98
• 2012: Funktion 3.30.45, 3.38.77, 5.22.07, 5.46.60-5.46.61, 5.46.65, 5.48.67-5.48.69, 5.48.70, 5.57.71-5.57.78, 5.58.80 (ekskl. dr. 1, grp. 004-005), 5.58.81, 5.68.90-5.68.91 og 5.68.97-5.68.98
• 2013: Funktion 3.30.45, 3.38.77, 4.62.81, 5.22.07, 5.32.30, 5.46.60-5.46.61, 5.46.65, 5.48.67-5.48.69, 5.48.70, 5.57.71-5.57.79, 5.58.80 (ekskl. dr. 1, grp. 004-005), 5.58.81-5.58.82, 5.68.90-5.68.91 og 5.68.97-5.68.98
• 2014: Funktion 3.30.45, 3.38.77, 4.62.81, 5.22.07, 5.32.30, 5.46.60-5.46.61, 5.46.65, 5.48.67-5.48.69, 5.48.70, 5.57.71-5.57.79, 5.58.80 (ekskl. dr. 1, grp. 004-005), 5.58.81-5.58.82, 5.68.90-5.68.91 og 5.68.97-5.68.98
• 2015: Funktion 3.30.45, 3.38.77, 4.62.81, 5.22.07, 5.32.30, 5.46.60-5.46.61, 5.46.65, 5.48.67-5.48.69, 5.48.70, 5.57.71-5.57.79, 5.58.80 (ekskl. dr. 1, grp. 004-005), 5.58.81-5.58.82, 5.68.90-5.68.91 og 5.68.97-5.68.98
• 2016-2017: Funktion 3.30.45, 3.38.77, 4.62.81, 5.22.07, 5.32.30, 5.46.60-5.46.61, 5.46.65, 5.48.66-5.48.68, 5.57.71-5.57.79, 5.58.80 (ekskl. dr. 1, grp. 004-005), 5.58.81-5.58.83, 5.68.90-5.68.91 og 5.68.97-5.68.98
• 2018: Funktion 0.25.19, 3.30.45, 3.38.77, 4.62.81, 5.22.07, 5.46.60-5.46.61, 5.46.65, 5.48.66-5.48.68, 5.57.71-5.57.79, 5.58.80 (ekskl. dr. 1, grp. 004-005), 5.58.81-5.58.83, 5.68.90-5.68.91 og 5.68.97-5.68.98
• 2019: Funktion 0.25.19, 3.30.43, 3.30.45, 3.38.77, 4.62.81, 5.22.07, 5.46.60-5.46.61, 5.46.65, 5.48.66-5.48.68, 5.57.71-5.57.79, 5.58.80 (ekskl. dr. 1, grp. 004-005), 5.58.81-5.58.83, 5.68.90-5.68.91 og 5.68.97-5.68.98
• Fra 2020: Funktion 0.25.19, 3.30.43, 3.30.45, 3.38.77, 4.62.81, 5.22.07, 5.46.60-5.46.61, 5.46.65, 5.48.65-5.48.68, 5.57.71-5.57.79, 5.58.80-5.58.83, 5.68.90-5.68.91, 5.68.94 og 5.68.97-5.68.98

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Man har siden 1999 opereret med begrebet serviceudgifter i forbindelse med kommuneaftalerne. De er defineret som kommunens samlede nettodriftsudgifter fratrukket udgifter til overførsler og udgifter til de brugerfinansierede områder. Det skal understreges, at der over tid er sket ændringer i den kontoplansmæssige definition af serviceudgifter i takt med ændringer i de kommunale opgaver og ændringer i den kommunale kontoplan.
Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS')

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettodriftsudgifter på hovedkonto 0 i kr. pr. indbygger på flg. funktioner:

• 1993-2000: Hkt. 0 (ekskl. funktion 0.50-0.65) samt funktion 5.30
• 2001-2006: Hkt. 0 samt funktion 5.30
• 2007-2017: Hkt. 0 (ekskl. funktion 0.52.83, som er specifik for Bornholms Kommune) samt funktion 5.32.30
• Fra 2018: Hkt. 0 (ekskl. funktion 0.52.83, som er specifik for Bornholms Kommune)

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Hovedkonto 0 dækker områderne jordforsyning, faste ejendomme, fritidsområder, fritidsfaciliteter, kirkegårde, naturbeskyttelse, vandløbsvæsen, miljøbeskyttelse m.v samt redningsberedskab.

Bemærk, at funktion 5.32.30 Ældreboliger fra 2018 er flyttet til ny funktion 0.25.19 Ældreboliger, og således nu er en del af de i nøgletallet omfattede nettodriftsudgifter. For alle år før 2018 er nettodriftsudgifter vedr. ældreboliger tilsvarende tilføjet til definitionen (funktion 5.30 til og med 2006 og funktion 5.32.30 fra 2007-2017).
Bemærk desuden, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS')

Bemærk, at der på natur og miljøområdet flyttes en række opgaver fra de tidligere amter ud i kommunerne, der er derfor databrud fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og den deraf følgende ændring i kommunernes opgaveportefølje.
Funktionen 0.52.83 vedrørende 2007 er specifik for Bornholms Kommune og udeladt af hensyn til sammenlignelighed med andre kommuner, da Bornholms Kommune her registrerer udgifter forbundet med en række udviklingsopgaver i regionalt regi, som kommunen varetager.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettodriftsudgifter på hovedkonto 2 i kr. pr. indbygger.
Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Hovedkonto 2 dækker områderne kommunale veje, kollektiv trafik og havne.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner:

• 1993-1999: Funktion 1.22, 3.01-3.04 og 3.06-3.10
• 2000: Funktion 1.22, 3.01-3.04, 3.06-3.10 og 3.49
• 2001-2006: Funktion 2.32, 3.01-3.04, 3.06-3.10 og 3.49
• 2007-2013: Funktion 3.22.01-3.22.04, 3.22.06-3.22.07, 3.22.08 (ekskl. dr. 1, grp. 004) samt 3.22.10 (dr. 1, grp. 001)
• 2007-2013: Funktion 3.22.01-3.22.04, 3.22.06-3.22.07, 3.22.08 (ekskl. dr. 1, grp. 004) samt 3.22.10 (dr. 1, grp. 001)
• Fra 2014: Funktion 3.22.01-3.22.04, 3.22.06-3.22.07, 3.22.08 (ekskl. dr. 1, grp. 004), 3.22.09 samt 3.22.10 (dr. 1, grp. 001)

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Funktionerne dækker folkeskoleområdet inkl. Pædagogisk psykologisk rådgivning, kommunale specialskoler, kommunernes betaling for specialundervisning i regionale tilbud samt statslige og private skoler. Nøgletallet er eksklusive udgifter til skolefritidsordninger.

Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS')

Bemærk desuden, at der som led i folkeskolereformen i årene 2014-2020 er afsat midler til efteruddannelse og lærere og pædagoger i folkeskolen, som registreres på den nye funktion 3.22.09, som medtages fra regnskab 2014.

Bemærk, at der på specialundervisningsområdet flyttes en række opgaver fra de tidligere amter ud i kommunerne. Ligeledes skal det bemærkes at "Amtscentralerne", som indgår i nøgletallet i perioden 1993-2006, pr. 1. januar 2007 er blevet selvejende institutioner i regi af CVU. Der er derfor databrud fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og den deraf følgende ændring i kommunernes opgaveportefølje.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner:

• 1993-2006: 3.50-3.78
• Fra 2007: 3.32.50-3.38.78

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Funktionerne dækker folkebiblioteker, kulturel virksomhed såsom museer, biografer, teatre og musikarrangementer samt folkeoplysning og fritidsaktiviteter.

Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS')

Bemærk, at der på kulturområdet flyttes en mindre række opgaver fra de tidligere amter ud i kommunerne, der er derfor databrud fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og den deraf følgende ændring i kommunernes opgaveportefølje.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner:

• 1993-1994: Funktion 5.81-5.83, 5.88-5.90
• 1995: Funktion 5.81-5.90
• 1996-2006: Funktion 5.80-5.90
• Fra 2007: Hkt. 4 ekskl. funktion 4.62.81

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Funktionerne vedrører de kommunale udgifter til sundhedsområdet dog undtaget kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet.

Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS')

Bemærk, at der, som følge af kommunalreformen og ændringen i både opgaverne og finansieringen på sundhedsområdet, er databrud fra 2006 til 2007.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner:

• Fra 2007: Funktion 4.62.81

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Kommunerne har et delvist betalingsansvar for sundhedsvæsenet, idet kommunerne medfinansierer behandlingen af kommunens borgere på sygehuse og på praksisområdet. Den kommunale medfinansiering opgøres som en nærmere fastsat procentdel af den fastsatte takst for den enkelte behandlingstype, dog med et maksimumsbeløb pr. udskrivning. Afregningen sker som udgangspunkt mellem region og kommune. Der gælder et loft for regionernes indtægter fra den kommunale medfinansiering.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricen FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner:

• 1993-2006: Funktion 3.05, 3.11 (dr. 1, grp. 03), 5.10 (ekskl. dr. 1, grp. 06), 5.10-5.16 og 5.19
• Fra 2007: Funktion 3.22.05, 5.25.10-5.25.16 samt 5.25.19

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Funktionerne vedrører udgifter til dagpleje, vuggestuer, børnehaver, integrerede daginstitutioner, fritidshjem, skolefritidsordninger og klubber samt særlige dagtilbud og åbne pædagogiske tilbud, legesteder m.v.

Funktion 3.05 og 5.10-5.19 vedrører fællesudgifter ved dagpasning, dagpleje, vuggestuer, børnehaver, integrerede daginstitutioner, fritidshjem, SFO samt klubber m.v.

Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS')

Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner:

• 1993-2006: Funktion 3.05, 3.11 (dr. 1, grp. 03), 5.10 (ekskl. dr. 1, grp. 06), 5.10-5.16 og 5.19
• Fra 2007: Funktion 3.22.05, 5.25.10-5.25.16 samt 5.25.19

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Funktionerne vedrører udgifter til dagpleje, vuggestuer, børnehaver, integrerede daginstitutioner, fritidshjem, skolefritidsordninger og klubber samt særlige dagtilbud og åbne pædagogiske tilbud, legesteder m.v.

Funktion 3.05 og 5.10-5.19 vedrører fællesudgifter ved dagpasning, dagpleje, vuggestuer, børnehaver, integrerede daginstitutioner, fritidshjem, SFO samt klubber m.v.

Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS')

Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner:

• 1993-2006: Fra hovedkonto 5 hovedfunktionerne 32 (Boliger og institutioner samt pleje og omsorg for ældre), 38 (Botilbud til personer med særlige sociale vanskeligheder og behandling af misbrugere), 45 (Rådgivning) samt 47 (Foranstaltninger for voksne handicappede) - ekskl. funktion 5.30 (Ældreboliger)
• 2007-2011: Hovedfunktion 5.32, 5.35 og 5.38 - ekskl. funktion 5.32.30 (Ældreboliger) og dranst 2, grp. 001 (særligt dyre enkeltsager)
• 2012-2017: Hovedfunktion 5.32, 5.35 og 5.38 - ekskl. funktion 5.32.30 (Ældreboliger)
• Fra 2018: Hovedfunktion 5.30 og 5.38

Bemærk, at indtægter fra refusion for særligt dyre enkeltsager (den centrale refusionsordning) ikke indgår i opgørelsen.
Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Funktionerne vedrører personlig og praktisk hjælp omfattet af frit valg, pleje og omsorg m.v. undtaget frit valg, hjemmesygepleje, forebyggende indsats samt aflastningstilbud, hjælpemidler m.v., plejevederlag og hjælp til sygeartikler o. lign. ved pasning af døende i eget hjem, personlig støtte og pasning af personer med handicap, rådgivning og rådgivningsinstitutioner, botilbud og botilbudslignende tilbud, kontakt- og ledsageordninger, særlige pladser på psykiatrisk afdeling, beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud.

Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS')

Bemærk, at finansieringen af en række opgaver i forbindelse med kommunalreformen er flyttet fra amterne til kommunerne, hvorfor der er databrud fra 2006 til 2007.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Budgetterede nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner:

• 1993-2006: Funktion 6.70
• Fra 2007: Funktion 6.52.70

Bemærk, at data for alle år er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Funktionen vedrører lønpuljer. Lønpuljer omfatter lønudgifter, som det ikke ved budgettets vedtagelse har været muligt at fordele på anvendelsesområde.

Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS')

Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med tal for året.

Nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner:

• 1993: Funktion 5.01, 5.04, 5.67-5.71, 5.86-5.87, 5.91-5.92, 5.98
• 1994: Funktion 5.01, 5.04, 5.05, 5.67-5.71, 5.86-5.87, 5.91-5.92, 5.98
• 1995-1997: Funktion 5.01, 5.04-5.05, 5.67-5.71, 5.91-5.92, 5.98
• 1998: Funktion 5.01-5.05, 5.67-5.71, 5.91-5.92, 5.98
• 1999-2000: Funktion 5.01-5.05, 5.60-5.71, 5.91-5.92, 5.98
• 2001-2006: Funktion 5.01-5.05, 5.60-5.71, 5.91-5.92, 5.98
• 2007-2009: Funktion 3.30.45, 3.38.77, 5.46.60-5.46.61, 5.46.65, 5.48.67-5.48.70, 5.57.71-5.57.77, 5.58.80 (ekskl. dr. 1, grp. 004 og 005), 5.58.81 og 5.68.97-5.68.98
• 2010: Funktion 3.30.45, 3.38.77, 5.46.60-5.46.61, 5.46.65, 5.48.67-5.48.70, 5.57.71-5.57.78, 5.58.80 (ekskl. dr. 1, grp. 004 og 005), 5.58.81, 5.68.91 og 5.68.97-5.68.98
• 2011-2012: Funktion 3.30.45, 3.38.77, 5.46.60-5.46.61, 5.46.65, 5.48.67-5.48.70, 5.57.71-5.57.78, 5.58.80 (ekskl. dr. 1, grp. 004 og 005), 5.58.81, 5.68.90-5.68.91 og 5.68.97-5.68.98
• 2013-2015: Funktion 3.30.45, 3.38.77, 5.46.60-5.46.61, 5.46.65, 5.48.67-5.48.70, 5.57.71-5.57.78, 5.57.79, 5.58.80 (ekskl. dr. 1, grp. 004 og 005), 5.58.81-5.58.82, 5.68.90-5.68.91 og 5.68.97-5.68.98
• 2016-2019: Funktion 3.30.45, 3.38.77, 5.46.60-5.46.61, 5.46.65, 5.48.66-5.48.68, 5.57.71-5.57.78, 5.57.79, 5.58.80 (ekskl. dr. 1, grp. 004 og 005), 5.58.81-5.58.83, 5.68.90-5.68.91 og 5.68.97-5.68.98
• Fra 2020: Funktion 3.30.43, 3.30.45, 3.38.77, 5.46.60-5.46.61, 5.46.65, 5.48.65-5.48.68, 5.57.71-5.57.78, 5.57.79, 5.58.80-5.58.83, 5.68.90-5.68.91, 5.68.94 og 5.68.97-5.68.98

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Funktionerne vedrører tilbud til udlændinge, førtidspensioner og personlige tillæg, kontante ydelser, revalidering samt beskæftigelsesordninger.

Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS')

Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på hovedfunktion 6.45 samt grp. 200 på flg. funktioner:

• 2013-2014: 0.28.20, 0.32.31, 0.35.40, 0.52.89, 0.58.95, 2.22.01, 2.22.07, 2.28.11, 3.22.01, 3.22.05, 3.22.07-3.22.08, 3.22.14, 3.32.50, 3.35.60, 3.35.63-3.35.64, 3.38.76, 4.62.82, 4.62.88, 5.25.10-5.25.11, 5.25.12-5.25.17, 5.28.21, 5.28.23, 5.32.32-5.32.34, 5.35.40, 5.38.45, 5.38.50, 5.38.52, 5.38.59.
• 2015: 0.28.20, 0.32.31, 0.35.40, 0.52.89, 0.58.95, 2.22.01, 2.22.07, 2.28.11, 3.22.01, 3.22.05, 3.22.07-3.22.08, 3.22.14, 3.32.50, 3.35.60, 3.35.63-3.35.64, 3.38.76, 4.62.82, 4.62.88, 5.25.10-5.25.11, 5.25.13-5.25.17, 5.28.21, 5.28.23, 5.32.32-5.32.34, 5.35.40, 5.38.45, 5.38.50, 5.38.52, 5.38.59.
• 2016-2017: 0.28.20, 0.32.31, 0.35.40, 0.52.89, 0.58.95, 2.22.01, 2.22.07, 2.28.11, 3.22.01, 3.22.05, 3.22.07-3.22.08, 3.22.14, 3.32.50, 3.35.60, 3.35.63-3.35.64, 3.38.76, 3.45.83, 4.62.82, 4.62.88, 5.25.10-5.25.11, 5.25.13-5.25.16, 5.28.21, 5.28.23, 5.28.25, 5.32.32-5.32.34, 5.35.40, 5.38.45, 5.38.50, 5.38.52, 5.38.59.
• 2018: 0.28.20, 0.32.31, 0.35.40, 0.52.89, 0.58.95, 2.22.01, 2.22.07, 2.28.11, 3.22.01, 3.22.05, 3.22.07-3.22.08, 3.22.14, 3.32.50, 3.35.60, 3.35.63-3.35.64, 3.38.76, 3.45.83, 4.62.82, 4.62.88, 5.25.10-5.25.11, 5.25.13-5.25.16, 5.28.21, 5.28.23, 5.28.25, 5.30.26-5.30.29, 5.38.37-5.38.40, 5.38.45, 5.38.50-5.38.52, 5.38.59.
• 2019: 0.28.20, 0.32.31, 0.35.40, 0.52.89, 0.58.95, 2.22.01, 2.22.07, 2.28.11, 3.22.01, 3.22.05, 3.22.07-3.22.08, 3.22.14-3.22.15, 3.32.50, 3.35.60, 3.35.63-3.35.64, 3.38.76, 3.45.83, 4.62.82, 4.62.88, 5.25.10-5.25.11, 5.25.13-5.25.16, 5.28.21, 5.28.23, 5.28.25, 5.30.26-5.30.29, 5.38.37-5.38.40, 5.38.45, 5.38.50-5.38.52, 5.38.59.
• Fra 2020: 0.28.20, 0.32.31, 0.35.40, 0.52.89, 0.58.95, 2.22.01, 2.22.07, 2.28.11, 3.22.01, 3.22.05, 3.22.07-3.22.08, 3.22.15, 3.32.50, 3.35.60, 3.35.63-3.35.64, 3.38.76, 3.45.83, 4.62.82, 4.62.88, 5.25.10-5.25.11, 5.25.13-5.25.16, 5.28.21, 5.28.23, 5.28.25, 5.30.26-5.30.29, 5.38.37-5.38.40, 5.38.45, 5.38.50-5.38.52, 5.38.59.

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.
Nøgletallet udgør summen af de to nøgletal "Nettodriftsudgifter til central ledelse og administration pr. indb." og "Nettodriftsudgifter til decentral ledelse og administration pr. indb.".

Med rapporten "Kommunernes administration og den autoriserede kontoplan" fra 2012 er der udviklet et nøgletal, "Nettodriftsudgifter til ledelse og administration pr. indbygger", som er baseret på hovedfunktion 6.45 og den tværgående gruppering 200 til decentral ledelse og administration, der er indført med virkning for regnskab 2013.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricen FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på hovedfunktion 6.45.
Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Med rapporten "Kommunernes administration og den autoriserede kontoplan" fra 2012 er der udviklet et nøgletal, "Nettodriftsudgifter til ledelse og administration pr. indbygger", som er baseret på hovedfunktion 6.45 og den tværgående gruppering 200 til decentral ledelse og administration, der er indført med virkning for regnskab 2013.
Nøgletallet "Nettodriftsudgifter til central ledelse og administration pr. indb." opgør udgifterne til den centrale administration og ledelse på hovedfunktion 6.45 Administrativ organisation.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricen FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på grp. 200 på flg. funktioner:

• 2013-2014: 0.28.20, 0.32.31, 0.35.40, 0.52.89, 0.58.95, 2.22.01, 2.22.07, 2.28.11, 3.22.01, 3.22.05, 3.22.07-3.22.08, 3.22.14, 3.32.50, 3.35.60, 3.35.63-3.35.64, 3.38.76, 4.62.82, 4.62.88, 5.25.10-5.25.11, 5.25.12-5.25.17, 5.28.21, 5.28.23, 5.32.32-5.32.34, 5.35.40, 5.38.45, 5.38.50, 5.38.52, 5.38.59.
• 2015: 0.28.20, 0.32.31, 0.35.40, 0.52.89, 0.58.95, 2.22.01, 2.22.07, 2.28.11, 3.22.01, 3.22.05, 3.22.07-3.22.08, 3.22.14, 3.32.50, 3.35.60, 3.35.63-3.35.64, 3.38.76, 4.62.82, 4.62.88, 5.25.10-5.25.11, 5.25.13-5.25.17, 5.28.21, 5.28.23, 5.32.32-5.32.34, 5.35.40, 5.38.45, 5.38.50, 5.38.52, 5.38.59.
• 2016-2017: 0.28.20, 0.32.31, 0.35.40, 0.52.89, 0.58.95, 2.22.01, 2.22.07, 2.28.11, 3.22.01, 3.22.05, 3.22.07-3.22.08, 3.22.14, 3.32.50, 3.35.60, 3.35.63-3.35.64, 3.38.76, 3.45.83, 4.62.82, 4.62.88, 5.25.10-5.25.11, 5.25.13-5.25.16, 5.28.21, 5.28.23, 5.28.25, 5.32.32-5.32.34, 5.35.40, 5.38.45, 5.38.50, 5.38.52, 5.38.59.
• 2018: 0.28.20, 0.32.31, 0.35.40, 0.52.89, 0.58.95, 2.22.01, 2.22.07, 2.28.11, 3.22.01, 3.22.05, 3.22.07-3.22.08, 3.22.14, 3.32.50, 3.35.60, 3.35.63-3.35.64, 3.38.76, 3.45.83, 4.62.82, 4.62.88, 5.25.10-5.25.11, 5.25.13-5.25.16, 5.28.21, 5.28.23, 5.28.25, 5.30.26-5.30.29, 5.38.37-5.38.40, 5.38.45, 5.38.50-5.38.52, 5.38.59.
• 2019: 0.28.20, 0.32.31, 0.35.40, 0.52.89, 0.58.95, 2.22.01, 2.22.07, 2.28.11, 3.22.01, 3.22.05, 3.22.07-3.22.08, 3.22.14-3.22.15, 3.32.50, 3.35.60, 3.35.63-3.35.64, 3.38.76, 3.45.83, 4.62.82, 4.62.88, 5.25.10-5.25.11, 5.25.13-5.25.16, 5.28.21, 5.28.23, 5.28.25, 5.30.26-5.30.29, 5.38.37-5.38.40, 5.38.45, 5.38.50-5.38.52, 5.38.59.
• Fra 2020: 0.28.20, 0.32.31, 0.35.40, 0.52.89, 0.58.95, 2.22.01, 2.22.07, 2.28.11, 3.22.01, 3.22.05, 3.22.07-3.22.08, 3.22.15, 3.32.50, 3.35.60, 3.35.63-3.35.64, 3.38.76, 3.45.83, 4.62.82, 4.62.88, 5.25.10-5.25.11, 5.25.13-5.25.16, 5.28.21, 5.28.23, 5.28.25, 5.30.26-5.30.29, 5.38.37-5.38.40, 5.38.45, 5.38.50-5.38.52, 5.38.59.

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Med rapporten "Kommunernes administration og den autoriserede kontoplan" fra 2012 er der udviklet et nøgletal, "Nettodriftsudgifter til ledelse og administration pr. indbygger", som er baseret på hovedfunktion 6.45 og den tværgående gruppering 200 til decentral ledelse og administration, der er indført med virkning for regnskab 2013.
Nøgletallet "Nettodriftsudgifter til decentral ledelse og administration pr. indb." opgør udgifterne til den decentrale administration og ledelse på gruppering 200 på hovedkonto 0 og 2-5.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricen FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Bruttoudgifter til skattefinansieret anlæg i kr. pr. indbygger på flg. funktioner:

• 1993-2000: Hkt. 0 og 2-6 ekskl. 0.50-0.65, 1.01-1.06 samt 5.30
• 2001-2006: Hkt. 0 og 2-6 ekskl. 5.30
• 2007-2008: Hkt. 0 og 2-6 ekskl. 5.32.30 samt 0.52.83, 3.41.80, 6.48.61 og 6.48.63, som er specifikke for Bornholms Kommune
• 2009-2017: Hkt. 0 og 2-6 ekskl. 5.32.30 samt 0.52.83, 3.41.80 og 6.48.61, som er specifikke for Bornholms Kommune
• 2018-2019: Hkt. 0 og 2-6 ekskl. 0.25.19 samt 0.52.83, 3.41.80 og 6.48.61, som er specifikke for Bornholms Kommune
• Fra 2020: Hkt. 0 og 2-6 ekskl. 0.25.19 samt 0.52.83 og 3.41.80, som er specifikke for Bornholms Kommune

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Anlægsudgifterne vedrører alle serviceområder undtaget forsyningsområdet.

Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS')

Bemærk, at kommunerne som følge af kommunalreformen fra og med 2007 har fået en større bygningsmasse.
Funktionerne 0.52.83, 3.41.80, 6.48.61 (til 2019) og 6.48.63 (2007-2009) er specifikke for Bornholms Kommune og er udeladt af hensyn til sammenlignelighed med andre kommuner, da Bornholms Kommune her registrerer udgifter forbundet med en række udviklingsopgaver i regionalt regi, som kommunen varetager.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Samlede nettodrifts- og -anlægsudgifter (vedrørende både skattefinansieret virksomhed og forsyningsvirksomhed) i kr. pr. indbygger på flg. funktioner:

• 1993-2006: Hkt. 0-6
• 2007-2008: Hkt. 0-6 ekskl. funktionerne 0.52.83, 3.41.80, 6.48.61 og 6.48.63, som er specifikke for Bornholms Kommune
• 2009-2019: Hkt. 0-6 ekskl. funktionerne 0.52.83, 3.41.80 og 6.48.61, som er specifikke for Bornholms Kommune
• Fra 2020: Hkt. 0-6 ekskl. funktionerne 0.52.83 og 3.41.80, som er specifikke for Bornholms Kommune

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS')

Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007, som følge af kommunalreformen og den deraf ændrede kommunale opgaveportefølje.
De ikke-medtagne funktioner i 2007 vedr. Bornholms Kommune er udeladt af hensyn til sammenlignelighed med andre kommuner, da Bornholms Kommune her registrerer udgifter forbundet med en række udviklingsopgaver i regionalt regi, som kommunen varetager.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Indtægter på hovedkonto 0-6 ekskl. forsyningsvirksomhed samt nettoindtægter på hovedkonto 7 og 8 i kr. pr. indbygger på flg. funktioner:

• 1993-2000: Hovedkonto 0-6, dranst 1 og 2, hovedart 7 og 8 (ekskl. funktion 0.50-0.65 og 1.01-1.06) samt hovedkonto 7 og 8, alle hovedarter
• Fra 2001: Hovedkonto 0 og 2-6, dranst 1 og 2, hovedart 7 og 8 - samt hovedkonto 7 og 8, alle hovedarter

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Funktionerne angiver samtlige kommunens indtægter. Herunder er indtægter på hovedkonto 0 og 2-6, dranst 2, hovedart 8 vedrørende statsrefusion, mens hovedkonto 7 og 8 udgør de finansielle konti i det kommunale budget- og regnskabssystem, herunder rente- og kursgevinster, skatter, afgifter, tilskud m.v.

Fra år 2000-2006 (begge inkl.) indeholder nøgletallet provenu fra ejendomsværdiskat. Fra 2007 overgår ejendomsværdiskat til staten og udgår derfor igen af nøgletallet.

Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS')

Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007, som følge af kommunalreformen og den deraf ændrede kommunale opgaveportefølje.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Indtægter på hovedkonto 0-6, ekskl. forsyningsvirksomhed, i kr. pr. indbygger på flg. funktioner:

• 1993-2000: Hovedkonto 0-6 (ekskl. funktion 0.50-0.65 og 1.01-1.06), dranst 1 og 2, hovedart 7
• Fra 2001: Hovedkonto 0 og 2-6, dranst 1 og 2, hovedart 7

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Indtægter på hovedkonto 0 og 2-6 vedrører betaling fra andre kommuner og amtskommuner, indtægter fra brugerbetaling, der bl.a. omfatter takster for dagpasning, ældres betaling for ophold på plejehjem m.v. samt andre salgs- og gebyrindtægter. Statsrefusioner samt visse statslige tilskud konteres på hovedart 8 og fremgår af nøgletallet 'Refusioner m.v. pr. indb.'.

Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS')

Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007, som følge af kommunalreformen og den deraf ændrede kommunale opgaveportefølje.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettoindtægter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner:

• 1993-2003: Funktion 8.90, 8.93 og 8.96, dranst 7, hovedart 7 og 8
• 2004-2006: Funktion 7.90, 7.93 og 7.96, dranst 7, hovedart 7 og 8
• Fra 2007: Funktion 7.68.90, 7.68.93 og 7.68.96, dranst 7, hovedart 7 og 8

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Indtægter fra indkomstskat vedrører kommunal indkomstskat, skat pålignet visse indkomster samt øvrige skatter og afgifter.

Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS')

Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007, som følge af kommunalreformen og den deraf ændrede kommunale opgaveportefølje.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettoindtægter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner:

• 1993-1999: Funktion 8.94-8.95
• 2000-2003: Funktion 8.91, 8.94-8.95
• 2004-2006: Funktion 7.91, 7.94-7.95, dranst 7 alle arter
• Fra 2007: Funktion 7.68.94-7.68.95, dranst 7

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Indtægter fra ejendomsskat på funktionerne omfatter ejendomsværdiskat, grundskyld og anden skat på fast ejendom.

Fra år 2000-2006 (begge inkl.) indeholder nøgletallet provenu fra ejendomsværdiskat. Fra 2007 overgår ejendomsværdiskat til staten og udgår derfor igen af nøgletallet. Det er således ikke umiddelbart muligt at sammenligne nøgletallet for 2000 med de tidligere år, ligesom det heller ikke umiddlebart er muligt at sammenlige nøgletallet for 2007 med tidligere år.
Funktion 7.91 Ejendomsværdiskat er overtaget af staten fra 2007, og udgår derfor af dette nøgletal.

Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS')

Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007, som følge af kommunalreformen og den deraf ændrede kommunale opgaveportefølje.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettoindtægter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner:

• 1993-2003: Funktion 8.92, dranst 7, alle arter
• 2004-2006: Funktion 7.92, dranst 7, alle arter
• Fra 2007: 7.68.92, dranst 7

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Indtægter fra selskabsskat er indtægter fra beskatning af aktieselskaber m.v. samt fonde.

Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS')

Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettobeløb i kr. pr. indbygger på flg. funktioner:

• 1993-2003: Funktion 8.80-8.86, dranst 7, alle arter
• 2004-2006: Funktion 7.80-7.86, dranst 7, alle arter
• Fra 2007: 7.62.80-7.62.86, dranst 7

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Nettoindtægter/udgifter fra udligningsordningerne dækker bl.a. udligning af forskelle i beskatningsgrundlag, udgiftsbehov, udlændinge, andre tilskud og udligningsordninger samt det generelle statstilskud. Reguleringer vedrørende tidligere år er også medregnet. Et negativt tal betyder, at kommunen er nettobidragyder til udligningen, mens et positivt tal betyder, at kommunen modtager penge i den mellemkommunale udligningsordning.

Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS')

I forbindelse med kommunalreformen er der også vedtaget en ny udligningsreform, hvor grundlaget for beregning af udligning kommunerne imellem er ændret. Idet selve beregningsmetoden er ændret i udligningssystemet, er der tale om et databrud fra 2006 til 2007.
Bemærk, at Bornholms Kommune varetager en række udviklingsopgaver i regionalt regi. Som følge heraf modtager kommunen en del af statens tilskud til regionerne vedr. udviklingsopgaver. Varetagelsen af de regionale opgaver betyder ligeledes, at Bornholms Kommune er fritaget for at betale en væsentlig del af udviklingsbidraget fra kommune til region. Begge dele har en positiv effekt på nøgletallet for Bornholms Kommune.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Indtægter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner:

• 1993-2000: Hovedkonto 0-6 (ekskl. funktion 0.50-0.65 og 1.01-1.06), dranst 1 og 2, hovedart 8
• Fra 2001: Hovedkonto 0 og 2-6, dranst 1 og 2, hovedart 8

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Refusionsindtægter m.v. på hovedkonto 0 og 2-6 vedrører statsrefusioner og statslige tilskud. Refusioner m.v. er afgrænset ved hovedart 8, og ikke ved dranst 2. Herved opnås, at udover kommunens indtægter i form af statens bidrag til indkomstoverførsler og visse serviceområder, så indgår også en række statslige tilskud i nøgletallet. Statslige tilskud omfatter f.eks. grundtilskud for udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet.

Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS')

Med oprettelsen af Udbetaling Danmark ved lov nr. 324 af 11. april 2012, er der sket ændringer af ansvaret for udbetaling af en række ydelser og tilskud til borgerne. Fremover skal kommunerne registrere et nettobeløb til Udbetaling Danmark, hvor kommunerne hidtil har registreret et bruttobeløb udbetalt til borgeren og herefter fået statsrefusion for den statslige andel af ydelsen. Det betyder, at der fremover registreres mindre beløb på de berørte funktioner. Kommunerne vil derfor fra 2013 - og for nogle ydelser berører det også 2012 - have væsentligt færre indtægter fra refusion end tidligere.

Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007, som følge af kommunalreformen og den deraf ændrede kommunale opgaveportefølje.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Indtægter i kr. pr. 0-17-årig på flg. funktioner:

• 2007-2011: Dranst 2 på funktion 5.28.20-5.28.25
• 2012-2021: Funktion 5.22.07 (dr. 2, grp. 001-005 og 020)
• 2022-2023: Funktion 5.22.07 (dr. 2, grp. 001-005, 020 og 110)
• Fra 2024: Funktion 5.22.07 (dr. 2, grp. 006-007)

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Indtægter fra den centrale refusionsordning vedrører refusion fra staten for særligt dyre enkeltsager.
Denne opgørelse vedrører refusion for særligt dyre enkeltsager vedrørende børn og unge.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricen FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Indtægter i kr. pr. 18-66-årig på flg. funktioner:

• 2007-2011: Dranst 2 på funktion 5.32.32-5.32.35, 5.32.37, 5.35.40, 5.38.42, 5.38.45, 5.38.50, 5.38.52-5.38.53, 5.38.58-5.38.59 samt 5.57.72 (grp. 009-016)
• 2012-2021: Funktion 5.22.07 (ekskl. dr. 2, grp. 001-005 og 020)
• 2022-2023: Funktion 5.22.07 (ekskl. dr. 2, grp. 001-005, 020 og 110)
• Fra 2024: Funktion 5.22.07 (ekskl. dr. 2, grp. 006-007)

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Indtægter fra den centrale refusionsordning vedrører refusion fra staten for særligt dyre enkeltsager.
Denne opgørelse vedrører refusion for særligt dyre enkeltsager vedrørende voksne og handicappede.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricen FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Refusion i kr. pr. indbygger på flg. funktioner:

• 1993-2003: Funktion 8.87 (dr. 7, grp. 02)
• 2004-2006: Funktion 7.87 (dr. 7, grp. 02)
• Fra 2007: Funktion 7.87 (dr. 7, grp. 002)

Nøgletallet er udelukkende baseret på regnskabstal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Nøgletallet viser kommunernes refusion af købsmoms.

Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS')

I forbindelse med udligningsreformen er også momsrefusionsordningen ændret (jf. Lov om konkurrencemæssig ligestilling mellem kommuners og regioners egenproduktion og køb af ydelser hos eksterne leverandører i relation til udgifter til merværdiafgift m.v. samt om momsfondet). Der er således være databrud fra 2006 til 2007.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo maj med tal for det foregående år.

Nettobeløb i kr. pr. indbygger på flg. funktioner:

• 1993-1999: Hkt. 7 og funktion 8.12-8.62
• 2000-2003: Hkt. 7 og funktion 8.12-8.62, 8.79
• 2004-2006: Hkt. 7 (ekskl. funktion 7.80-7.96), alle arter samt funktion 8.12-8.62, dranst 5, alle arter
• Fra 2007: Hkt. 7 (ekskl. funktion 7.62.80-7.68.96) samt funktion 8.25.12-8.52.62, dranst 5

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Beløbene vedrører forskydninger i kommunens tilgodehavender, renteindtægter og udgifter samt kurstab og kursgevinster.

Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS')

Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Anlægsindtægter på de skattefinansierede områder i kr. pr. indbygger på flg. funktioner:

• 1993-2000: Hkt. 0-6 ekskl. funktion 0.50-0.65 og 1.01-1.06
• Fra 2001: Hkt. 0 og 2-6

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Anlægsindtægter på de skattefinansierede områder.

Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS')

Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Indtægter fra drift, skatter, forsyningsvirksomhed og lån i kr. pr. indbygger på flg. funktioner:
Hovedkonto 0-6, dranst 1-3, hovedart 7 og 8 (dog skal hovedart 7 ekskluderes for dranst 2) samt hovedkonto 7, dranst 4 og 7 og hovedkonto 8, dranst 7.
Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Nøgletallet viser de samlede drifts- og anlægsindtægter fra skattefinansieret virksomhed, forsyningsvirksomhed og lån m.v.

Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS')

Bemærk, at der er et databrud fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og ændringen i kommunernes opgaver og finansiering.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Status ultimo året i kr. pr. indbygger opgjort d. 1. januar året efter på flg. funktioner:

• 1993-1996: Funktion 9.63-9.76
• 1997-2003: Funktion 9.63-9.78
• 2004-2006: Funktion 9.63-9.79
• Fra 2007: Funktion 9.55.63-9.55.79

Der vises ikke tal for 2006 på grund af kommunalreformen i 2007.

Den finansielle status ultimo året vedrører kommunens gæld til banker, realkreditforeninger, forsikringsselskaber m.v. Nøgletallet omfatter desuden gæld til henholdsvis staten, kommuner og regioner som følge af delingsaftalen i forbindelse med kommunalreformen.

Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS')

Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af den finansielle status til Danmarks Statistik (matricen REGK4 fra 2007) og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres primo juni med tal for det foregående år.

Status ultimo året i kr. pr. indbygger d. 1. januar året efter på flg. funktioner:

• 1993-1996: Funktion 9.63-9.76
• 1997-2003: Funktion 9.63-9.76 og 9.78
• 2004-2006: Funktion 9.63-9.76 og 9.78-9.79
• Fra 2007: Funktion 9.55.63-9.55.76 og 9.55.78-9.55.79

Der vises ikke tal for 2006 på grund af kommunalreformen i 2007.

Den finansielle status ultimo året vedrører kommunens gæld til banker, realkreditforeninger, forsikringsselskaber m.v. Nøgletallet omfatter desuden gæld til henholdsvis staten, kommuner og regioner som følge af delingsaftalen i forbindelse med kommunalreformen.

Bemærk, at gæld vedr. ældreboliger ikke er medtaget, og at dette har virkning fra 2007 og frem.

Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS')

Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af den finansielle status til Danmarks Statistik (matricen REGK4 fra 2007) og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres primo juni med tal for det foregående år.

Status ultimo året i kr. pr. indbygger d. 1. januar året efter på flg. funktioner:

• 1993-1996: Funktion 9.63-9.76
• 1997-2003: Funktion 9.63-9.76 og 9.78
• 2004-2006: Funktion 9.63-9.76 og 9.78-9.79
• 2007-2018: Funktion 9.55.63-9.55.79
• Fra 2019: Funktion 9.55.63-9.55.72 og 9.55.74-9.55.79

Der vises ikke tal for 2006 på grund af kommunalreformen i 2007.

Den finansielle status ultimo året vedrører kommunens gæld til banker, realkreditforeninger, forsikringsselskaber m.v. Nøgletallet omfatter desuden gæld til henholdsvis staten, kommuner og regioner som følge af delingsaftalen i forbindelse med kommunalreformen.

Bemærk, at gæld vedr. feriepenge ikke er medtaget, og at dette har virkning fra 2019 og frem.

Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS')

Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af den finansielle status til Danmarks Statistik (matricen REGK4 fra 2007) og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres primo juni med tal for det foregående år.

Status ultimo året i kr. pr. indbygger d. 1. januar året efter på flg. funktioner:

• 1993-1996: Funktion 9.63-9.76
• 1997-2003: Funktion 9.63-9.76 og 9.78
• 2004-2006: Funktion 9.63-9.76 og 9.78-9.79
• 2007-2018: Funktion 9.55.63-9.55.76 og 9.55.78-9.55.79
• Fra 2019: Funktion 9.55.63-9.55.72, 9.55.74-9.55.76 og 9.55.78-9.55.79

Der vises ikke tal for 2006 på grund af kommunalreformen i 2007.

Den finansielle status ultimo året vedrører kommunens gæld til banker, realkreditforeninger, forsikringsselskaber m.v. Nøgletallet omfatter desuden gæld til henholdsvis staten, kommuner og regioner som følge af delingsaftalen i forbindelse med kommunalreformen.

Bemærk, at gæld vedr. ældreboliger ikke er medtaget, og at dette har virkning fra 2007 og frem, og at gæld vedr. feriepenge ikke er medtaget, hvilket har virkning fra 2019 og frem.

Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS')

Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af den finansielle status til Danmarks Statistik (matricen REGK4 fra 2007) og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres primo juni med tal for det foregående år.

Status ultimo året i kr. pr. indbygger d. 1. januar året efter på flg. funktioner:

• 1993-2000: Funktion 9.01-9.10
• 2001-2006: Funktion 9.01-9.11
• Fra 2007: Funktion 9.22.01-9.22.11

Der vises ikke tal for 2006 på grund af kommunalreformen i 2007.

Den finansielle status vedrører kontante beholdninger, indskud i pengeinstitutter, værdien af obligationsbeholdningen samt likvide aktiver udstedt i øvrige EU/EØS-lande.

Det bemærkes, at nøgletallet alene viser likviditetsniveauet for den 31. december. For et mål, der tager højde for udsving i den kommunale likviditet over året, henvises til nøgletallet 'Likviditet efter kassekreditreglen pr. indb.'
Eftersom der er tale om en opgørelse af de likvide aktiver den 31. december kan kommunens ind- og udbetalingspraksis bevirke, at saldi på funktion 9.22.01-9.22.11 udviser negative beløb netop denne dag.
Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS')

Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af den finansielle status til Danmarks Statistik (matricen REGK4 fra 2007) og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres primo juni med tal for det foregående år.

Likviditeten i kr. pr. indbygger opgjort efter kassekreditreglen ultimo 4. kvartal - dog er 2024-tallet opgjort ultimo 3. kvt.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Over årets 12 måneder må den gennemsnitlige daglige saldo på funktion 9.50 Kassekreditter, ikke overstige den gennemsnitlige daglige saldo på funktion 9.01-9.11 Likvide aktiver. Denne regel kaldes kassekreditreglen, jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS')

Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af likviditeten opgjort efter kassekreditreglen for 4. kvartal i året til Indenrigs- og Sundhedsministeriet - dog er 2024-tallet opgjort ultimo 3. kvt.

Nøgletallet opdateres primo februar med tal for 4. kvt. for foregående år, primo maj med tal for 1. kvt. i året, primo august med tal for 2. kvt. i året og primo november med tal for 3. kvt. i året.

Personaleforbrug på hovedkonto 0-6 pr. 1.000 indbyggere.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Kommunestatistikken er udarbejdet på grundlag af Kommunernes og Regionernes Løndatakontors statistiksystem. Beskæftigelsen er opgjort i antal fuldtidsbeskæftigede. En heltidsansat person, som har været ansat hele året, tæller som 1 fuldtidsbeskæftiget. Tilsvarende vil en halvtidsansat, som har været ansat i et haldt år år, blive optalt som ¼ fuldtidsbeskæftiget. Timelønnede er omregnet ved hjælp af et årligt timetal for den enkelte personalegruppe.

Kommunestatistikken omfatter hovedkontiene 0-6 og omfatter alle lønmodtagere, som enten er: 1) ansat i en kommune eller 2) ansat i en institution med hvilken en kommune har indgået driftsoverenskomst (selvejende daginstitutioner, selvejende plejehjem samt øvrige selvejende institutioner)

Fra og med 2007 ændres statistikken som følge af kommunalreformen. Der er således tale om et databrud mellem 2006 og 2007.

Kommunernes og Regionernes Løndatakontors kommunestatistikker (pjece til og med 2009, derefter tal fra online løsning) (se Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) samt Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo august med tal for det foregående år.

Årsværk til ledelse og administration pr. 1.000 indbyggere opgjort december måned.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Opgørelsen er baseret på et særudtræk foretaget af Kommunernes og Regionernes Løndatakontor i de kommunale lønanvisningssystemer. Populationen er afgrænset til overenskomstansatte, tjenestemænd og ansatte i fleksjob (ansatte i fleksjob indgår med halv vægt) - elever og ekstraordinært ansatte er ikke med i statistikken. Lønoplysninger fra institutioner o.l., der ikke anvender de kommunale lønanvisningssystemer, indgår ikke i opgørelsen. Det gælder hovedsageligt selvejende plejehjem og daginstitutioner. Såfremt en selvejende institution, med driftsoverenskomst med en kommune, kører løn til personalet uden brug af kommunens lønsystem, så modtager KRL løndata på disse, såfremt de benytter sig af enten KMD's eller Silkeborg Datas kommunale lønanvisningssystem og samtidig har givet tilsagn om, at løndata skal leveres til KRL. Populationen er afgrænset på en anden måde end Kommunestatikken, der bruges ved nøgletallet "Personaleforbrug i alt pr. 1.000 indb."

Beskæftigelsen er opgjort i antal fuldtidsbeskæftigede. En heltidsansat person tæller som 1 fuldtidsbeskæftiget. Tilsvarende vil en halvtidsansat blive optalt som halvtidsbeskæftiget. Timelønnede er omregnet ved hjælp af et årligt timetal for den enkelte personalegruppe. Fuldtid for ansatte i fleksjob beregnes som halvdelen af de aflønnede timer.

Forsyningsvirksomheder (fra og med 2010) er ikke med i udtrækket.

For yderligere dokumentation af nøgletallet, se http://budregn.im.dk/media/16435/kommunernes-administration-og-den-autoriserede-kontoplan.pdf.

Det bemærkes, at definitionen af nøgletallet har ændret sig siden rapportens udgivelse. Det fremgår af rapporten, at der medtages administrativt personale på funktion 6.45.51. Dette er ændret til, at der medtages administrativt personale på hovedfunktion 6.45.

Særtræk fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontors kommunestatistikker (se Kommunernes og Regionernes Løndatakontor)

Nøgletallet opdateres primo april med tal for foregående år (opgjort i december året før) og primo oktober med tal for det aktuelle år (opgjort i juni).

PLI udregnes som forholdet mellem de herunder beskrevne bruttodriftsudgifter - og ganges med 100:

Tæller (fra 2007):
Bruttodriftsudgifter (ekskl. på de undtagne funktioner beskrevet senere) på

• art 4.5 og 4.9 på hovedkonto 0 og 2-6
• art 4.0 på hovedkonto 4 og 5 samt på funktion 3.22.06, 3.22.07 (grp. 999 samt fra 2012 grp. 003), 3.22.08 og 3.38.78 (grp. 001)
• art 5.9 på funktion 2.32.31, 2.32.33 og 2.32.35
• art 5.9 på positivlistens funktioner (beskrevet senere)

Nævner (fra 2007):
Bruttodriftsudgifter (ekskl. på de undtagne funktioner beskrevet senere) på

• hovedart 1-4 (ekskl. art 4.6 og 4.7) på hovedkonto 0 og 2-6
• art 4.7 og 7.7 på hovedfunktion 5.28 og 5.38
• art 5.9 på funktion 2.32.31, 2.32.33 og 2.32.35
• art 5.9 på positivlistens funktioner (beskrevet senere)

Tæller (før 2007):
Bruttodriftsudgifter (ekskl. på de undtagne funktioner beskrevet senere) på

• art 4.5 og 4.9 på hovedkonto 0, 2-3 og 5-6
• art 4.0 på hovedkonto 5 samt på funktion 2.32, 3.07, 3.49 og 3.78
• art 5.9 på funktion 2.31, 2.33 og 2.35
• art 5.9 på positivlistens funktioner (beskrevet senere)

Nævner (før 2007):
Bruttodriftsudgifter (ekskl. på de undtagne funktioner beskrevet senere) på

• hovedart 1-4 (ekskl. art 4.6 og 4.7) på hovedkonto 0, 2-3 og 5-6
• art 5.9 på funktion 2.31, 2.33 og 2.35
• art 5.9 på positivlistens funktioner (beskrevet senere)

Undtagne funktioner:

• Før 2007: 3.01 (hovedart 1), 3.37-3.43, 3.46-3.48, 3.80, 6.40-6.43, 6.60-6.70
• 2007-2019: 3.22.01 (hovedart 1), 3.41.80, 4.62.81, 5.28.24, 6.42.40-6.42.43, 6.45.59 (kun art 4.0) og 6.48.61
• 2020: 3.22.01 (hovedart 1), 3.41.80, 4.62.81, 5.28.24, 6.42.40-6.42.43 og 6.45.59 (kun art 4.0)
• Fra 2021: 3.22.01 (hovedart 1), 3.41.80, 4.62.81, 5.28.22 (dr. 1, grp. 007), 5.28.24, 6.42.40-6.42.43, 6.45.51 (dr. 1, grp. 003) og 6.45.59 (kun art 4.0)

Positivlistens funktioner omfatter:

• 1993: 0.14, 0.30-0.33, 0.35, 0.74, 2.15, 2.34, 3.10, 3.60, 3.62-3.64, 3.74, 5.19 og 5.41
• 1994: 0.14, 0.30-0.33, 0.35, 0.74, 3.60, 3.62-3.64, 3.74, 5.19 og 5.41
• 1995-1996: 0.14, 0.30-0.33, 0.35, 0.74, 3.10, 3.12, 3.60, 3.62-3.64, 3.74, 5.19 og 5.40
• 1997: 0.14, 0.30-0.33, 0.35, 3.10, 3.12, 3.60, 3.63-3.64, 3.74 og 5.19
• 1998: 0.14, 0.30-0.33, 0.35, 3.10, 3.12, 3.60, 3.63-3.64, 3.74, 5.08 og 5.19
• 1999-2000: 0.14, 0.30-0.33, 0.35, 3.10, 3.12, 3.60, 3.63-3.64, 3.74, 5.08, 5.19 og 5.60
• 2000-2001: 0.14, 0.30-0.33, 0.35, 3.10, 3.12, 3.60, 3.63-3.64, 3.74, 5.08, 5.19, 5.60 og 5.98 (grp. 18)
• 2002-2006: 0.14, 0.30-0.33, 0.35, 3.10, 3.12, 3.60, 3.63-3.64, 3.74, 5.08, 5.19, 5.38-5.39, 5.60 og 5.98 (grp. 18)
• 2007-2008: 0.32.31, 0.32.35, 2.32.31 (grp. 001), 2.32.33 (grp. 001), 2.32.35 (grp. 001), 3.22.10, 3.22.12, 3.35.60, 3.35.63-3.35.64, 3.38.74, 5.25.19, 5.38.58-5.38.59, 5.46.60, 5.58.80, 5.68.98 (grp. 018) og 5.72.99
• 2009-2011: 0.32.31, 0.32.35, 3.22.10, 3.22.12, 3.22.18, 3.35.60, 3.35.63-3.35.64, 3.38.74, 5.25.19, 5.38.58-5.38.59, 5.46.60, 5.58.80, 5.68.98 (grp. 018) og 5.72.99
• 2012: 0.32.31, 0.32.35, 3.22.10, 3.22.12, 3.22.18, 3.35.60, 3.35.63-3.35.64, 3.38.74, 5.25.19, 5.38.58-5.38.59, 5.46.60, 5.68.98 (grp. 018), 5.72.99 og 6.48.67 (grp. 001)
• 2013-2015: 0.32.31, 0.32.35, 3.22.10, 3.22.12, 3.22.18, 3.35.60, 3.35.63-3.35.64, 3.38.74, 5.25.19, 5.38.58-5.38.59, 5.68.90 (grp. 005-006), 5.72.99 og 6.48.67 (grp. 001)
• Fra 2016: 0.32.31, 0.32.35, 3.22.08, 3.22.10, 3.22.12, 3.22.18, 3.35.60, 3.35.63-3.35.64, 3.38.74, 4.62.82, 4.62.88-4.62.90, 5.25.19, 5.38.58-5.38.59, 5.46.60, 5.68.90 (grp. 005-006), 5.72.99 og 6.48.67 (grp. 001)

Bemærk, at nøgletallet alene er baseret på regnskabstal, da budgetoplysninger på en del funktioner ikke opgøres på artsniveau, som benyttes ved opgørelsen af nøgletallet.

Andel af kommunernes brug af private leverandører i pct. ift. den del af kommunernes samlede opgaveløsning, der må varetages af private leverandører.

I opgørelsen af bruttodriftsudgifterne (BDU) er de undtagne funktioner hovedsageligt relateret til opgaver, som ikke lovligt kan varetages af private leverandører.
Med henblik på at kunne beregne et landsgennemsnit, der inkluderer Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, er funktion 3.37-3.43 og 3.46-3.48 udeladt før 2007.

BDU på art 4.5 og 4.9 vedrører udgifter til entreprenør- og håndværkerydelser samt udgifter til øvrige tjenesteydelser.
BDU på art 4.0, hkt. 5 (og fra 2007 hkt. 4), vedrører kommuners køb af hhv. sundhedsydelser og sociale ydelser hos private, ikke-momsregistrerede leverandører, f.eks. private leverandører af hjemmehjælp. Endvidere er funktionerne på momsudligningens positivliste, jf. Bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner, og som er konteret på art 5.9 (Øvrige tilskud og overførsler), med i opgørelsen.

Hovedarterne 1-4 omfatter de samlede udgifter ekskl. tilskud og overførsler m.v. Da indikatoren alene viser køb hos private leverandører, er 4.7 (Betalinger til kommuner) og fra 2007 art 4.6 (Betalinger til staten) undtaget i opgørelsen.

Der er i forhold til den tidligere definition af PLI foretaget ændringer som følge af, at der er sket en øget selskabsgørelse på forsyningsområdet. På den baggrund er hovedkonto 1 taget ud af beregningerne. Endvidere er der tillagt befordring af elever på hovedkonto 3 samt en tilpasning af trafiktilskuddet til de regionale trafikselskaber.
Læs mere om ændringerne i definitionen i Notat om ændringer af den kommunale indikator for konkurrenceudsættelse.

Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007 som følge af ændringer i kommunernes opgaver og i kontoplanen som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af regnskab og budget til Danmarks Statistik.

Nøgletallet opdateres ultimo maj med tal for det foregående år.

Indikator for konkurrenceudsættelse udregnes som forholdet mellem de herunder beskrevne bruttodriftsudgifter - og ganges med 100:

Tæller (fra 2007):
Bruttodriftsudgifter (ekskl. på de undtagne funktioner beskrevet senere) på

• art 4.5 og 4.9 på hovedkonto 0 og 2-6
• art 4.0 på hovedkonto 4 og 5 samt på funktion 3.22.06, 3.22.07 (grp. 999 samt fra 2012 grp. 003), 3.22.08 og 3.38.78 (grp. 001)
• art 5.9 på funktion 2.32.31, 2.32.33 og 2.32.35
• art 5.9 på positivlistens funktioner (beskrevet senere)

Til ovennævnte, som svarer til tælleren i privat-leverandør-indikatoren (PLI), tillægges kommunalt vundne udbud som indberettet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet af kommunerne.

Nævner (fra 2007):
Bruttodriftsudgifter (ekskl. på de undtagne funktioner beskrevet senere) på

• hovedart 1-4 (ekskl. art 4.6 og 4.7) på hovedkonto 0 og 2-6
• art 4.7 og 7.7 på hovedfunktion 5.28 og 5.38
• art 5.9 på funktion 2.32.31, 2.32.33 og 2.32.35
• art 5.9 på positivlistens funktioner (beskrevet senere)

Tæller (før 2007):
Bruttodriftsudgifter (ekskl. på de undtagne funktioner beskrevet senere) på

• art 4.5 og 4.9 på hovedkonto 0, 2-3 og 5-6
• art 4.0 på hovedkonto 5 samt på funktion 2.32, 3.07, 3.49 og 3.78
• art 5.9 på funktion 2.31, 2.33 og 2.35
• art 5.9 på positivlistens funktioner (beskrevet senere)

Til ovennævnte, som svarer til tælleren i privat-leverandør-indikatoren (PLI), tillægges kommunalt vundne udbud som indberettet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet af kommunerne.

Nævner (før 2007):
Bruttodriftsudgifter (ekskl. på de undtagne funktioner beskrevet senere) på

• hovedart 1-4 (ekskl. art 4.6 og 4.7) på hovedkonto 0, 2-3 og 5-6
• art 5.9 på funktion 2.31, 2.33 og 2.35
• art 5.9 på positivlistens funktioner (beskrevet senere)

Undtagne funktioner:

• Før 2007: 3.01 (hovedart 1), 3.37-3.43, 3.46-3.48, 3.80, 6.40-6.43, 6.60-6.70
• 2007-2019: 3.22.01 (hovedart 1), 3.41.80, 4.62.81, 5.28.24, 6.42.40-6.42.43, 6.45.59 (kun art 4.0) og 6.48.61
• 2020: 3.22.01 (hovedart 1), 3.41.80, 4.62.81, 5.28.24, 6.42.40-6.42.43 og 6.45.59 (kun art 4.0)
• Fra 2021: 3.22.01 (hovedart 1), 3.41.80, 4.62.81, 5.28.22 (dr. 1, grp. 007), 5.28.24, 6.42.40-6.42.43, 6.45.51 (dr. 1, grp. 003) og 6.45.59 (kun art 4.0)

Positivlistens funktioner omfatter:

• 1993: 0.14, 0.30-0.33, 0.35, 0.74, 2.15, 2.34, 3.10, 3.60, 3.62-3.64, 3.74, 5.19 og 5.41
• 1994: 0.14, 0.30-0.33, 0.35, 0.74, 3.60, 3.62-3.64, 3.74, 5.19 og 5.41
• 1995-1996: 0.14, 0.30-0.33, 0.35, 0.74, 3.10, 3.12, 3.60, 3.62-3.64, 3.74, 5.19 og 5.40
• 1997: 0.14, 0.30-0.33, 0.35, 3.10, 3.12, 3.60, 3.63-3.64, 3.74 og 5.19
• 1998: 0.14, 0.30-0.33, 0.35, 3.10, 3.12, 3.60, 3.63-3.64, 3.74, 5.08 og 5.19
• 1999-2000: 0.14, 0.30-0.33, 0.35, 3.10, 3.12, 3.60, 3.63-3.64, 3.74, 5.08, 5.19 og 5.60
• 2000-2001: 0.14, 0.30-0.33, 0.35, 3.10, 3.12, 3.60, 3.63-3.64, 3.74, 5.08, 5.19, 5.60 og 5.98 (grp. 18)
• 2002-2006: 0.14, 0.30-0.33, 0.35, 3.10, 3.12, 3.60, 3.63-3.64, 3.74, 5.08, 5.19, 5.38-5.39, 5.60 og 5.98 (grp. 18)
• 2007-2008: 0.32.31, 0.32.35, 2.32.31 (grp. 001), 2.32.33 (grp. 001), 2.32.35 (grp. 001), 3.22.10, 3.22.12, 3.35.60, 3.35.63-3.35.64, 3.38.74, 5.25.19, 5.38.58-5.38.59, 5.46.60, 5.58.80, 5.68.98 (grp. 018) og 5.72.99
• 2009-2011: 0.32.31, 0.32.35, 3.22.10, 3.22.12, 3.22.18, 3.35.60, 3.35.63-3.35.64, 3.38.74, 5.25.19, 5.38.58-5.38.59, 5.46.60, 5.58.80, 5.68.98 (grp. 018) og 5.72.99
• 2012: 0.32.31, 0.32.35, 3.22.10, 3.22.12, 3.22.18, 3.35.60, 3.35.63-3.35.64, 3.38.74, 5.25.19, 5.38.58-5.38.59, 5.46.60, 5.68.98 (grp. 018), 5.72.99 og 6.48.67 (grp. 001)
• 2013-2015: 0.32.31, 0.32.35, 3.22.10, 3.22.12, 3.22.18, 3.35.60, 3.35.63-3.35.64, 3.38.74, 5.25.19, 5.38.58-5.38.59, 5.68.90 (grp. 005-006), 5.72.99 og 6.48.67 (grp. 001)
• Fra 2016: 0.32.31, 0.32.35, 3.22.08, 3.22.10, 3.22.12, 3.22.18, 3.35.60, 3.35.63-3.35.64, 3.38.74, 4.62.82, 4.62.88-4.62.90, 5.25.19, 5.38.58-5.38.59, 5.46.60, 5.68.90 (grp. 005-006), 5.72.99 og 6.48.67 (grp. 001)

Bemærk, at nøgletallet alene er baseret på regnskabstal, da budgetoplysninger på en del funktioner ikke opgøres på artsniveau, som benyttes ved opgørelsen af nøgletallet.

Indikator for konkurrenceudsættelse måler summen af de faktisk konkurrenceudsatte udgifter i kommunerne som andel af summen af udgifter, som det er muligt at konkurrenceudsætte.

IKU svarer til PLI justeret for kommunernes egne vundne udbud. Dermed tages der højde for, at nogle kommuner selv varetager opgaver, der har været konkurrenceudsat.

Der er i forhold til den tidligere definition af IKU foretaget ændringer som følge af, at der er sket en øget selskabsgørelse på forsyningsområdet. På den baggrund er hovedkonto 1 taget ud af beregningerne. Endvidere er der tillagt befordring af elever på hovedkonto 3 samt en tilpasning af trafiktilskuddet til de regionale trafikselskaber.
Læs mere om ændringerne i definitionen i Notat om ændringer af den kommunale indikator for konkurrenceudsættelse.

Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007 som følge af ændringer i kommunernes opgaver og i kontoplanen som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af regnskab og budget til Danmarks Statistik.

Nøgletallet opdateres ultimo maj med tal for det foregående år.

Indikator for konkurrenceudsættelse på hovedkonto 0 udregnes som forholdet mellem de herunder beskrevne bruttodriftsudgifter - og ganges med 100:

Tæller (fra 2007):
Bruttodriftsudgifter (ekskl. på de undtagne funktioner beskrevet senere) på

• art 4.5 og 4.9 på hovedkonto 0
• art 5.9 på positivlistens funktioner på hovedkonto 0 (beskrevet senere)

Til ovennævnte tillægges kommunalt vundne udbud på hovedkonto 0 som indberettet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet af kommunerne. Kommunale vundne udbud på tværs af hovedkonti er ikke medtaget.

Nævner (fra 2007):
Bruttodriftsudgifter (ekskl. på de undtagne funktioner beskrevet senere) på

• hovedart 1-4 (ekskl. art 4.6 og 4.7) på hovedkonto 0
• art 5.9 på positivlistens funktioner på hovedkonto 0 (beskrevet senere)

Tæller (2006):
Bruttodriftsudgifter (ekskl. på de undtagne funktioner beskrevet senere) på

• art 4.5 og 4.9 på hovedkonto 0
• art 5.9 på positivlistens funktioner på hovedkonto 0 (beskrevet senere)

Til ovennævnte tillægges kommunalt vundne udbud på hovedkonto 0 som indberettet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet af kommunerne. Kommunale vundne udbud på tværs af hovedkonti er ikke medtaget.

Nævner (2006):
Bruttodriftsudgifter (ekskl. på de undtagne funktioner beskrevet senere) på

• hovedart 1-4 (ekskl. art 4.6 og 4.7) på hovedkonto 0
• art 5.9 på positivlistens funktioner på hovedkonto 0 (beskrevet senere)

Positivlistens funktioner på hovedkonto 0 omfatter:

• 2006: 0.14, 0.30-0.33 og 0.35
• Fra 2007: 0.32.31 og 0.32.35

Bemærk, at nøgletallet alene er baseret på regnskabstal, da budgetoplysninger på en del funktioner ikke opgøres på artsniveau, som benyttes ved opgørelsen af nøgletallet.

Indikator for konkurrenceudsættelse på hovedkonto 0 måler summen af de faktisk konkurrenceudsatte udgifter på hovedkonto 0 i kommunerne som andel af summen af udgifter på hovedkonto 0, som det er muligt at konkurrenceudsætte. Hovedkonto 0 omfatter byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger.

IKU svarer til PLI justeret for kommunernes egne vundne udbud. Dermed tages der højde for, at nogle kommuner selv varetager opgaver, der har været konkurrenceudsat.
Indikator for konkurrenceudsættelse på hovedkonto 0 vises ikke for kommuner med åbenlyse konteringsfejl på hovedkontoen.

Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007 som følge af ændringer i kommunernes opgaver og i kontoplanen som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af regnskab og budget til Danmarks Statistik.

Nøgletallet opdateres ultimo maj med tal for det foregående år.

Indikator for konkurrenceudsættelse på hovedkonto 2 udregnes som forholdet mellem de herunder beskrevne bruttodriftsudgifter - og ganges med 100:

Tæller (fra 2007):
Bruttodriftsudgifter på

• art 4.5 og 4.9 på hovedkonto 2
• art 5.9 på funktion 2.32.31, 2.32.33 og 2.32.35
• art 5.9 på positivlistens funktioner på hovedkonto 2 (beskrevet senere)

Til ovennævnte tillægges kommunalt vundne udbud på hovedkonto 2 som indberettet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet af kommunerne. Kommunale vundne udbud på tværs af hovedkonti er ikke medtaget.

Nævner (fra 2007):
Bruttodriftsudgifter på

• hovedart 1-4 (ekskl. art 4.6 og 4.7) på hovedkonto 2
• art 5.9 på funktion 2.32.31, 2.32.33 og 2.32.35
• art 5.9 på positivlistens funktioner på hovedkonto 2 (beskrevet senere)

Tæller (2006):
Bruttodriftsudgifter på

• art 4.5 og 4.9 på hovedkonto 2
• art 4.0 på funktion 2.32
• art 5.9 på funktion 2.31, 2.33 og 2.35
• art 5.9 på positivlistens funktioner på hovedkonto 2 (beskrevet senere)

Til ovennævnte tillægges kommunalt vundne udbud på hovedkonto 2 som indberettet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet af kommunerne. Kommunale vundne udbud på tværs af hovedkonti er ikke medtaget.

Nævner (2006):
Bruttodriftsudgifter på

• hovedart 1-4 (ekskl. art 4.6 og 4.7) på hovedkonto 2
• art 5.9 på funktion 2.31, 2.33 og 2.35
• art 5.9 på positivlistens funktioner på hovedkonto 2 (beskrevet senere)

Positivlistens funktioner på hovedkonto 2 omfatter:

• 2006: Ingen
• 2007-2008: 2.32.31 (grp. 001), 2.32.33 (grp. 001) og 2.32.35 (grp. 001)
• Fra 2009: Ingen

Bemærk, at nøgletallet alene er baseret på regnskabstal, da budgetoplysninger på en del funktioner ikke opgøres på artsniveau, som benyttes ved opgørelsen af nøgletallet.

Indikator for konkurrenceudsættelse på hovedkonto 2 måler summen af de faktisk konkurrenceudsatte udgifter på hovedkonto 2 i kommunerne som andel af summen af udgifter på hovedkonto 2, som det er muligt at konkurrenceudsætte. Hovedkonto 2 omfatter transport og infrastruktur.

IKU svarer til PLI justeret for kommunernes egne vundne udbud. Dermed tages der højde for, at nogle kommuner selv varetager opgaver, der har været konkurrenceudsat.
Indikator for konkurrenceudsættelse på hovedkonto 2 vises ikke for kommuner med åbenlyse konteringsfejl på hovedkontoen.

Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007 som følge af ændringer i kommunernes opgaver og i kontoplanen som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af regnskab og budget til Danmarks Statistik.

Nøgletallet opdateres ultimo maj med tal for det foregående år.

Indikator for konkurrenceudsættelse på hovedkonto 3 udregnes som forholdet mellem de herunder beskrevne bruttodriftsudgifter - og ganges med 100:

Tæller (fra 2007):
Bruttodriftsudgifter (ekskl. på de undtagne funktioner beskrevet senere) på

• art 4.5 og 4.9 på hovedkonto 3
• art 4.0 på funktion 3.22.06, 3.22.07 (grp. 999 samt fra 2012 grp. 003), 3.22.08 og 3.38.78 (grp. 001)
• art 5.9 på positivlistens funktioner på hovedkonto 3 (beskrevet senere)

Til ovennævnte tillægges kommunalt vundne udbud på hovedkonto 3 som indberettet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet af kommunerne. Kommunale vundne udbud på tværs af hovedkonti er ikke medtaget.

Nævner (fra 2007):
Bruttodriftsudgifter (ekskl. på de undtagne funktioner beskrevet senere) på

• hovedart 1-4 (ekskl. art 4.6 og 4.7) på hovedkonto 3
• art 5.9 på positivlistens funktioner på hovedkonto 3 (beskrevet senere)

Tæller (2006):
Bruttodriftsudgifter (ekskl. på de undtagne funktioner beskrevet senere) på

• art 4.5 og 4.9 på hovedkonto 3
• art 4.0 på funktion 3.07, 3.49 og 3.78
• art 5.9 på positivlistens funktioner på hovedkonto 3 (beskrevet senere)

Til ovennævnte tillægges kommunalt vundne udbud på hovedkonto 3 som indberettet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet af kommunerne. Kommunale vundne udbud på tværs af hovedkonti er ikke medtaget.

Nævner (2006):
Bruttodriftsudgifter (ekskl. på de undtagne funktioner beskrevet senere) på

• hovedart 1-4 (ekskl. art 4.6 og 4.7) på hovedkonto 3
• art 5.9 på positivlistens funktioner på hovedkonto 3 (beskrevet senere)

Undtagne funktioner:

• 2006: 3.01 (hovedart 1), 3.37-3.43, 3.46-3.48 og 3.80
• Fra 2007: 3.22.01 (hovedart 1) og 3.41.80

Positivlistens funktioner på hovedkonto 3 omfatter:

• 2006: 3.10, 3.12, 3.60, 3.63-3.64 og 3.74
• 2007-2008: 3.22.10, 3.22.12, 3.35.60, 3.35.63-3.35.64 og 3.38.74
• 2009-2015: 3.22.10, 3.22.12, 3.22.18, 3.35.60, 3.35.63-3.35.64 og 3.38.74
• Fra 2016: 3.22.08, 3.22.10, 3.22.12, 3.22.18, 3.35.60, 3.35.63-3.35.64 og 3.38.74

Bemærk, at nøgletallet alene er baseret på regnskabstal, da budgetoplysninger på en del funktioner ikke opgøres på artsniveau, som benyttes ved opgørelsen af nøgletallet.

Indikator for konkurrenceudsættelse på hovedkonto 3 måler summen af de faktisk konkurrenceudsatte udgifter på hovedkonto 3 i kommunerne som andel af summen af udgifter på hovedkonto 3, som det er muligt at konkurrenceudsætte. Hovedkonto 3 omfatter undervisning og kultur.

IKU svarer til PLI justeret for kommunernes egne vundne udbud. Dermed tages der højde for, at nogle kommuner selv varetager opgaver, der har været konkurrenceudsat.
Indikator for konkurrenceudsættelse på hovedkonto 3 vises ikke for kommuner med åbenlyse konteringsfejl på hovedkontoen.

Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007 som følge af ændringer i kommunernes opgaver og i kontoplanen som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af regnskab og budget til Danmarks Statistik.

Nøgletallet opdateres ultimo maj med tal for det foregående år.

Indikator for konkurrenceudsættelse på hovedkonto 4 udregnes som forholdet mellem de herunder beskrevne bruttodriftsudgifter - og ganges med 100:

Tæller (fra 2007):
Bruttodriftsudgifter (ekskl. på de undtagne funktioner beskrevet senere) på

• art 4.5 og 4.9 på hovedkonto 4
• art 4.0 på hovedkonto 4
• art 5.9 på positivlistens funktioner på hovedkonto 4 (beskrevet senere)

Til ovennævnte tillægges kommunalt vundne udbud på hovedkonto 4 som indberettet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet af kommunerne. Kommunale vundne udbud på tværs af hovedkonti er ikke medtaget.

Nævner (fra 2007):
Bruttodriftsudgifter (ekskl. på de undtagne funktioner beskrevet senere) på

• hovedart 1-4 (ekskl. art 4.6 og 4.7) på hovedkonto 4
• art 5.9 på positivlistens funktioner på hovedkonto 4 (beskrevet senere)

Tæller (2006):
Bruttodriftsudgifter (ekskl. på de undtagne funktioner beskrevet senere) på

• art 4.5 og 4.9 på hovedkonto 4
• art 5.9 på positivlistens funktioner på hovedkonto 4 (beskrevet senere)

Til ovennævnte tillægges kommunalt vundne udbud på hovedkonto 4 som indberettet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet af kommunerne. Kommunale vundne udbud på tværs af hovedkonti er ikke medtaget.

Nævner (2006):
Bruttodriftsudgifter (ekskl. på de undtagne funktioner beskrevet senere) på

• hovedart 1-4 (ekskl. art 4.6 og 4.7) på hovedkonto 4
• art 5.9 på positivlistens funktioner på hovedkonto 4 (beskrevet senere)

Undtagne funktioner:

• 2006: Ingen
• Fra 2007: 4.62.81

Positivlistens funktioner omfatter:

• 2006-2015: Ingen
• Fra 2016: 4.62.82 og 4.62.88-4.62.90

Bemærk, at nøgletallet alene er baseret på regnskabstal, da budgetoplysninger på en del funktioner ikke opgøres på artsniveau, som benyttes ved opgørelsen af nøgletallet.

Indikator for konkurrenceudsættelse på hovedkonto 4 måler summen af de faktisk konkurrenceudsatte udgifter på hovedkonto 4 i kommunerne som andel af summen af udgifter på hovedkonto 4, som det er muligt at konkurrenceudsætte. Hovedkonto 4 omfatter sundhedsområdet.

IKU svarer til PLI justeret for kommunernes egne vundne udbud. Dermed tages der højde for, at nogle kommuner selv varetager opgaver, der har været konkurrenceudsat.
Indikator for konkurrenceudsættelse på hovedkonto 4 vises ikke for kommuner med åbenlyse konteringsfejl på hovedkontoen.

Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007 som følge af ændringer i kommunernes opgaver og i kontoplanen som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af regnskab og budget til Danmarks Statistik.

Nøgletallet opdateres ultimo maj med tal for det foregående år.

Indikator for konkurrenceudsættelse på hovedkonto 5 udregnes som forholdet mellem de herunder beskrevne bruttodriftsudgifter - og ganges med 100:

Tæller (fra 2007):
Bruttodriftsudgifter (ekskl. på de undtagne funktioner beskrevet senere) på

• art 4.5 og 4.9 på hovedkonto 5
• art 4.0 på hovedkonto 5
• art 5.9 på positivlistens funktioner på hovedkonto 5 (beskrevet senere)

Til ovennævnte tillægges kommunalt vundne udbud på hovedkonto 5 som indberettet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet af kommunerne. Kommunale vundne udbud på tværs af hovedkonti er ikke medtaget.

Nævner (fra 2007):
Bruttodriftsudgifter (ekskl. på de undtagne funktioner beskrevet senere) på

• hovedart 1-4 (ekskl. art 4.6 og 4.7) på hovedkonto 5
• art 4.7 og 7.7 på hovedfunktion 5.28 og 5.38
• art 5.9 på positivlistens funktioner på hovedkonto 5 (beskrevet senere)

Tæller (2006):
Bruttodriftsudgifter (ekskl. på de undtagne funktioner beskrevet senere) på

• art 4.5 og 4.9 på hovedkonto 5
• art 4.0 på hovedkonto 5
• art 5.9 på positivlistens funktioner på hovedkonto 5 (beskrevet senere)

Til ovennævnte tillægges kommunalt vundne udbud på hovedkonto 5 som indberettet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet af kommunerne. Kommunale vundne udbud på tværs af hovedkonti er ikke medtaget.

Nævner (2006):
Bruttodriftsudgifter (ekskl. på de undtagne funktioner beskrevet senere) på

• hovedart 1-4 (ekskl. art 4.6 og 4.7) på hovedkonto 5
• art 5.9 på positivlistens funktioner på hovedkonto 5 (beskrevet senere)

Undtagne funktioner:

• 2006: Ingen
• 2007-2020: 5.28.24
• Fra 2021: 5.28.22 (dr. 1, grp. 007) og 5.28.24

Positivlistens funktioner omfatter:

• 2006: 5.08, 5.19, 5.38-5.39, 5.60 og 5.98 (grp. 18)
• 2007-2011: 5.25.19, 5.38.58-5.38.59, 5.46.60, 5.58.80, 5.68.98 (grp. 018) og 5.72.99
• 2012: 5.25.19, 5.38.58-5.38.59, 5.46.60, 5.68.98 (grp. 018) og 5.72.99
• 2013-2015: 5.25.19, 5.38.58-5.38.59, 5.68.90 (grp. 005-006) og 5.72.99
• Fra 2016: 5.25.19, 5.38.58-5.38.59, 5.46.60, 5.68.90 (grp. 005-006) og 5.72.99

Bemærk, at nøgletallet alene er baseret på regnskabstal, da budgetoplysninger på en del funktioner ikke opgøres på artsniveau, som benyttes ved opgørelsen af nøgletallet.

Indikator for konkurrenceudsættelse på hovedkonto 5 måler summen af de faktisk konkurrenceudsatte udgifter på hovedkonto 5 i kommunerne som andel af summen af udgifter på hovedkonto 5, som det er muligt at konkurrenceudsætte. Hovedkonto 5 omfatter sociale opgaver og beskæftigelse m.v.

IKU svarer til PLI justeret for kommunernes egne vundne udbud. Dermed tages der højde for, at nogle kommuner selv varetager opgaver, der har været konkurrenceudsat.
Indikator for konkurrenceudsættelse på hovedkonto 5 vises ikke for kommuner med åbenlyse konteringsfejl på hovedkontoen.

Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007 som følge af ændringer i kommunernes opgaver og i kontoplanen som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af regnskab og budget til Danmarks Statistik.

Nøgletallet opdateres ultimo maj med tal for det foregående år.

Indikator for konkurrenceudsættelse på hovedkonto 6 udregnes som forholdet mellem de herunder beskrevne bruttodriftsudgifter - og ganges med 100:

Tæller (fra 2007):
Bruttodriftsudgifter (ekskl. på de undtagne funktioner beskrevet senere) på

• art 4.5 og 4.9 på hovedkonto 6
• art 5.9 på positivlistens funktioner på hovedkonto 6 (beskrevet senere)

Til ovennævnte tillægges kommunalt vundne udbud på hovedkonto 6 som indberettet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet af kommunerne. Kommunale vundne udbud på tværs af hovedkonti er ikke medtaget.

Nævner (fra 2007):
Bruttodriftsudgifter (ekskl. på de undtagne funktioner beskrevet senere) på

• hovedart 1-4 (ekskl. art 4.6 og 4.7) på hovedkonto 6
• art 5.9 på positivlistens funktioner på hovedkonto 6 (beskrevet senere)

Tæller (2006):
Bruttodriftsudgifter (ekskl. på de undtagne funktioner beskrevet senere) på

• art 4.5 og 4.9 på hovedkonto 6
• art 5.9 på positivlistens funktioner på hovedkonto 6 (beskrevet senere)

Til ovennævnte tillægges kommunalt vundne udbud på hovedkonto 6 som indberettet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet af kommunerne. Kommunale vundne udbud på tværs af hovedkonti er ikke medtaget.

Nævner (2006):
Bruttodriftsudgifter (ekskl. på de undtagne funktioner beskrevet senere) på

• hovedart 1-4 (ekskl. art 4.6 og 4.7) på hovedkonto 6
• art 5.9 på positivlistens funktioner på hovedkonto 6 (beskrevet senere)

Undtagne funktioner:

• 2006: 6.40-6.43 og 6.60-6.70
• 2007-2019: 6.42.40-6.42.43, 6.45.59 (kun art 4.0) og 6.48.61
• 2020: 6.42.40-6.42.43 og 6.45.59 (kun art 4.0)
• Fra 2021: 6.42.40-6.42.43, 6.45.51 (dr. 1, grp. 003) og 6.45.59 (kun art 4.0)

Positivlistens funktioner omfatter:

• 2006-2011: Ingen
• Fra 2012: 6.48.67 (grp. 001)

Bemærk, at nøgletallet alene er baseret på regnskabstal, da budgetoplysninger på en del funktioner ikke opgøres på artsniveau, som benyttes ved opgørelsen af nøgletallet.

Indikator for konkurrenceudsættelse på hovedkonto 6 måler summen af de faktisk konkurrenceudsatte udgifter på hovedkonto 6 i kommunerne som andel af summen af udgifter på hovedkonto 6, som det er muligt at konkurrenceudsætte. Hovedkonto 6 omfatter fællesudgifter og administration m.v.

IKU svarer til PLI justeret for kommunernes egne vundne udbud. Dermed tages der højde for, at nogle kommuner selv varetager opgaver, der har været konkurrenceudsat.
Indikator for konkurrenceudsættelse på hovedkonto 6 vises ikke for kommuner med åbenlyse konteringsfejl på hovedkontoen.

Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007 som følge af ændringer i kommunernes opgaver og i kontoplanen som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af regnskab og budget til Danmarks Statistik.

Nøgletallet opdateres ultimo maj med tal for det foregående år.

Bruttodriftsudgifter i kr. pr. 0-13-årig på flg. funktioner:

• 1993-2006: Funktion 3.05, 3.11 (dr. 1, grp. 03), 5.10 (ekskl. dr. 1, grp. 06), 5.10-5.16 og 5.19
• Fra 2007: Funktion 3.22.05, 5.25.10-5.25.16 samt 5.25.19

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Funktionerne vedrører generelle udgifter til børnepasning, skolefritidsordninger, dagpleje, vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede daginstitutioner, fritidshjem, private institutioner samt åbne pædagogsike tilbud og legesteder. I de samlede pasningsudgifter indgår kommunens samlede udgifter til børnepasning, inklusiv fripladser, generel nedsættelse af forældrebetalingen, tilskud til forældre, der vælger privat pasning, tilskud til forældre på børnepasningsorlov samt tilskud til forældre vedrørende pasning af egne børn.

Bemærk, at der er mindre ændringer i praksis for registrering i det kommunale budget- og regnskabssystem fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og ændringen i kommunernes opgaver og finansiering.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettodriftsudgifter i kr. pr. 0-13-årig på flg. funktioner:

• 1993-2006: Funktion 3.05, 3.11 (dr. 1, grp. 03), 5.10 (ekskl. dr. 1, grp. 06), 5.10-5.16 og 5.19
• Fra 2007: Funktion 3.22.05, 5.25.10-5.25.16 samt 5.25.19

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Udgifterne til dagtilbud netto er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter, herunder takster, og statsrefusion. Funktionerne vedrører generelle udgifter til børnepasning, skolefritidsordninger, dagpleje, vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede daginstitutioner, fritidshjem, private institutioner samt åbne pædagogiske tilbud og legesteder. I de samlede pasningsudgifter indgår kommunens samlede udgifter til børnepasning, inklusiv fripladser, generel nedsættelse af forældrebetalingen, tilskud til forældre, der vælger privat pasning, tilskud til forældre på børnepasningsorlov samt tilskud til forældre vedrørende pasning af egne børn.

Bemærk, at der er mindre ændringer i praksis for registrering i det kommunale budget- og regnskabssystem fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og ændringen i kommunernes opgaver og finansiering.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettodriftsudgifter i kr. pr. 0-10-årig på flg. funktioner:

• 1993-2006: Funktion 3.05 (dr. 1, grp. 02-03), 5.10 (dr. 1, grp. 01-05, 09-10 og 17)
• 2007-2008: Funktion 3.22.05 (dr. 1, grp. 002 og 003), 5.25.10 (dr. 1, grp. 017), 5.25.11-5.25.15 (dr. 1, grp. 002), 5.25.18 (dr. 1, grp. 002) samt 5.25.19 (dr. 1, grp. 007)
• 2009-2014: Funktion 3.22.05 (dr. 1, grp. 002 og 003), 5.25.10 (dr. 1, grp. 017), 5.25.11-5.25.15 (dr. 1, grp. 002) samt 5.25.19 (dr. 1, grp. 007)
• Fra 2015: Funktion 3.22.05 (dr. 1, grp. 002 og 003), 5.25.10 (dr. 1, grp. 017), 5.25.11-5.25.14 (dr. 1, grp. 002 og 004), 5.25.15 (grp. 002) samt 5.25.19 (dr. 1, grp. 005-006 og 010-012).

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Nøgletallet viser udgifter til søskenderabat og fripladser i dagpleje, integrerede daginstitutioner, fritidshjem og puljeordninger.

De omfattede nettodriftsudgifter i dette nøgletal udgør en delmængde af neuttodiftsudgifterne i nøgletallet "Udg. (brutto) til dagtilbud pr. 0-13-årig"

Bemærk, at der er mindre ændringer i praksis for registrering i det kommunale budget- og regnskabssystem fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og ændringen i kommunernes opgaver og finansiering.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettodriftsudgifter i kr. pr. 0-10-årig på flg. funktioner:

• 1993-2006: Funktion 3.10 (dr. 1, grp. 04), 5.10 (dr. 1, grp. 18-19) og 5.19
• 2007-2014: Funktion 3.22.10 (dr. 1, grp. 004), 5.25.10 (dr. 1, grp. 018, 019) og 5.25.19 (ekskl. dr. 1, grp. 007)
• 2015-2017: Funktion 3.22.10 (dr. 1, grp. 004), 5.25.10 (dr. 1, grp. 018, 019) og 5.25.19 (ekskl. dr. 1, grp. 010-012)
• Fra 2018: Funktion 3.22.10 (dr. 1, grp. 004), 5.25.10 (dr. 1, grp. 018, 019) og 5.25.19 (ekskl. dr. 1, grp. 010-011)

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Nøgletallet viser udgifterne til private pasningsordninger samt kommunale bidrag til skolefritidsordninger ved frie grundskoler, tilskud til forældre på børnepasningsorlov og forældre, der vælger privat pasning.

De omfattede nettodriftsudgifter i dette nøgletal udgør en delmængde af nettodiftsudgifterne i nøgletallet "Udg. (brutto) til dagtilbud pr. 0-13-årig"

Bemærk, at der er mindre ændringer i praksis for registrering i det kommunale budget- og regnskabssystem fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og ændringen i kommunernes opgaver og finansiering.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Budgetterede antal pladser i dagpasning i alt pr. 100 0-10-årige pr. 1. januar.

Det samlede antal budgetterede pladser omfatter antal fuldtidspladser og antal pladser mindre end fuld tid i dagpleje, vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede daginstitutioner, fritidshjem, private pasningsordninger og skolefritidsordninger, herunder ved frie grundskoler, i kommunens egne institutioner og i selvejende institutioner med og uden driftsoverenskomst med kommunen.
Funktion 5.25.16 Klubber og andre socialpædagogiske tilbud (5.16 før 2007) indgår ikke i opgørelsen. Fra 2000 til 2005 indgår funktion 5.19 ikke i opgørelsen af det budgetterede antal pladser i dagtilbud. Fra 2006 medregnes kun den del af funktion 5.19 (fra 2007 funktion 5.25.19), der vedrører antal budgetterede pladser i privatinstitutioner (i 2006 efter Servicelovens §11a og fra 2007 efter dagtilbudsloven § 25a).

Nøgletallet kan være større end 100, hvis kommunen har flere pladser end børn. Det kan enten skyldes, at kommunen ikke har tilpasset sig fald i børnetallet eller at kommunen sælger nogle af sine pladser til andre kommuners børn.

Børne- og Undervisningsministeriet baseret på kommunernes indberetning af budgetteringsforudsætninger samt Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet forventes opdateret medio maj med tal for året.

Budgetterede antal heltids- og deltidspladser i dagpleje pr. 100 0-2-årige pr. 1. januar.

Antallet af heltids- og deltidspladser i dagpleje.

Børne- og Undervisningsministeriet baseret på kommunernes indberetning af budgetteringsforudsætninger samt Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet forventes opdateret medio maj med tal for året.

Budgetterede samlede antal pladser i daginstitutioner for 0-2-årige pr. 100 0-2-årige pr. 1. januar.

Antallet af heltids- og deltidspladser i daginstitutioner for 0-2-årige.

Børne- og Undervisningsministeriet baseret på kommunernes indberetning af budgetteringsforudsætninger samt Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricen FOLK1A.

Nøgletallet forventes opdateret medio maj med tal for året.

Budgetterede samlede antal pladser i daginstitutioner for 3-5-årige pr. 100 3-5-årige pr. 1. januar.

Antallet af heltids- og deltidspladser i daginstitutioner for 3-5-årige.

Børne- og Undervisningsministeriet baseret på kommunernes indberetning af budgetteringsforudsætninger samt Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricen FOLK1A.

Nøgletallet forventes opdateret medio maj med tal for året.

Budgetterede antal heltids- og deltidspladser i skolefritidsordninger pr. 100 6-13-årige pr. 1. januar.

Det samlede antal pladser omfatter både heltids- og deltidspladser.

Børne- og Undervisningsministeriet baseret på kommunernes indberetning af budgetteringsforudsætninger, oplysninger fra daginstitutionsregistret samt Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet forventes opdateret medio maj med tal for året.

Budgetterede antal heltids- og deltidspladser i fritidshjem pr. 100 6-9-årige pr. 1. januar.

Det samlede antal pladser omfatter både heltids- og deltidspladser.

Børne- og Undervisningsministeriet baseret på kommunernes indberetning af budgetteringsforudsætninger samt Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet forventes opdateret medio maj med tal for året.

Antal helårstilskud kommunen forventer at udbetale til andre kommuner i budgetåret.

1. januar 2004 fik forældre adgang til at få deres børn optaget i et dagtilbud og fritidshjem i en anden kommune end opholdskommunen. Adgangen blev udvidet til også at omfatte klubtilbud 1. oktober 2005. Af nøgletallet fremgår, hvor mange tilskud opgjort på helårsbasis kommunen forventer at skulle betale for egne børns brug i andre kommuner.
I forbindelse med kommunalreformen i 2007 gælder for sammenlagte kommuner, at der ikke er data før 2007, idet nøgletallet beskriver køb og salg af institutionspladser fra en kommune til andre kommuner. For sammenlagte kommuner er det derfor ikke muligt før 2007 at isolere køb/salg for den nu sammenlagte kommune med andre (evt. nu sammenlagte) kommuner. Der opgøres således heller ikke et gennemsnit ved valg af flere kommuner, da det ikke er muligt at opgøre nettoantallet af købte pladser fra de valgte kommuner til andre kommuner.

Børne- og Undervisningsministeriet baseret på kommunernes indberetning af budgetteringsforudsætninger.

Nøgletallet forventes opdateret medio maj med tal for året.

Antal helårspladser i kommunen, der forventes benyttet af børn fra andre kommuner i budgetåret.

1. januar 2004 fik forældre adgang til at få deres børn optaget i et dagtilbud og fritidshjem i en anden kommune end opholdskommunen. Adgangen blev udvidet til også at omfatte klubtilbud 1. oktober 2005. Af nøgletallet fremgår, hvor mange pladser opgjort på helårsbasis kommunen forventer vil blive anvendt af børn fra andre kommuner.
I forbindelse med kommunalreformen i 2007 gælder for sammenlagte kommuner, at der ikke er data før 2007, idet nøgletallet beskriver køb og salg af institutionspladser fra en kommune til andre kommuner. For sammenlagte kommuner er det derfor ikke muligt før 2007 at isolere køb/salg for den nu sammenlagte kommune med andre (evt. nu sammenlagte) kommuner. Der opgøres således heller ikke et gennemsnit ved valg af flere kommuner, da det ikke er muligt at opgøre nettoantallet af solgte pladser fra de valgte kommuner til andre kommuner.

Børne- og Undervisningsministeriet baseret på kommunernes indberetning af budgetteringsforudsætninger.

Nøgletallet forventes opdateret medio maj med tal for året.

Den gennemsnitlige månedlige takst i kr. for en heltidsplads i dagpleje for børn i aldersgruppen 0-2 år.

Den gennemsnitlige månedlige takst er beregnet ved en kombination af den månedlige takst for en heltidsplads og antallet af betalingsfri måneder. En heltidsplads defineres som en plads, hvor der ydes pasning hele dagen. For kommuner med modulopdelte takster, der afhænger af benyttelsestiden, er angivet den takst, der betales såfremt dagpleje eller daginstitutionen benyttes i 48 timer pr. uge (eller det antal pasningstimer i kommunens modulordning, der kommer tættest herpå). For kommuner med institutionsopdelte takster er angivet en repræsentativ takst for de enkelte institutionstyper. For kommuner, der opkræver forhøjet forældrebetaling, som følge af at de tilbyder pasningsgaranti, er angivet taksten inkl. den forhøjede betaling.
Der vises ikke gennemsnit ved valg af flere kommuner.

For 1993-1999: Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricen RES8 og fra 2000: Børne- og Undervisningsministeriet baseret på kommunernes indberetning af takstoplysninger.

Nøgletallet forventes opdateret medio april med tal for året.

Den gennemsnitlige månedlige takst i kr. for en heltidsplads i daginstitution for børn i aldersgruppen 0-2 år.

Den gennemsnitlige månedlige takst er beregnet ved en kombination af den månedlige takst for en heltidsplads og antallet af betalingsfri måneder. En heltidsplads defineres som en plads, hvor der ydes pasning hele dagen. For kommuner med modulopdelte takster, der afhænger af benyttelsestiden, er angivet den takst, der betales såfremt dagpleje eller daginstitutionen benyttes i 48 timer pr. uge (eller det antal pasningstimer i kommunens modulordning, der kommer tættest herpå). For kommuner med institutionsopdelte takster er angivet en repræsentativ takst for de enkelte institutionstyper. For kommuner, der opkræver forhøjet forældrebetaling, som følge af at de tilbyder pasningsgaranti, er angivet taksten inkl. den forhøjede betaling.
Der vises ikke gennemsnit ved valg af flere kommuner.
Bemærk, at taksten, der vises i perioden 2007-2012, er et vægtet gennemsnit af den gennemsnitlige månedlige takst for en heltidsplads i vuggestue for børn i aldersgruppen 0-2 år og den gennemsnitlige månedlige takst for en heltidsplads i aldersintegreret institution for børn i aldersgruppen 0-2 år. Gennemsnittet er vægtet med antallet af indskrevne i de to institutionstyper.

Børne- og Undervisningsministeriet baseret på kommunernes indberetning af takstoplysninger samt Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricen FOLK1A og for 2007-2012 matricen PAS11.

Nøgletallet forventes opdateret medio april med tal for året.

Den gennemsnitlige månedlige takst i kr. for en heltidsplads i daginstitution for børn i aldersgruppen 3-5 år.

Den gennemsnitlige månedlige takst er beregnet ved en kombination af den månedlige takst for en heltidsplads og antallet af betalingsfri måneder. En heltidsplads defineres som en plads, hvor der ydes pasning hele dagen. For kommuner med modulopdelte takster, der afhænger af benyttelsestiden, er angivet den takst, der betales såfremt dagpleje eller daginstitutionen benyttes i 48 timer pr. uge (eller det antal pasningstimer i kommunens modulordning, der kommer tættest herpå). For kommuner med institutionsopdelte takster er angivet en repræsentativ takst for de enkelte institutionstyper. For kommuner, der opkræver forhøjet forældrebetaling, som følge af at de tilbyder pasningsgaranti, er angivet taksten inkl. den forhøjede betaling.
Der vises ikke gennemsnit ved valg af flere kommuner.
Bemærk, at taksten, der vises i perioden 2007-2012, er et vægtet gennemsnit af den gennemsnitlige månedlige takst for en heltidsplads i børnehave for børn i aldersgruppen 3-5 år og den gennemsnitlige månedlige takst for en heltidsplads i aldersintegreret institution for børn i aldersgruppen 3-5 år. Gennemsnittet er vægtet med antallet af indskrevne i de to institutionstyper.

Børne- og Undervisningsministeriet baseret på kommunernes indberetning af takstoplysninger samt Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricen FOLK1A og for 2007-2012 matricen PAS11.

Nøgletallet forventes opdateret medio april med tal for året.

Den gennemsnitlige månedlige takst i kr. for en heltidsplads i fritidshjem for børn i aldersgruppen 6-9 år.

Den gennemsnitlige månedlige takst er beregnet ved en kombination af den månedlige takst og antallet af betalingsfri måneder. En heltidstakst dækker over mulighed for pasning i morgen- og eftermiddagstimerne eller hele dagen.
Der vises ikke gennemsnit ved valg af flere kommuner.

For 1993-1999: Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricen RES8 og fra 2000: Børne- og Undervisningsministeriet baseret på kommunernes indberetning af takstoplysninger.

Nøgletallet forventes opdateret medio april med tal for året.

Den gennemsnitlige månedlige takst i kr. for en heltidsplads i skolefritidsordninger for børn i aldersgruppen 6-9 år.

Den gennemsnitlige månedlige takst er beregnet ved en kombination af den månedlige takst og antallet af betalingsfri måneder. En heltidstakst dækker over mulighed for pasning i morgen- og eftermiddagstimerne eller hele dagen.
Der vises ikke gennemsnit ved valg af flere kommuner.

Børne- og Undervisningsministeriet baseret på kommunernes indberetning af takstoplysninger.

Nøgletallet forventes opdateret medio april med tal for året.

Den gennemsnitlige månedlige takst i kr. for en heltidsplads i skolefritidsordninger for børn i aldersgruppen 10-13 år.

Den gennemsnitlige månedlige takst er beregnet ved en kombination af den månedlige takst og antallet af betalingsfri måneder. En heltidstakst dækker over mulighed for pasning i morgen- og eftermiddagstimerne eller hele dagen.
Der vises ikke gennemsnit ved valg af flere kommuner.

Børne- og Undervisningsministeriet baseret på kommunernes indberetning af takstoplysninger.

Nøgletallet forventes opdateret medio april med tal for året.

Nettodriftsudgifter i kr. pr. 6-16-årig på flg. funktioner:

• 1993-1999: Funktion 1.22, 3.01-3.04, 3.06-3.09, 3.10 (ekskl. dr. 1, grp. 04) og 3.12
• 2000-2000: Funktion 1.22, 3.01-3.04, 3.06-3.09, 3.10 (ekskl. dr. 1, grp. 04), 3.12 samt 3.49
• 2001-2001: Funktion 2.32, 3.01-3.04, 3.06-3.09, 3.10 (ekskl. dr. 1, grp. 04), 3.12 samt 3.49
• 2002-2006: Funktion 2.32, 3.01-3.04, 3.06-3.08, 3.10 (ekskl. dr. 1, grp. 04), 3.12 samt 3.49
• 2007-2011: Funktion 3.22.01-3.22.04, 3.22.07-3.22.08, 3.22.10 (ekskl. dr. 1, grp. 004-005) samt 3.22.12
• 2012-2013: Funktion 3.22.01-3.22.04, 3.22.07, 3.22.08 (ekskl. dr. 1, grp. 004), 3.22.10 (ekskl. dr. 1, grp. 004-005) samt 3.22.12
• 2014-2015: Funktion 3.22.01-3.22.04, 3.22.07, 3.22.08 (ekskl. dr. 1, grp. 004), 3.22.09, 3.22.10 (ekskl. dr. 1, grp. 004-005) samt 3.22.12
• Fra 2016: Funktion 3.22.01-3.22.04, 3.22.07, 3.22.08 (ekskl. dr. 1, grp. 004), 3.22.09, 3.22.10 (ekskl. dr. 1, grp. 004) samt 3.22.12

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Udgifter til undervisning netto er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter og statsrefusion. Funktionerne vedrører de samlede udgifter til folkeskolen, pædagogisk psykologisk rådgivning, kommunal og regional specialundervisning, bidrag til statslige og private skoler samt udgifter til efterskoler og ungdomsskoler.

Bemærk, at funktion 3.22.10 (grp. 005, 006) Bidrag til staten for tosprogede og kommunale tilskud til frie grundskoler ikke er inkluderet i nøgletallet.
Bemærk desuden, at den tidligere funktion 3.06 Amtscentraler, udgår, idet området overgår til staten.
Fra 2012 er SFO på specialskoler flyttet fra funktion 3.22.05 til 3.22.08 grp. 004, hvorfor denne udelades fra budget 2012 og frem.

Bemærk desuden, at der som led i folkeskolereformen i årene 2014-2020 er afsat midler til efteruddannelse og lærere og pædagoger i folkeskolen, som registreres på den nye funktion 3.22.09, som medtages fra regnskab 2014.

Bemærk, at der er mindre ændringer i praksis for registrering i det kommunale budget- og regnskabssystem fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og ændringen i kommunernes opgaver og finansiering.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettodriftsudgifter i kr. pr. 6-16-årig på flg. funktioner:

• 1993-2006: Funktion 3.01
• Fra 2007: Funktion 3.22.01

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Udgifter til undervisning netto er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter og statsrefusion. Funktionen vedrører folkeskolen.

Bemærk, at visse udgifter til efter- og videreuddannelse i folkeskoler fra regnskab 2014 er flyttet til 3.22.09, hvorfor der er databrud fra 2013 til 2014. Fra budget 2016 er en del af tidl. funktion 3.22.03 vedr. syge- og hjemmeundervisning flyttet til 3.22.01, hvorfor der er databrud fra 2015 til 2016.

Bemærk, at der er mindre ændringer i praksis for registrering i det kommunale budget- og regnskabssystem fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og ændringen i kommunernes opgaver og finansiering.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettodriftsudgifter i kr. pr. elev på flg. funktioner:

• 1993-2006: Funktion 3.01
• Fra 2007: Funktion 3.22.01

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.

Udgifter til undervisning netto er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter og statsrefusion. Funktionen vedrører folkeskolen. Antallet af elever udgør normalklasseelever i børnehaveklasse til 10. klasse.

Elevtallet er opgjort som et gennemsnit af de endelige elevtal for de for det enkelte år to berørte skoleår. For 2004 er elevtallet eksempelvis opgjort som gennemsnittet af det endelige elevtal for skoleåret 2003/04, som det blev indberettet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet i efteråret 2004 og det endelige elevtal for skoleåret 2004/05, som det blev indberettet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet i efteråret 2005. Dog er elevtallet for 2005 et gennemsnit af et endeligt elevtal for 2004/2005 og et budgetteret elevtal for 2005/2006.

Som et resultat af kommunesammenlægninger i perioden er elevtallet i 2002 for de fem tidligere bornholmske kommuner opgjort som et gennemsnit af et endeligt tal for 2001/2002 og et budgetteret for 2002/2003. Tilsvarende er elevtallet i 2005 for de to tidligere kommuner på Ærø opgjort som et gennemsnit af et endeligt tal for 2004/2005 og et budgetteret for 2005/2006.

Bemærk, at visse udgifter til efter- og videreuddannelse i folkeskoler fra regnskab 2014 er flyttet til 3.22.09, hvorfor der er databrud fra 2013 til 2014.

Bemærk, at der er mindre ændringer i praksis for registrering i det kommunale budget- og regnskabssystem fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og ændringen i kommunernes opgaver og finansiering.

Som et resultat af kommunesammenlægninger i perioden er elevtallet i 2002 for de fem tidligere bornholmske kommuner opgjort som et gennemsnit af et endeligt tal for 2001/2002 og et budgetteret for 2002/2003. Tilsvarende er elevtallet i 2005 for de to tidligere kommuner på Ærø opgjort som et gennemsnit af et endeligt tal for 2004/2005 og et budgetteret for 2005/2006.

Børne- og Undervisningsministeriet baseret på kommunernes indberetning af budgetteringsforudsætninger samt kommunernes indberetning af budget til Danmarks Statistik - dog stammer elevtal før 1999 fra Børne- og Undervisningsministeriets 'Folkeskolen i tal'.

Nøgletallet forventes opdateret medio april med tal for året.

Antal folkeskoler.

Antallet af folkeskoler er opgjort som gennemsnittet i de to skoleår, der indgår i kalenderåret. For det seneste skoleår er der tale om et forventet antal. Dog gælder, at for årene 1993-1998 vedrører 1993 skoleåret 1993/94, 1994 skoleåret 1994/95 og så fremdeles indtil 1999. Antallet af folkeskoler er opgjort i hele tal.

Ved valg af flere kommuner vises summen for de valgte kommuner. På grund af afrundinger kan summerne for kommunerne afvige fra totalen.

Som et resultat af kommunesammenlægninger i perioden er antal folkeskoler i 2002 for de fem tidligere bornholmske kommuner opgjort som et gennemsnit af et endeligt tal for 2001/2002 og et budgetteret tal for 2002/2003. Tilsvarende er antal folkeskoler i 2005 for de to tidligere kommuner på Ærø opgjort som et gennemsnit af et endeligt tal for 2004/2005 og et budgetteret tal for 2005/2006.

Børne- og Undervisningsministeriet baseret på kommunernes indberetning af budgetteringsforudsætninger - dog stammer tal før 1999 fra Børne- og Undervisningsministeriets 'Folkeskolen i tal'.

Nøgletallet forventes opdateret medio april med tal for året.

Antal normalklasser.

Antallet af normalklasser er opgjort som gennemsnittet i de to skoleår, der indgår i kalenderåret. For det seneste skoleår er der tale om et forventet antal. Dog gælder, at for årene 1993-1998 vedrører 1993 alene skoleåret 1993/94, 1994 skoleåret 1994/95 og så fremdeles indtil 1999.

Antallet af normalklasser udgør antal klasser fra børnehaveklasse til 10. kl., der ikke er specialklasser, og er opgjort i hele tal.

Ved valg af flere kommuner vises summen for de valgte kommuner. På grund af afrundinger kan summerne for kommunerne afvige fra totalen.

Som et resultat af kommunesammenlægninger i perioden er antal normalklasser i 2002 for de fem tidligere bornholmske kommuner opgjort som et gennemsnit af et endeligt tal for 2001/2002 og et budgetteret tal for 2002/2003. Tilsvarende er antal normalklasser i 2005 for de to tidligere kommuner på Ærø opgjort som et gennemsnit af et endeligt tal for 2004/2005 og et budgetteret tal for 2005/2006.

Børne- og Undervisningsministeriet baseret på kommunernes indberetning af budgetteringsforudsætninger - dog stammer tal før 1999 fra Børne- og Undervisningsministeriets 'Folkeskolen i tal'.

Nøgletallet forventes opdateret medio april med tal for året.

Antal normalklasseelever ift. antal folkeskoler.

Antallet af normalklasseelever fra børnehaveklasse til 10. klasse og antal folkeskoler opgjort som gennemsnittet i de to skoleår, der indgår i kalenderåret. For det seneste skoleår er der tale om et forventet antal. Dog gælder, at for årene 1993-1998 vedrører 1993 skoleåret 1993/94, 1994 skoleåret 1994/95 og så fremdeles indtil 1999.

Som et resultat af kommunesammenlægninger i perioden er antal normalklasseelever og antal folkeskoler i 2002 for de fem tidligere bornholmske kommuner opgjort som et gennemsnit af et endeligt tal for 2001/2002 og et budgetteret tal for 2002/2003. Tilsvarende er antal normalklasseelever og antal folkeskoler i 2005 for de to tidligere kommuner på Ærø opgjort som et gennemsnit af et endeligt tal for 2004/2005 og et budgetteret tal for 2005/2006.

Børne- og Undervisningsministeriet baseret på kommunernes indberetning af budgetteringsforudsætninger - dog stammer tal før 1999 fra Børne- og Undervisningsministeriets 'Folkeskolen i tal'.

Nøgletallet forventes opdateret medio april med tal for året.

Antal normalklasseelever i børnehaveklasse til 10. klasse pr. klasse.

Antallet af normalklasseelever og antal normalklasser fra børnehaveklasse til 10. klasse fra opgjort som gennemsnittet i de to skoleår, der indgår i kalenderåret. For det seneste skoleår er der tale om et forventet antal. Dog gælder, at for årene 1993-1998 vedrører 1993 skoleåret 1993/94, 1994 skoleåret 1994/95 og så fremdeles indtil 1999.

Som et resultat af kommunesammenlægninger i perioden er antal elever og antal normalklasser i 2002 for de fem tidligere bornholmske kommuner opgjort som et gennemsnit af et endeligt tal for 2001/2002 og et budgetteret tal for 2002/2003. Tilsvarende er antal elever og antal normalklasser i 2005 for de to tidligere kommuner på Ærø opgjort som et gennemsnit af et endeligt tal for 2004/2005 og et budgetteret tal for 2005/2006.

Børne- og Undervisningsministeriet baseret på kommunernes indberetning af budgetteringsforudsætninger - dog stammer tal før 1999 fra Børne- og Undervisningsministeriets 'Folkeskolen i tal'.

Nøgletallet forventes opdateret medio april med tal for året.

Nettodriftsudgifter i kr. pr. 6-16-årig på flg. funktioner:

• 1993-2006: Funktion 3.10 (ekskl. dr. 1, grp. 04) samt 3.12
• 2007-2015: Funktion 3.22.10 (ekskl. dr. 1, grp. 004-005) samt 3.22.12
• Fra 2016: Funktion 3.22.10 (ekskl. dr. 1, grp. 004) samt 3.22.12

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Funktionerne vedrører kommunens bidrag til statslige og private skoler (ekskl. skolefritidsordninger) samt efterskoler og ungdomsskoler.

Bemærk, at funktion 3.22.10 (grp. 005, 006) Bidrag til staten for tosprogede og kommunale tilskud til frie grundskoler ikke er inkluderet i nøgletallet.

Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Antal privatskoleelever i procent af det samlede antal elever i privat- og folkeskolen.

Elevtallet i folke- og privatskole er opgjort som gennemsnittet af elever i to skoleår.
Til og med 1999 er det elevtallet for det skoleår, der starter i det enkelte år, der er anvendt (dvs. for 1998 er elevtallet for skoleåret 1998/1999 anvendt) Fra og med år 2000 er elevtallet opgjort som et gennemsnit af de endelige elevtal for de for det enkelte år to berørte skoleår. For 2004 er elevtallet eksempelvis opgjort som gennemsnittet af det endelige elevtal for skoleåret 2003/04, som det blev indberettet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet i efteråret 2004 og det endelige elevtal for skoleåret 2004/05, som det blev indberettet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet i efteråret 2005. Dog er elevtallet for 2005 et gennemsnit af et endeligt elevtal for 2004/2005 og et budgetteret elevtal for 2005/2006.

Som et resultat af kommunesammenlægninger i perioden er elevtal i 2002 for de fem tidligere bornholmske kommuner opgjort som et gennemsnit af et endeligt elevtal for 2001/2002 og et budgetteret for 2002/2003. Tilsvarende er elevtal i 2005 for de to tidligere kommuner på Ærø opgjort som et gennemsnit af et endeligt elevtal for 2004/2005 og et budgetteret for 2005/2006.

Børne- og Undervisningsministeriet baseret på kommunernes indberetning af budgetteringsforudsætninger.

Nøgletallet opdateres medio februar med tal for det foregående år.

Nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner:

• 1993-2006: Funktion 3.50
• 2007-2015: Funktion 3.32.50
• Fra 2016: Funktion 3.32.50 og 3.45.83 (dranst 1, grp. 3)

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Nettodriftsudgifter er bruttodriftsudgifter fratrukket indtægter og statsrefusion. Funktionen vedrører folkebibliotekerne inkl. udgifter til bøger og andre udlånsmaterialer.

For at tilstræbe sammenlignelighed kommunerne imellem er det i nøgletallet valgt, at anvende nettodriftsudgifter, idet der herved korrigeres for central biblioteksvirksomhed og for kommuner med driftsoverenskomst med andre kommuner.

Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner:

• 1993-2006: Funktion 3.50 (dr. 1, grp. 03 og 08)
• Fra 2007: Funktion 3.32.50 (dr. 1, grp. 003, 008)

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Nettodriftsudgifter er bruttodriftsudgifter fratrukket indtægter og statsrefusion. Grupperingerne vedrører udgifter til bøger og andre udlånsmaterialer ved folkebiblioteker.

For at tilstræbe sammenlignelighed kommunerne imellem er det i nøgletallet valgt at anvende nettodriftsudgifter, idet der herved korrigeres for central biblioteksvirksomhed og for kommuner med driftsoverenskomst med andre kommuner.

Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Antal betjeningssteder med offentlig adgang.

Betjeningssteder omfatter hovedbiblioteker, filialer og bogbusser, uanset åbningstid.
Ved valg af flere kommuner vises summen for de valgte kommuner.

Bemærk, at den indgående oplysning, om kommunen har et hovedbibliotek eller ej, er et skønnet tal i perioden 2004-2008. Hvis kommunen før kommunalreformen havde et hovedbibliotek i 2003, er den information genanvendt i 2004-2006, og hvis kommunen efter kommunalreformen havde et hovedbibliotek i 2009, er den information genanvendt i 2007-2008.

Til og med 2008: Biblioteksstyrelsen, Biblioteksårbog - Statistik for folkebiblioteker - derefter Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricen BIB2.

Nøgletallet opdateres medio juli med tal for det foregående år.

Samlet antal udlånte materialer fra folkebibliotekerne pr. indbygger pr. 1. januar.

Udlånte materialer omfatter bøger, lydbøger, musik, video, cd-rom samt andre materialer. I det samlede antal udlånte materialer indgår udover udlån til private også udlån til institutioner og andre kommuners biblioteker (interurbanudlån). For kommuner uden egne biblioteker, der har indgået driftsoverenskomst med en anden kommune, er indbyggertallet overført til forbundskommunen. Fra og med 1998 har Biblioteksstyrelsen ændret opgørelsesmetode for så vidt angår depotudlån, hvorfor nøgletallet ikke umiddelbart er sammenligneligt med de tidligere år.

Til og med 2008: Biblioteksstyrelsen, Biblioteksårbog - Statistik for folkebiblioteker - derefter Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BIB2 og BIB3.

Nøgletallet opdateres medio juli med tal for det foregående år.

Samlet antal personale i årsværk ved folkebibliotekerne pr. 1.000 indbyggere pr. 1. januar.

Antallet af personale i årsværk ved folkebiblioteker omfatter bibliotekarer, assistenter samt øvrigt personale. For kommuner uden egne biblioteker, der har indgået driftsoverenskomst med en anden kommune, er indbyggertallet overført til samarbejdskommunen.

Til og med 2008: Biblioteksstyrelsen, Biblioteksårbog - Statistik for folkebiblioteker - derefter Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BIB8 og BIB2.

Nøgletallet opdateres medio juli med tal for det foregående år.

Nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner:

• 1993-2006: Funktion 3.60-3.64
• 2007-2015: Funktion 3.35.60-3.35.64
• Fra 2016: Funktion 3.35.60-3.35.64 og 3.45.83 (dranst 1, grp. 4)

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Funktionerne vedrører udgifter til museer, biografer, teatre, musikarrangementer og andre kulturelle opgaver.

Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner:

• 1993-2006: Funktion 0.20-0.35 og 3.70-3.76
• 2007-2008: Funktion 0.28.20-0.32.35 og 3.38.70-3.38.76
• 2009-2015: Funktion 0.28.20-0.32.35, 3.22.18 og 3.38.70-3.38.76
• Fra 2016: Funktion 0.28.20-0.32.35, 3.22.18, 3.45.83 (dranst 1, grp. 2) og 3.38.70-3.38.76

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Funktionerne på hovedkonto 0 vedrører udgifter til fritidsområder og fritidsfaciliteter, herunder idrætsanlæg, mens funktionerne på hovedkonto 3 omfatter udgifter til idrætsfaciliteter, som primært anvendes i idrætsundervisningen, samt udgifter til folkeoplysning, bl.a. tilskud til foreninger og klubber samt ungdomsskolevirksomhed.

Funktion 3.22.18 Idrætsfaciliteter for børn og unge medtages i opgørelsen fra regnskab 2009. På funktionen konteres udgifter og indtægter til både idrætsfaciliteter, som ligger i direkte tilknytning til én skole samt idrætsfaciliteter for børn og unge, som ikke entydigt kan henføres til en bestemt skole. Disse idrætsfaciliteter anvendes primært til idrætsundervisning, men kan samtidig fungere som idrætsfaciliteter for børn og unge uden for skolernes åbningstider. For større idrætsanlæg, stadions og multiarenaer m.v. sker registreringen på funktion 0.32.31 Stadion og idrætsanlæg. Ændringen medfører databrud fra 2008 til 2009.
Funktion 3.71 Start- og udviklingspuljen udgår af kontoplanen fra 2007. Med lov nr. 149 af 25. marts 2002 blev bestemmelserne om start- og udviklingspuljen i folkeoplysningsloven ophævet. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ændringen indebar, at nye initiativtagere skal påbegynde virksomhed i de ordinære bevillingsområder, dvs. i området for enten den folkeoplysende voksenundervisning eller i området for det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. Ændringen medfører som sådan ikke databrud.
Lov nr. 149 af 25. marts 2002 har titlen: Lov om ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) og ophævelse af lov om daghøjskoler m.v. og lov om den fri ungdomsuddannelse samt ændring af lov om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m. samt ændring af forskellige love (Reform for daghøjskolerne, ændrede tilskudsregler for folkeoplysning, betaling for aktiverede i uddannelse, afvikling af den fri ungdomsuddannelse m.v.).

Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettodriftsudgifter på hovedfunktion 5.30 pr. 67+-årig.
Nøgletallet vises fra 2018 og frem - og tallet for 2018 er budgettal.
Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Funktionerne vedrører personlig og praktisk hjælp og madservice til ældre, pleje og omsorg m.v. af primært ældre, hjemmesygepleje, forebyggende indsats samt aflastningstilbud målrettet mod primært ældre, hjælpemidler m.v. til ældre samt plejevederlag og hjælp til sygeartikler o. lign. ved pasning af døende i eget hjem.

En ny metode til at opgøre kommunernes udgifter til ældre og til voksne med særlige behov er taget i anvendelse i forbindelse med kommunernes budgetter for 2018. Den nye opgørelsesmetode skal sikre mere retvisende opgørelser af kommunernes udgifter til ældre og personer med handicap m.v.

Den nye opgørelsesmetode har ikke betydning for opgørelsen af de samlede udgifter til ældre borgere og til voksne med særlige behov, hvorfor det samlede opgjorte udgiftsniveau for disse områder fortsat vil være sammenligneligt med opgørelser i tidligere år. Se nøgletallene 'Udgifter til ældre samt til voksne med særlige behov pr. 18+-årig' samt 'Udgifter til ældre samt til voksne med særlige behov pr. indb.'.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricen FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettodriftsudgifter i kr. pr. 18+-årig på flg. funktioner:

• 1993-2006: Fra hovedkonto 5 hovedfunktionerne 32 (Boliger og institutioner samt pleje og omsorg for ældre), 38 (Botilbud til personer med særlige sociale vanskeligheder og behandling af misbrugere), 45 (Rådgivning) samt 47 (Foranstaltninger for voksne handicappede) - ekskl. funktion 5.30 (Ældreboliger)
• 2007-2011: Hovedfunktion 5.32, 5.35 og 5.38 - ekskl. funktion 5.32.30 (Ældreboliger) og dranst 2, grp. 001 (særligt dyre enkeltsager)
• 2012-2017: Hovedfunktion 5.32, 5.35 og 5.38 - ekskl. funktion 5.32.30 (Ældreboliger)
• Fra 2018: Hovedfunktion 5.30 og 5.38

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Funktionerne vedrører personlig og praktisk hjælp omfattet af frit valg, pleje og omsorg m.v. undtaget frit valg, hjemmesygepleje, forebyggende indsats samt aflastningstilbud, hjælpemidler m.v., plejevederlag og hjælp til sygeartikler o. lign. ved pasning af døende i eget hjem, personlig støtte og pasning af personer med handicap, rådgivning og rådgivningsinstitutioner, botilbud og botilbudslignende tilbud, kontakt- og ledsageordninger, særlige pladser på psykiatrisk afdeling, beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud.

Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS')

Bemærk, at finansieringen af en række opgaver i forbindelse med kommunalreformen er flyttet fra amterne til kommunerne, hvorfor der er databrud fra 2006 til 2007.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettodriftsudgifter i kr. pr. folke- og førtidspensionist pr. 1. januar på flg. funktioner:

• 1993-2006: Funktion 5.92
• Fra 2007: Funktion 5.57.76

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.

Udgifterne til boligydelse er sat i forhold til det mulige antal modtagere af boligydelse. Folke- og førtidspensionister omfatter også beboere på plejehjem, selvom disse ikke kan modtage boligydelse. Det er dog ikke muligt fra 2007 og frem at fraregne plejehjemsbeboere.

Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricen PEN1 og PEN11.

Nøgletallet opdateres ultimo maj med tal for året.

Antal husstande der modtog boligydelse pr. 100 husstande i egentlige boliger i december måned.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BOST3, BOL3 og BOL33.

Nøgletallet opdateres medio juli med tal for det foregående år.

Antal pladser på plejehjem og plejecentre i henhold til servicelovens § 140, til og med 2003 pr. 1.000 67+-årige og fra 2004 pr. 1.000 65+-årige.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

På grund af nedsættelse af pensionsalderen pr. 1. juli 2004 fra 67 til 65 år er der ændret opgørelsesmetode fra og med 2004. Nøgletal fra før 2004 er derfor ikke direkte sammenlignelige med nøgletal fra 2004 og frem. Før 2004 opgøres nøgletallet således i forhold til antallet af 67+-årige, mens nøgletallet fra og med 2004 opgøres i forhold til antallet af 65+-årige.
Folketinget vedtog i maj 1999 at nedsætte folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år med virkning fra den 1. juli 2004. Nedsættelsen kom alene til at gælde fremadrettet for de personer, der på tidspunktet for lovens vedtagelse i foråret 1999 ikke var fyldt 60 år. Den nedsatte folkepensionsalder gælder således for alle, der fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere. Det indebar, at der i perioden fra den 1. juli 2004 til den 1. juli 2006 var en gruppe af 65- og 66-årige, der ikke var folkepensionister.
I nøgletallet er det ikke muligt at tage højde for overgangsperioden, og det antages derfor, at nedsættelsen af pensionsalderen får fuld effekt fra og med 2004.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne RES3, RESP01, BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A - dog pladstal før 2010: Social- og Ældreministeriet baseret på kommunernes indberetning af budgetteringsforudsætninger.

Nøgletallet opdateres primo januar med tal for året to år før det aktuelle år.

Antal pladser i plejeboliger, i henhold til lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger § 5, stk. 2, til og med 2003 pr. 1.000 67+-årige og fra 2004 pr. 1.000 65+-årige.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Bemærk, at plejeboliger fortrinsvis til fysisk/psykisk handicappede til og med 2009 er medregnet i nøgletallet vedr. ældreboliger, og først fra 2010 i dette nøgletal, hvorfor der er databrud fra 2009 til 2010.

På grund af nedsættelse af pensionsalderen pr. 1. juli 2004 fra 67 til 65 år er der ændret opgørelsesmetode fra og med 2004. Nøgletal fra før 2004 er derfor ikke direkte sammenlignelige med nøgletal fra 2004 og frem. Før 2004 opgøres nøgletallet således i forhold til antallet af 67+-årige, mens nøgletallet fra og med 2004 opgøres i forhold til antallet af 65+-årige.
Folketinget vedtog i maj 1999 at nedsætte folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år med virkning fra den 1. juli 2004. Nedsættelsen kom alene til at gælde fremadrettet for de personer, der på tidspunktet for lovens vedtagelse i foråret 1999 ikke var fyldt 60 år. Den nedsatte folkepensionsalder gælder således for alle, der fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere. Det indebar, at der i perioden fra den 1. juli 2004 til den 1. juli 2006 var en gruppe af 65- og 66-årige, der ikke var folkepensionister.
I nøgletallet er det ikke muligt at tage højde for overgangsperioden, og det antages derfor, at nedsættelsen af pensionsalderen får fuld effekt fra og med 2004.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne RESP01, BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A - dog pladstal før 2010: Social- og Ældreministeriet baseret på kommunernes indberetning af budgetteringsforudsætninger.

Nøgletallet opdateres primo januar med tal for året to år før det aktuelle år.

Antal pladser i ældreboliger, i henhold til lov om almene boliger og støttede private andelsboliger § 5, til og med 2003 pr. 1.000 67+-årige og fra 2004 pr. 1.000 65+-årige.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Bemærk, at plejeboliger fortrinsvis til fysisk/psykisk handicappede til og med 2009 er medregnet i dette nøgletallet, og fra 2010 til nøgletallet vedr. plejeboligert, hvorfor der er databrud fra 2009 til 2010.

På grund af nedsættelse af pensionsalderen pr. 1. juli 2004 fra 67 til 65 år er der ændret opgørelsesmetode fra og med 2004. Nøgletal fra før 2004 er derfor ikke direkte sammenlignelige med nøgletal fra 2004 og frem. Før 2004 opgøres nøgletallet således i forhold til antallet af 67+-årige, mens nøgletallet fra og med 2004 opgøres i forhold til antallet af 65+-årige.
Folketinget vedtog i maj 1999 at nedsætte folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år med virkning fra den 1. juli 2004. Nedsættelsen kom alene til at gælde fremadrettet for de personer, der på tidspunktet for lovens vedtagelse i foråret 1999 ikke var fyldt 60 år. Den nedsatte folkepensionsalder gælder således for alle, der fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere. Det indebar, at der i perioden fra den 1. juli 2004 til den 1. juli 2006 var en gruppe af 65- og 66-årige, der ikke var folkepensionister.
I nøgletallet er det ikke muligt at tage højde for overgangsperioden, og det antages derfor, at nedsættelsen af pensionsalderen får fuld effekt fra og med 2004.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne RESP01, BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A - dog pladstal før 2010: Social- og Ældreministeriet baseret på kommunernes indberetning af budgetteringsforudsætninger.

Nøgletallet opdateres primo januar med tal for året to år før det aktuelle år.

Antal pladser i beskyttede boliger i henhold til servicelovens § 140, til og med 2003 pr. 1.000 67+-årige og fra 2004 pr. 1.000 65+-årige.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

På grund af nedsættelse af pensionsalderen pr. 1. juli 2004 fra 67 til 65 år er der ændret opgørelsesmetode fra og med 2004. Nøgletal fra før 2004 er derfor ikke direkte sammenlignelige med nøgletal fra 2004 og frem. Før 2004 opgøres nøgletallet således i forhold til antallet af 67+-årige, mens nøgletallet fra og med 2004 opgøres i forhold til antallet af 65+-årige.
Folketinget vedtog i maj 1999 at nedsætte folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år med virkning fra den 1. juli 2004. Nedsættelsen kom alene til at gælde fremadrettet for de personer, der på tidspunktet for lovens vedtagelse i foråret 1999 ikke var fyldt 60 år. Den nedsatte folkepensionsalder gælder således for alle, der fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere. Det indebar, at der i perioden fra den 1. juli 2004 til den 1. juli 2006 var en gruppe af 65- og 66-årige, der ikke var folkepensionister.
I nøgletallet er det ikke muligt at tage højde for overgangsperioden, og det antages derfor, at nedsættelsen af pensionsalderen får fuld effekt fra og med 2004.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne RESP01, BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A - dog pladstal før 2010: Social- og Ældreministeriet baseret på kommunernes indberetning af budgetteringsforudsætninger.

Nøgletallet opdateres primo januar med tal for året to år før det aktuelle år.

Betaling for madservice med udbringning i kr. (kommunens takst for tilbuddet om et måltid udbragt til hjemmet). For Ballerup, Herlev, Egedal, Faxe, Esbjerg, Hedensted og Læsø Kommuner gælder i 2010, at den indberettede takst indeholder biret.

Definitionen i forbindelse med indberetning for 2009 og 2010 er ændret. Før 2009 blev der spurgt til betalingen svarende til f.eks. en hoved- og biret. I 2009 blev der spurgt til betalingen svarende til hoved- og biret. For 2010 gælder, at der spørges til betalingen for et hovedmåltid. Definitionsændringerne medfører, at der er databrud.
Der er tale om taksten, som den ældre betaler, og ikke den takst, som kommunen betaler til leverandøren.
Der vises ikke gennemsnit ved valg af flere kommuner.

Social- og Ældreministeriet baseret på kommunernes indberetning af budgetteringsforudsætninger.

Nøgletallet forventes opdateret medio april med tal for året.

Beboerens betaling for fuld forplejning i kr. pr. måned ved ophold i plejebolig m.v.

Fuld forplejning dækker over alle måltider og mellemmåltider som tilbydes beboere i plejebolig m.v., uanset at den enkelte har mulighed for at fravælge en del heraf. For kommuner, der opkræver betaling pr. døgn, er månedstaksten 30 gange døgntaksten. Der vises ikke gennemsnit ved valg af flere kommuner.

Social- og Ældreministeriet baseret på kommunernes indberetning af budgetteringsforudsætninger.

Nøgletallet forventes opdateret medio april med tal for året.

Borgeres betaling for et aflastningsophold på plejehjem i kr. pr. døgn.

Betaling i forbindelse med et aflastningsophold kan bl.a. indeholde forplejning, vask og leje af linned m.v., men ikke husleje. Der er forskel på hvilke serviceydelser, der dækkes af betalingen, kommunerne imellem.
Der vises ikke gennemsnit ved valg af flere kommuner.

Social- og Ældreministeriet baseret på kommunernes indberetning af budgetteringsforudsætninger.

Nøgletallet forventes opdateret medio april med tal for året.

Nettodriftsudgifter til og med 2003 i kr. pr. 17-66-årig og fra 2004 i kr. pr. 17-64-årig på flg. funktioner:

• 1993: Funktion 5.01, 5.04, 5.40 (ekskl. dr. 1, grp. 01), 5.61, 5.67-5.68, 5.71 samt 5.96
• 1994: Funktion 5.01, 5.04, 5.40 (ekskl. dr. 1, grp. 01), 5.61, 5.67-5.68 samt 5.71
• 1995: Funktion 5.01, 5.04-5.05, 5.40 (ekskl. dr. 1, grp. 01), 5.61 samt 5.67-5.71
• 1996-1997: Funktion 5.01, 5.04-5.05, 5.40 (ekskl. dr. 1, grp. 01), 5.61, 5.67-5.71 samt 5.96
• 1998-2000: Funktion 5.01-5.05, 5.40 (ekskl. dr. 1, grp. 01), 5.61, 5.67-5.71 samt 5.96
• 2001-2005: Funktion 5.01-5.05, 5.40, 5.61, 5.67-5.71 samt 5.96
• 2006: Funktion 5.01-5.05, 5.40, 5.61, 5.67-5.71, 5.73 samt 5.96
• 2007-2009: Funktion 5.46.61, 5.48.67-5.48.68, 5.57.71-5.57.75, 5.58.80-5.58.81 samt 5.68.96
• 2010-2012: Funktion 5.46.61, 5.48.67-5.48.68, 5.57.71-5.57.75, 5.57.78, 5.58.80-5.58.81 samt 5.68.96
• 2013-2015: Funktion 5.46.61, 5.48.67-5.48.68, 5.57.71-5.57.75, 5.57.78-5.57.79, 5.58.80-5.58.82 samt 5.68.96
• 2016-2019: Funktion 5.46.61, 5.48.66-5.48.68, 5.57.71-5.57.75, 5.57.78-5.57.79, 5.58.80-5.58.83 samt 5.68.96
• Fra 2020: Funktion 5.46.61, 5.48.65-5.48.68, 5.57.71-5.57.75, 5.57.78-5.57.79, 5.58.80-5.58.83, 5.68.94 samt 5.68.96

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Funktionerne vedrører førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp, udgifter til sociale formål og personlige tillæg, revalidering, fleksjob og ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, løntilskud, servicejob og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse (inkl. hjælp i særlige tilfælde m.v. for udlændinge efter integrationsloven). Desuden medtages kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedspenge og seniorpension.
Nettodriftsudgifter til forsørgelse er bruttodriftsudgifter fratrukket indtægter, hvilket i dette nøgletal især omfatter refusion fra staten. I bruttoversionen vises bruttodriftsudgifterne uden fratræk af indtægter.
Nøgletallet omfatter ikke kommunale udgifter på hovedkonto 8, hvortil staten yder 100 pct. refusion.

På grund af nedsættelse af pensionsalderen pr. 1. juli 2004 fra 67 til 65 år er der ændret opgørelsesmetode fra og med 2004. Nøgletal fra før 2004 er derfor ikke direkte sammenlignelige med nøgletal fra 2004 og frem. Før 2004 opgøres nøgletallet således i forhold til antallet af 17-66-årige, mens nøgletallet fra og med 2004 opgøres i forhold til antallet af 17-64-årige.
Folketinget vedtog i maj 1999 at nedsætte folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år med virkning fra den 1. juli 2004. Nedsættelsen kom alene til at gælde fremadrettet for de personer, der på tidspunktet for lovens vedtagelse i foråret 1999 ikke var fyldt 60 år. Den nedsatte folkepensionsalder gælder således for alle, der fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere. Det indebar, at der i perioden fra den 1. juli 2004 til den 1. juli 2006 var en gruppe af 65- og 66-årige, der ikke var folkepensionister.
I nøgletallet er det ikke muligt at tage højde for overgangsperioden, og det antages derfor, at nedsættelsen af pensionsalderen får fuld effekt fra og med 2004.

Bemærk desuden, at nøgletallet i 2007 er ændret tilbage i tiden, således at revalidering, funktion 5.40, nu medtages i nøgletallet.

Bemærk endvidere, at definitionen af nøgletallet i juli 2024 er ændret tilbage i tiden. For det første medtages kommunernes udgifter til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse (tidligere kontanthjælp og integrationsydelse) på funktion 5.45.61 og fleksjob på funktion 5.58.81. For det andet ændres tilbage til 2010, således at kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge på funktion 5.57.78 nu medtages. For det tredje ændres tilbage til 2016, således at kommunernes udgifter til ledighedsydelse, som fra 2016 blev udskilt til funktion 5.58.83, medtages. For det fjerde udelades kommunernes udgifter til beskæftigelsesordninger på 5.68.98, da der ikke er egentlige forsørgelsesudgifter her.

Bemærk, at der er mindre ændringer i praksis for registrering i det kommunale budget- og regnskabssystem fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og ændringen i kommunernes opgaver og finansiering.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Bruttodriftsudgifter til og med 2003 i kr. pr. 17-66-årig og fra 2004 i kr. pr. 17-64-årig på flg. funktioner:

• 1993: Funktion 5.01, 5.04, 5.40 (ekskl. dr. 1, grp. 01), 5.61, 5.67-5.68, 5.71 samt 5.96
• 1994: Funktion 5.01, 5.04, 5.40 (ekskl. dr. 1, grp. 01), 5.61, 5.67-5.68 samt 5.71
• 1995: Funktion 5.01, 5.04-5.05, 5.40 (ekskl. dr. 1, grp. 01), 5.61 samt 5.67-5.71
• 1996-1997: Funktion 5.01, 5.04-5.05, 5.40 (ekskl. dr. 1, grp. 01), 5.61, 5.67-5.71 samt 5.96
• 1998-2000: Funktion 5.01-5.05, 5.40 (ekskl. dr. 1, grp. 01), 5.61, 5.67-5.71 samt 5.96
• 2001-2005: Funktion 5.01-5.05, 5.40, 5.61, 5.67-5.71 samt 5.96
• 2006: Funktion 5.01-5.05, 5.40, 5.61, 5.67-5.71, 5.73 samt 5.96
• 2007-2009: Funktion 5.46.61, 5.48.67-5.48.68, 5.57.71-5.57.75, 5.58.80-5.58.81 samt 5.68.96
• 2010-2012: Funktion 5.46.61, 5.48.67-5.48.68, 5.57.71-5.57.75, 5.57.78, 5.58.80-5.58.81 samt 5.68.96
• 2013-2015: Funktion 5.46.61, 5.48.67-5.48.68, 5.57.71-5.57.75, 5.57.78-5.57.79, 5.58.80-5.58.82 samt 5.68.96
• 2016-2019: Funktion 5.46.61, 5.48.66-5.48.68, 5.57.71-5.57.75, 5.57.78-5.57.79, 5.58.80-5.58.83 samt 5.68.96
• Fra 2020: Funktion 5.46.61, 5.48.65-5.48.68, 5.57.71-5.57.75, 5.57.78-5.57.79, 5.58.80-5.58.83, 5.68.94 samt 5.68.96

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Funktionerne vedrører førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp, udgifter til sociale formål og personlige tillæg, revalidering, fleksjob og ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, løntilskud, servicejob og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse (inkl. hjælp i særlige tilfælde m.v. for udlændinge efter integrationsloven). Desuden medtages kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedspenge og seniorpension.
Nettodriftsudgifter til forsørgelse er bruttodriftsudgifter fratrukket indtægter, hvilket i dette nøgletal især omfatter refusion fra staten. I bruttoversionen vises bruttodriftsudgifterne uden fratræk af indtægter.
Nøgletallet omfatter ikke kommunale udgifter på hovedkonto 8, hvortil staten yder 100 pct. refusion.

På grund af nedsættelse af pensionsalderen pr. 1. juli 2004 fra 67 til 65 år er der ændret opgørelsesmetode fra og med 2004. Nøgletal fra før 2004 er derfor ikke direkte sammenlignelige med nøgletal fra 2004 og frem. Før 2004 opgøres nøgletallet således i forhold til antallet af 17-66-årige, mens nøgletallet fra og med 2004 opgøres i forhold til antallet af 17-64-årige.
Folketinget vedtog i maj 1999 at nedsætte folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år med virkning fra den 1. juli 2004. Nedsættelsen kom alene til at gælde fremadrettet for de personer, der på tidspunktet for lovens vedtagelse i foråret 1999 ikke var fyldt 60 år. Den nedsatte folkepensionsalder gælder således for alle, der fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere. Det indebar, at der i perioden fra den 1. juli 2004 til den 1. juli 2006 var en gruppe af 65- og 66-årige, der ikke var folkepensionister.
I nøgletallet er det ikke muligt at tage højde for overgangsperioden, og det antages derfor, at nedsættelsen af pensionsalderen får fuld effekt fra og med 2004.

Bemærk desuden, at nøgletallet i 2007 er ændret tilbage i tiden, således at revalidering, funktion 5.40, nu medtages i nøgletallet.

Bemærk endvidere, at definitionen af nøgletallet i juli 2024 er ændret tilbage i tiden. For det første medtages kommunernes udgifter til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse (tidligere kontanthjælp og integrationsydelse) på funktion 5.45.61 og fleksjob på funktion 5.58.81. For det andet ændres tilbage til 2010, således at kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge på funktion 5.57.78 nu medtages. For det tredje ændres tilbage til 2016, således at kommunernes udgifter til ledighedsydelse, som fra 2016 blev udskilt til funktion 5.58.83, medtages. For det fjerde udelades kommunernes udgifter til beskæftigelsesordninger på 5.68.98, da der ikke er egentlige forsørgelsesudgifter her.

Bemærk, at der er mindre ændringer i praksis for registrering i det kommunale budget- og regnskabssystem fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og ændringen i kommunernes opgaver og finansiering.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettodriftsudgifter til og med 2003 i kr. pr. 17-66-årig og fra 2004 i kr. pr. 17-64-årig på flg. funktioner:

• 1993-1998: Funktion 5.68
• 1999-2006: Funktion 5.68-5.69
• 2007-2015: Funktion 5.48.68-5.48.70
• Fra 2016: Funktion 5.48.66 og 5.48.68

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Funktionerne vedrører de kommunale udgifter til førtidspension samt medfinansiering heraf.
Nettodriftsudgifter til førtidspension er bruttodriftsudgifter fratrukket indtægter, hvilket i dette nøgletal især omfatter statsrefusion af udgifter til førtidspension udbetalt af kommunerne til borgere. Ved udgifter til førtidspension, som er udbetalt af Udbetaling Danmark til borgere, medtages kommunernes udgifter til medfinansiering.
I bruttoversionen vises bruttodriftsudgifterne uden fratræk af indtægter, dvs. udgifter til førtidspension udbetalt af kommunerne til borgere og kommunernes medfinansiering af udgifter til førtidspension, som er udbetalt af Udbetaling Danmark til borgere.

På grund af nedsættelse af pensionsalderen pr. 1. juli 2004 fra 67 til 65 år er der ændret opgørelsesmetode fra og med 2004. Nøgletal fra før 2004 er derfor ikke direkte sammenlignelige med nøgletal fra 2004 og frem. Før 2004 opgøres nøgletallet således i forhold til antallet af 17-66-årige, mens nøgletallet fra og med 2004 opgøres i forhold til antallet af 17-64-årige.
Folketinget vedtog i maj 1999 at nedsætte folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år med virkning fra den 1. juli 2004. Nedsættelsen kom alene til at gælde fremadrettet for de personer, der på tidspunktet for lovens vedtagelse i foråret 1999 ikke var fyldt 60 år. Den nedsatte folkepensionsalder gælder således for alle, der fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere. Det indebar, at der i perioden fra den 1. juli 2004 til den 1. juli 2006 var en gruppe af 65- og 66-årige, der ikke var folkepensionister.
I nøgletallet er det ikke muligt at tage højde for overgangsperioden, og det antages derfor, at nedsættelsen af pensionsalderen får fuld effekt fra og med 2004.

Bemærk ligeledes, at der er foretaget ændringer i reglerne hvorefter førtidspension tilkendes pr. 1. januar 2003.

Bemærk, at der er mindre ændringer i praksis for registrering i det kommunale budget- og regnskabssystem fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og ændringen i kommunernes opgaver og finansiering.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Bruttodriftsudgifter til og med 2003 i kr. pr. 17-66-årig og fra 2004 i kr. pr. 17-64-årig på flg. funktioner:

• 1993-1998: Funktion 5.68
• 1999-2006: Funktion 5.68-5.69
• 2007-2015: Funktion 5.48.68-5.48.70
• Fra 2016: Funktion 5.48.66 og 5.48.68

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Funktionerne vedrører de kommunale udgifter til førtidspension samt medfinansiering heraf.
Nettodriftsudgifter til førtidspension er bruttodriftsudgifter fratrukket indtægter, hvilket i dette nøgletal især omfatter statsrefusion af udgifter til førtidspension udbetalt af kommunerne til borgere. Ved udgifter til førtidspension, som er udbetalt af Udbetaling Danmark til borgere, medtages kommunernes udgifter til medfinansiering.
I bruttoversionen vises bruttodriftsudgifterne uden fratræk af indtægter, dvs. udgifter til førtidspension udbetalt af kommunerne til borgere og kommunernes medfinansiering af udgifter til førtidspension, som er udbetalt af Udbetaling Danmark til borgere.

På grund af nedsættelse af pensionsalderen pr. 1. juli 2004 fra 67 til 65 år er der ændret opgørelsesmetode fra og med 2004. Nøgletal fra før 2004 er derfor ikke direkte sammenlignelige med nøgletal fra 2004 og frem. Før 2004 opgøres nøgletallet således i forhold til antallet af 17-66-årige, mens nøgletallet fra og med 2004 opgøres i forhold til antallet af 17-64-årige.
Folketinget vedtog i maj 1999 at nedsætte folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år med virkning fra den 1. juli 2004. Nedsættelsen kom alene til at gælde fremadrettet for de personer, der på tidspunktet for lovens vedtagelse i foråret 1999 ikke var fyldt 60 år. Den nedsatte folkepensionsalder gælder således for alle, der fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere. Det indebar, at der i perioden fra den 1. juli 2004 til den 1. juli 2006 var en gruppe af 65- og 66-årige, der ikke var folkepensionister.
I nøgletallet er det ikke muligt at tage højde for overgangsperioden, og det antages derfor, at nedsættelsen af pensionsalderen får fuld effekt fra og med 2004.

Bemærk ligeledes, at der er foretaget ændringer i reglerne hvorefter førtidspension tilkendes pr. 1. januar 2003.

Bemærk, at der er mindre ændringer i praksis for registrering i det kommunale budget- og regnskabssystem fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og ændringen i kommunernes opgaver og finansiering.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettodriftsudgifter i kr. pr. 17-64-årig på flg. funktioner:

• Fra 2010: Funktion 5.57.78

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Funktionen vedrører de kommunale udgifter til medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge og befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige.
Bemærk, at nøgletallet alene omhandler kommunernes medfinansiering og således ikke inkluderer A-kassernes samlede udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige.
Der vises ikke en version af nøgletallet med kommunernes bruttoudgifter.

Nøgletallet opgøres i forhold til antallet af 17-64-årige.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricen FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettodriftsudgifter pr. 17-64-årig på flg. funktioner:

• Fra 2020: Funktion 5.48.65

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Funktionen vedrører de kommunale udgifter til medfinansiering af seniorpension.
Bemærk, at nøgletallet alene omhandler kommunernes medfinansiering og således ikke inkluderer Udbetaling Danmarks samlede udbetaling af seniorpension.
Der vises ikke en version af nøgletallet med kommunernes bruttoudgifter.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricen FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettodriftsudgifter i kr. pr. 17-64-årig på flg. funktioner:

• 2007-2016: Funktion 5.57.73-5.57.75 og 5.58.80 ekskl. grp. 001
• Fra 2017: Funktion 5.57.73-5.57.75 og 5.58.80

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.
Nøgletallet opgøres ikke før 2007, da det der ikke er muligt at opgøre driftsudgiften netto.

Funktionerne vedrører kontant- og uddannelseshjælp, kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering, særlig støtte, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse samt kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge samt revalidering.
Nettodriftsudgifter til kontanthjælp og revalidering er bruttodriftsudgifter fratrukket indtægter, hvilket i dette nøgletal især omfatter refusion fra staten. I bruttoversionen vises bruttodriftsudgifterne uden fratræk af indtægter.

Fra 2011 er driftsudgifter ved aktivering flyttet fra funktion 5.57.75 og 5.58.80 til 5.68.90.
Fra 2020 er udgifter til hjælpemidler og befordringsgodtgørelse flyttet fra funktion 5.58.80 til 5.68.98, mens udgifter til løntilskud er flyttet fra funktion 5.57.73 og 5.58.80 til 5.68.94.
Bemærk endvidere, at nøgletallet i juli 2024 er ændret tilbage i tiden, da funktion 5.57.75 nu medtages.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Bruttodriftsudgifter i kr. pr. 17-64-årig på flg. funktioner:

• 2007-2016: Funktion 5.57.73-5.57.75 og 5.58.80 ekskl. grp. 001
• Fra 2017: Funktion 5.57.73-5.57.75 og 5.58.80

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.
Nøgletallet opgøres ikke før 2007, da det der ikke er muligt at opgøre driftsudgiften netto.

Funktionerne vedrører kontant- og uddannelseshjælp, kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering, særlig støtte, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse samt kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge samt revalidering.
Nettodriftsudgifter til kontanthjælp og revalidering er bruttodriftsudgifter fratrukket indtægter, hvilket i dette nøgletal især omfatter refusion fra staten. I bruttoversionen vises bruttodriftsudgifterne uden fratræk af indtægter.

Fra 2011 er driftsudgifter ved aktivering flyttet fra funktion 5.57.75 og 5.58.80 til 5.68.90.
Fra 2020 er udgifter til hjælpemidler og befordringsgodtgørelse flyttet fra funktion 5.58.80 til 5.68.98, mens udgifter til løntilskud er flyttet fra funktion 5.57.73 og 5.58.80 til 5.68.94.
Bemærk endvidere, at nøgletallet i juli 2024 er ændret tilbage i tiden, da funktion 5.57.75 nu medtages.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettodriftsudgifter til og med 2003 i kr. pr. 17-66-årig og fra 2004 i kr. pr. 17-64-årig på flg. funktioner:

• 1993-2006: Funktion 5.71
• Fra 2007: Funktion 5.57.71

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Udgifter på funktionen vedrører sygedagpenge, som kommunen selv afholder samt sygedagpenge, hvortil der ydes 50 pct. statsrefusion. Nøgletallet omfatter ikke kommunale udgifter til sygedagpenge, hvortil staten yder 100 pct. refusion.
Nettodriftsudgifter til sygedagpenge er bruttodriftsudgifter fratrukket indtægter, hvilket i dette nøgletal især omfatter refusion fra staten. I brutto-versionen vises bruttodriftsudgifterne uden fratræk af indtægter.

På grund af nedsættelse af pensionsalderen pr. 1. juli 2004 fra 67 til 65 år er der ændret opgørelsesmetode fra og med 2004. Nøgletal fra før 2004 er derfor ikke direkte sammenlignelige med nøgletal fra 2004 og frem. Før 2004 opgøres nøgletallet således i forhold til antallet af 17-66-årige, mens nøgletallet fra og med 2004 opgøres i forhold til antallet af 17-64-årige.
Folketinget vedtog i maj 1999 at nedsætte folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år med virkning fra den 1. juli 2004. Nedsættelsen kom alene til at gælde fremadrettet for de personer, der på tidspunktet for lovens vedtagelse i foråret 1999 ikke var fyldt 60 år. Den nedsatte folkepensionsalder gælder således for alle, der fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere. Det indebar, at der i perioden fra den 1. juli 2004 til den 1. juli 2006 var en gruppe af 65- og 66-årige, der ikke var folkepensionister.
I nøgletallet er det ikke muligt at tage højde for overgangsperioden, og det antages derfor, at nedsættelsen af pensionsalderen får fuld effekt fra og med 2004.
Fra 2011 er driftsudgifter ved aktivering flyttet fra funktion 5.57.71 til 5.68.90 og fra 2020 er udgifter til løntilskud samt hjælpemidler og befordringsgodtgørelse flyttet fra funktion 5.57.71 til hhv. 5.68.94 samt 5.68.98.

Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Bruttodriftsudgifter til og med 2003 i kr. pr. 17-66-årig og fra 2004 i kr. pr. 17-64-årig på flg. funktioner:

• 1993-2006: Funktion 5.71
• Fra 2007: Funktion 5.57.71

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Udgifter på funktionen vedrører sygedagpenge, som kommunen selv afholder samt sygedagpenge, hvortil der ydes 50 pct. statsrefusion. Nøgletallet omfatter ikke kommunale udgifter til sygedagpenge, hvortil staten yder 100 pct. refusion.
Nettodriftsudgifter til sygedagpenge er bruttodriftsudgifter fratrukket indtægter, hvilket i dette nøgletal især omfatter refusion fra staten. I brutto-versionen vises bruttodriftsudgifterne uden fratræk af indtægter.

På grund af nedsættelse af pensionsalderen pr. 1. juli 2004 fra 67 til 65 år er der ændret opgørelsesmetode fra og med 2004. Nøgletal fra før 2004 er derfor ikke direkte sammenlignelige med nøgletal fra 2004 og frem. Før 2004 opgøres nøgletallet således i forhold til antallet af 17-66-årige, mens nøgletallet fra og med 2004 opgøres i forhold til antallet af 17-64-årige.
Folketinget vedtog i maj 1999 at nedsætte folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år med virkning fra den 1. juli 2004. Nedsættelsen kom alene til at gælde fremadrettet for de personer, der på tidspunktet for lovens vedtagelse i foråret 1999 ikke var fyldt 60 år. Den nedsatte folkepensionsalder gælder således for alle, der fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere. Det indebar, at der i perioden fra den 1. juli 2004 til den 1. juli 2006 var en gruppe af 65- og 66-årige, der ikke var folkepensionister.
I nøgletallet er det ikke muligt at tage højde for overgangsperioden, og det antages derfor, at nedsættelsen af pensionsalderen får fuld effekt fra og med 2004.
Fra 2011 er driftsudgifter ved aktivering flyttet fra funktion 5.57.71 til 5.68.90 og fra 2020 er udgifter til løntilskud samt hjælpemidler og befordringsgodtgørelse flyttet fra funktion 5.57.71 til hhv. 5.68.94 samt 5.68.98.

Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettodriftsudgifter til og med 2003 i kr. pr. 17-66-årig og fra 2004 i kr. pr. 17-64-årig på flg. funktioner:

• 1997-2006: Funktion 5.41
• 2007-2015: Funktion 5.58.81
• Fra 2016: Funktion 5.58.81 og 5.58.83

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Funktionerne vedrører fleksjob og ledighedsydelse. Der indgår såvel udgifter til løntilskud til arbejdsgivere som tilskud til borgere i fleksjob. Der indgår også løntilskud til skånejob, og indtil 2020 indgik udgifter til løntilskud til ikke-forsikrede personer med handicap.
Nettodriftsudgifter til fleksjob og ledighedsydelse er bruttodriftsudgifter fratrukket indtægter, hvilket i dette nøgletal især omfatter refusion fra staten. I bruttoversionen vises bruttodriftsudgifterne uden fratræk af indtægter.

På grund af nedsættelse af pensionsalderen pr. 1. juli 2004 fra 67 til 65 år er der ændret opgørelsesmetode fra og med 2004. Nøgletal fra før 2004 er derfor ikke direkte sammenlignelige med nøgletal fra 2004 og frem. Før 2004 opgøres nøgletallet således i forhold til antallet af 17-66-årige, mens nøgletallet fra og med 2004 opgøres i forhold til antallet af 17-64-årige.
Folketinget vedtog i maj 1999 at nedsætte folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år med virkning fra den 1. juli 2004. Nedsættelsen kom alene til at gælde fremadrettet for de personer, der på tidspunktet for lovens vedtagelse i foråret 1999 ikke var fyldt 60 år. Den nedsatte folkepensionsalder gælder således for alle, der fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere. Det indebar, at der i perioden fra den 1. juli 2004 til den 1. juli 2006 var en gruppe af 65- og 66-årige, der ikke var folkepensionister.
I nøgletallet er det ikke muligt at tage højde for overgangsperioden, og det antages derfor, at nedsættelsen af pensionsalderen får fuld effekt fra og med 2004.

Bemærk, at der er mindre ændringer i praksis for registrering i det kommunale budget- og regnskabssystem fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og ændringen i kommunernes opgaver og finansiering.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Bruttodriftsudgifter til og med 2003 i kr. pr. 17-66-årig og fra 2004 i kr. pr. 17-64-årig på flg. funktioner:

• 1997-2006: Funktion 5.41
• 2007-2015: Funktion 5.58.81
• Fra 2016: Funktion 5.58.81 og 5.58.83

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Funktionerne vedrører fleksjob og ledighedsydelse. Der indgår såvel udgifter til løntilskud til arbejdsgivere som tilskud til borgere i fleksjob. Der indgår også løntilskud til skånejob, og indtil 2020 indgik udgifter til løntilskud til ikke-forsikrede personer med handicap.
Nettodriftsudgifter til fleksjob og ledighedsydelse er bruttodriftsudgifter fratrukket indtægter, hvilket i dette nøgletal især omfatter refusion fra staten. I bruttoversionen vises bruttodriftsudgifterne uden fratræk af indtægter.

På grund af nedsættelse af pensionsalderen pr. 1. juli 2004 fra 67 til 65 år er der ændret opgørelsesmetode fra og med 2004. Nøgletal fra før 2004 er derfor ikke direkte sammenlignelige med nøgletal fra 2004 og frem. Før 2004 opgøres nøgletallet således i forhold til antallet af 17-66-årige, mens nøgletallet fra og med 2004 opgøres i forhold til antallet af 17-64-årige.
Folketinget vedtog i maj 1999 at nedsætte folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år med virkning fra den 1. juli 2004. Nedsættelsen kom alene til at gælde fremadrettet for de personer, der på tidspunktet for lovens vedtagelse i foråret 1999 ikke var fyldt 60 år. Den nedsatte folkepensionsalder gælder således for alle, der fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere. Det indebar, at der i perioden fra den 1. juli 2004 til den 1. juli 2006 var en gruppe af 65- og 66-årige, der ikke var folkepensionister.
I nøgletallet er det ikke muligt at tage højde for overgangsperioden, og det antages derfor, at nedsættelsen af pensionsalderen får fuld effekt fra og med 2004.

Bemærk, at der er mindre ændringer i praksis for registrering i det kommunale budget- og regnskabssystem fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og ændringen i kommunernes opgaver og finansiering.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettodriftsudgifter i kr. pr. 17-64-årig på flg. funktioner:

• 2007-2009: Funktion 5.68.95-5.68.98
• 2010-2010: Funktion 5.68.91 samt 5.68.95-5.68.98
• 2011-2019: Funktion 5.68.90-5.68.91 samt 5.68.95-5.68.98
• Fra 2020: Funktion 5.68.90-5.68.91 samt 5.68.94-5.68.98

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Funktionerne omfatter aktivering af alle målgrupper som fx kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, dagpenge- og sygedagpengemodtagere, revalidender og forrevalidender, ledighedsydelsesmodtagere samt personer i ressource- og jobafklaringsforløb i vejledning og opkvalificering, løntilskud, servicejob, seniorjob og øvrige beskæftigelsesordninger. Heri indgår også udgifter til mentorstøtte.
Nettodriftsudgifter til aktivering er bruttodriftsudgifter fratrukket indtægter, hvilket i dette nøgletal især omfatter refusion fra staten. I brutto-versionen vises bruttodriftsudgifterne uden fratræk af indtægter.

Fra 2010 er driftsudgifter ved aktivering af dagpengemodtagere inkl. 6 ugers selvvalgt uddannelse medtaget i nøgletallet.
Fra 2011 er driftsudgifter ved aktivering flyttet fra flere funktioner til 5.68.90. Det gælder fx modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge, og ledighedsydelse. Der er således et forholdsvist stort databrud ift. årene før 2011, hvor mange af aktiveringsudgifterne lå på funktioner med især forsørgelsesudgifter, som ikke medtages i dette nøgletal om aktivering.
Fra 2019 indgår også driftsudgifter ved aktivering af personer, der deltager i ressourceforløb og jobafklaringsforløb.
Fra 2020 er udgifter til hjælpemidler og befordringsgodtgørelse flyttet fra flere funktioner til 5.68.98, udgifter til løntilskud er flyttet fra flere funktioner til 5.68.94 og udgifter til voksenlærlinge-ordningen og STU som beskæftigelsesrettede tilbud er flyttet fra funktion 5.68.98 og indgår derfor ikke længere.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Bruttodriftsudgifter i kr. pr. 17-64-årig på flg. funktioner:

• 2007-2009: Funktion 5.68.95-5.68.98
• 2010-2010: Funktion 5.68.91 samt 5.68.95-5.68.98
• 2011-2019: Funktion 5.68.90-5.68.91 samt 5.68.95-5.68.98
• Fra 2020: Funktion 5.68.90-5.68.91 samt 5.68.94-5.68.98

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Funktionerne omfatter aktivering af alle målgrupper som fx kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, dagpenge- og sygedagpengemodtagere, revalidender og forrevalidender, ledighedsydelsesmodtagere samt personer i ressource- og jobafklaringsforløb i vejledning og opkvalificering, løntilskud, servicejob, seniorjob og øvrige beskæftigelsesordninger. Heri indgår også udgifter til mentorstøtte.
Nettodriftsudgifter til aktivering er bruttodriftsudgifter fratrukket indtægter, hvilket i dette nøgletal især omfatter refusion fra staten. I brutto-versionen vises bruttodriftsudgifterne uden fratræk af indtægter.

Fra 2010 er driftsudgifter ved aktivering af dagpengemodtagere inkl. 6 ugers selvvalgt uddannelse medtaget i nøgletallet.
Fra 2011 er driftsudgifter ved aktivering flyttet fra flere funktioner til 5.68.90. Det gælder fx modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge, og ledighedsydelse. Der er således et forholdsvist stort databrud ift. årene før 2011, hvor mange af aktiveringsudgifterne lå på funktioner med især forsørgelsesudgifter, som ikke medtages i dette nøgletal om aktivering.
Fra 2019 indgår også driftsudgifter ved aktivering af personer, der deltager i ressourceforløb og jobafklaringsforløb.
Fra 2020 er udgifter til hjælpemidler og befordringsgodtgørelse flyttet fra flere funktioner til 5.68.98, udgifter til løntilskud er flyttet fra flere funktioner til 5.68.94 og udgifter til voksenlærlinge-ordningen og STU som beskæftigelsesrettede tilbud er flyttet fra funktion 5.68.98 og indgår derfor ikke længere.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettodriftsudgifter i kr. pr. 17-64-årig på flg. funktioner:

• Fra 2013: Funktion 5.58.82

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Funktionen vedrører de kommunale udgifter til ressourceforløbsydelse til personer, der deltagere i ressourceforløb (siden 2013) eller jobafklaringsforløb (siden 2014).
Nettodriftsudgifter til ressource- og jobafklaringsforløb er bruttodriftsudgifter fratrukket indtægter, hvilket i dette nøgletal især omfatter refusion fra staten. I brutto-versionen vises bruttodriftsudgifterne uden fratræk af indtægter.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricen FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Bruttodriftsudgifter i kr. pr. 17-64-årig på flg. funktioner:

• Fra 2013: Funktion 5.58.82

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Funktionen vedrører de kommunale udgifter til ressourceforløbsydelse til personer, der deltagere i ressourceforløb (siden 2013) eller jobafklaringsforløb (siden 2014).
Nettodriftsudgifter til ressource- og jobafklaringsforløb er bruttodriftsudgifter fratrukket indtægter, hvilket i dette nøgletal især omfatter refusion fra staten. I brutto-versionen vises bruttodriftsudgifterne uden fratræk af indtægter.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricen FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner:

• 1993-2006: Funktion 5.60-5.61
• Fra 2007: Funktion 5.46.60-5.46.61

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Funktionerne vedrører introduktionsforløb, selvforsørgelses- og hjemrejseprogram samt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.
Nettodriftsudgifter til selvforsørgelses- og hjemrejseprogram m.v. for udlændinge er bruttodriftsudgifter fratrukket indtægter, hvilket i dette nøgletal især omfatter refusion fra staten. I bruttoversionen vises bruttodriftsudgifterne uden fratræk af indtægter.
Siden juli 2024 er udgifter til repatriering på funktion 5.46.65 udeladt, også bagud i tid.

Bemærk, at fra 2015 indgår selvforsørgelses- og hjemrejseydelse (tidligere integrationsydelse) i opgørelsen.

Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner:

• 1993-2006: Funktion 5.60-5.61
• Fra 2007: Funktion 5.46.60-5.46.61

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Funktionerne vedrører introduktionsforløb, selvforsørgelses- og hjemrejseprogram samt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.
Nettodriftsudgifter til selvforsørgelses- og hjemrejseprogram m.v. for udlændinge er bruttodriftsudgifter fratrukket indtægter, hvilket i dette nøgletal især omfatter refusion fra staten. I bruttoversionen vises bruttodriftsudgifterne uden fratræk af indtægter.
Siden juli 2024 er udgifter til repatriering på funktion 5.46.65 udeladt, også bagud i tid.

Bemærk, at fra 2015 indgår selvforsørgelses- og hjemrejseydelse (tidligere integrationsydelse) i opgørelsen.

Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Frem til og med 2003: Antal førtidspensionister i alderen 17-66 år, i eget hjem og på plejehjem, pr. 100 17-66-årige pr. 1. januar. Fra 2004 og frem: Antal førtidspensionister i alderen 17-64 år, i eget hjem og på plejehjem, pr. 100 17-64-årige.
Indbyggertal opgjort pr. 1. januar.

Antal modtagere af alm., forhøjet alm., mellemste og højeste førtidspension. I forhold til tidligere år er der fra og med 2001 medtaget antal førtidspensionister på plejehjem.
På grund af nedsættelse af pensionsalderen pr. 1. juli 2004 fra 67 til 65 år er der ændret opgørelsesmetode fra og med 2004. Nøgletal fra før 2004 er derfor ikke direkte sammenlignelige med nøgletal fra 2004 og frem. Før 2004 opgøres nøgletallet således i forhold til antallet af 17-66-årige, mens nøgletallet fra og med 2004 opgøres i forhold til antallet af 17-64-årige.
Folketinget vedtog i maj 1999 at nedsætte folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år med virkning fra den 1. juli 2004. Nedsættelsen kom alene til at gælde fremadrettet for de personer, der på tidspunktet for lovens vedtagelse i foråret 1999 ikke var fyldt 60 år. Den nedsatte folkepensionsalder gælder således for alle, der fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere. Det indebar, at der i perioden fra den 1. juli 2004 til den 1. juli 2006 var en gruppe af 65- og 66-årige, der ikke var folkepensionister.
I nøgletallet er det ikke muligt at tage højde for overgangsperioden, og det antages derfor, at nedsættelsen af pensionsalderen får fuld effekt fra og med 2004.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07, FOLK1A, PEN1 (til 2006), PEN11 fra 2006-2008 og PEN111 fra 2009.

Nøgletallet opdateres ultimo maj med tal for året.

Antal modtagere af kontanthjælp, kontanthjælpslignende ydelser, revalideringsydelse samt ydelser til personer, der har opbrugt dagpengeretten (opregnet til helårsmodtagere) opgjort pr. 100 17-64-årige. Indbyggertal opgjort pr. 1. januar.

Kontanthjælpslignende ydelser omfatter her selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse til udlændinge m.fl. samt uddannelseshjælp. De midlertidige ydelser til personer, der har opbrugt dagpengeretten, omfatter særlig uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse. Antallet af modtagere er opregnet til antal helårsmodtagere.
Antal 17-64-årige er pr. 1. januar det pågældende år.
Marts 2017: Bemærk, at nøgletallet for alle år er væsentligt ændret i forhold til tidligere, hvor kun ikke-aktiverede kontanthjælpsmodtagere var medtaget.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07, FOLK1A og KY034.

Nøgletallet opdateres ultimo juni med tal for det foregående år.

Nettoserviceudgifter i kr. pr. 0-17-årig på flg. funktioner:

• 1993-2001: Funktion 5.20, 5.21 (ekskl. dr. 1, grp. 01) samt 5.22-5.24
• 2002-2006: Funktion 5.17, 5.20, 5.21 (ekskl. dr. 1, grp. 01) samt 5.22-5.24
• 2007-2011: Funktion 5.25.17, 5.28.20, 5.28.21 (ekskl. dr. 1, grp. 001) samt 5.28.22-5.28.24
• 2012-2015: Funktion 5.25.17 samt 5.28.20-5.28.24
• 2016-2018: Funktion 5.28.20-5.28.25
• Fra 2019: Funktion 5.28.20-5.28.26

Bemærk, at indtægter fra refusion for særligt dyre enkeltsager (den centrale refusionsordning) ikke indgår i opgørelsen.
Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Funktionerne vedrører blandt andet plejefamilier, opholdssteder, forebyggende foranstaltninger samt døgninstitutioner m.v. for børn og unge.

Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, eftersom der ikke er muligt på dette område at anvende den normale opdeling af 60 pct. af udgifterne til den primærkommunale del og 40 pct. til den amtskommunale. Tilsvarende vises der ikke gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS')

Bemærk, at der er et databrud fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og ændringen i kommunernes opgaver og finansiering - herunder indførslen af den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettoserviceudgifter på hovedfunktion 5.38 pr. 18-66-årig.
Nøgletallet vises fra 2018 og frem.
Bemærk, at indtægter fra refusion for særligt dyre enkeltsager (den centrale refusionsordning) ikke indgår i opgørelsen.
Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Funktionerne vedrører blandt andet botilbud, kontaktperson- og ledsageordning samt tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne.

En ny metode til at opgøre kommunernes udgifter til ældre og til voksne med særlige behov er taget i anvendelse i forbindelse med kommunernes budgetter for 2018. Den nye opgørelsesmetode skal sikre mere retvisende opgørelser af kommunernes udgifter til ældre og personer med handicap m.v.

Den nye opgørelsesmetode har ikke betydning for opgørelsen af de samlede udgifter til ældre borgere og til voksne med særlige behov, hvorfor det samlede opgjorte udgiftsniveau for disse områder fortsat vil være sammenligneligt med opgørelser i tidligere år. Se nøgletallene 'Udgifter til ældre samt til voksne med særlige behov pr. 18+-årig' samt 'Udgifter til ældre samt til voksne med særlige behov pr. indb.'.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ultimo februar med budgettal for året og ultimo maj med regnskabstal for året før.

Nettodriftsudgifter til og med 2003 i kr. pr. 17-66-årig (før 2003 ekskl. førtidspensionister) og fra 2004 og frem i kr. pr. 17-64-årig på flg. funktioner:

• 1993-2006: Funktion 5.91
• Fra 2007: Funktion 5.57.77

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Udgifter på funktionen vedrører boligsikring.

Nøgletallet opgøres pr. 17-64/66-årig - dog før 2003 opgjort ekskl. førtidspensionister, idet førtidspensionister før 2003 ikke kunne modtage boligsikring, men derimod boligydelse.
På grund af nedsættelse af pensionsalderen pr. 1. juli 2004 fra 67 til 65 år er der ændret opgørelsesmetode fra og med 2004. Nøgletal fra før 2004 er derfor ikke direkte sammenlignelige med nøgletal fra 2004 og frem. Før 2004 opgøres nøgletallet således i forhold til antallet af 17-66-årige, mens nøgletallet fra og med 2004 opgøres i forhold til antallet af 17-64-årige.
Folketinget vedtog i maj 1999 at nedsætte folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år med virkning fra den 1. juli 2004. Nedsættelsen kom alene til at gælde fremadrettet for de personer, der på tidspunktet for lovens vedtagelse i foråret 1999 ikke var fyldt 60 år. Den nedsatte folkepensionsalder gælder således for alle, der fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere. Det indebar, at der i perioden fra den 1. juli 2004 til den 1. juli 2006 var en gruppe af 65- og 66-årige, der ikke var folkepensionister.
I nøgletallet er det ikke muligt at tage højde for overgangsperioden, og det antages derfor, at nedsættelsen af pensionsalderen får fuld effekt fra og med 2004.

Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07, FOLK1A, PEN1 og PEN11.

Nøgletallet opdateres ultimo maj med tal for året.

Antal husstande der modtog almindelig boligsikring i december pr. 100 husstande i egentlige boliger.

Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BOST1, BOL3 og BOL33.

Nøgletallet opdateres medio juli med tal for det foregående år.

Kommunens udgiftsbehov i kr. pr. indbygger som det opgøres i forbindelse med den årlige beregning af kommunal udligning (landsudligning) og tilskud. Den præcise beregning af en kommunes udgiftsbehov kan findes i Indenrigs- og Sundhedsministeriets årlige publikation "Kommunal udligning og generelle tilskud", side 57-58 i 2007-udgaven.
En kommunes udgiftsbehov findes som summen af to tal: Det socioøkonomiske udgiftsbehov og det aldersbestemte udgiftsbehov.
Kommunens socioøkonomiske udgiftsbehov er bestemt på basis af en række socioøkonomiske kriterier, f.eks. antallet af børn i familier med lav uddannelse og antallet af 25-49-årige uden erhvervsuddannelse. Det socioøkonomiske udgiftsbehov hænger meget sammen med nøgletallet socioøkonomisk indeks, der viser, hvordan kommunen er placeret i forhold til andre kommuner, når det gælder disse socioøkonomiske kriterier.
Det aldersbestemte udgiftsbehov afhænger af kommunens aldersmæssige befolkningssammensætning. Jo flere børn og ældre i kommunen, desto større aldersbestemt udgiftsbehov, da disse aldersgrupper typisk er mere udgiftstunge for kommunen.
Det beregnede udgiftsbehov for kommunen divideres med indbyggertallet opgjort 1. januar i det pågældende år, dog før 2021 med betalingskommunefolketallet. Betalingskommunefolketallet er antal indbyggere bosiddende i kommunen plus nettoantallet af personer, som kommunen er betalingskommune for. At være betalingskommune for en person betyder, at kommunen i væsentlig grad betaler for personens sociale ydelser f.eks. førtidspension. En kommune kan være betalingskommune for en person, som ikke er bosiddende i kommunen, hvis personen siden tilkendelsen af ydelsen er flyttet til en anden kommune. I så fald fortsætter den oprindelige kommune med at betale for ydelsen. Nettoantallet er antallet af personer udenfor kommunen, som kommunen fungerer som betalingskommune for, minus det antal personer i kommunen, som andre kommuner er betalingskommune for.

Bemærk, at kommunernes udgifter vedr. Dagpenge til forsikrede ledige (5.78) og Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige (5.91) fra og med 2010 finansieres af det kommunale beskæftigelsestilskud og derfor ikke indgår i opgørelsen af udgiftsbehovet.

De viste nøgletal for udgiftsbehov adskiller sig fra de tal, der igennem årene er offentliggjort i publikationen "Kommunal udligning og tilskud". Dette skyldes, at nøgletallene anvender nyere data, som ikke var tilgængelige, da publikationen udkom. For historiske år er der i nøgletallenes udgiftsbehov anvendt regnskabsdata frem for budgetdata samt nyere data for befolkningstal.

Som følge af kommunalreformen er der sket en ændring i de kriterier, der ligger til grund for beregningen af udgiftsbehovet. Derfor er tallet for 2007 og frem ikke sammenligneligt med tidligere år.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 'Kommunal udligning og generelle tilskud', kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og særtræk fra Danmarks Statistik.

Nøgletallet opdateres ikke længere.

Kommunens udgiftsbehov i kr. pr. indbygger som det opgøres i forbindelse med den årlige beregning af kommunal udligning (Hovedstadsudligning) og tilskud. Den præcise beregning af en kommunes udgiftsbehov i hovedstadsudligningen kan findes i Indenrigs- og Sundhedsministeriets årlige publikation "Kommunal udligning og generelle tilskud", side 61-62 i 2007-udgaven.
En kommunes udgiftsbehov findes som summen af to tal: Det socioøkonomiske udgiftsbehov og det aldersbestemte udgiftsbehov.
Kommunens socioøkonomiske udgiftsbehov er bestemt på basis af en række socioøkonomiske kriterier, f.eks. antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter og antal enlige over 65 år.
Det aldersbestemte udgiftsbehov afhænger af kommunens aldersmæssige befolkningssammensætning. Jo flere børn og ældre i kommunen, desto større aldersbestemt udgiftsbehov, da disse aldersgrupper typisk er mere udgiftstunge for kommunen.
Det beregnede udgiftsbehov for kommunen divideres med betalingskommunefolketallet opgjort 1. januar i det pågældende år. Betalingskommunefolketallet er antal indbyggere bosiddende i kommunen plus nettoantallet af personer, som kommunen er betalingskommune for. At være betalingskommune for en person betyder, at kommunen i væsentlig grad betaler for personens sociale ydelser f.eks. førtidspension. En kommune kan være betalingskommune for en person, som ikke er bosiddende i kommunen, hvis personen siden tilkendelsen af ydelsen er flyttet til en anden kommune. I så fald fortsætter den oprindelige kommune med at betale for ydelsen. Nettoantallet er antallet af personer udenfor kommunen, som kommunen fungerer som betalingskommune for, minus det antal personer i kommunen, som andre kommuner er betalingskommune for.

Bemærk, at kommunernes udgifter vedr. Dagpenge til forsikrede ledige (5.78) og Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige (5.91) fra og med 2010 finansieres af det kommunale beskæftigelsestilskud og derfor ikke indgår i opgørelsen af udgiftsbehovet.

De viste nøgletal for udgiftsbehov adskiller sig fra de tal, der igennem årene er offentliggjort i publikationen "Kommunal udligning og tilskud". Dette skyldes, at nøgletallene anvender nyere data, som ikke var tilgængelige, da publikationen udkom. For historiske år er der i nøgletallenes udgiftsbehov anvendt regnskabsdata frem for budgetdata samt nyere data for befolkningstal.

Som følge af kommunalreformen er der sket en ændring i de kriterier, der ligger til grund for beregningen af udgiftsbehovet. Derfor er tallet for 2007 og frem ikke sammenligneligt med tidligere år.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 'Kommunal udligning og generelle tilskud', kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og særtræk fra Danmarks Statistik.

Nøgletallet opdateres ikke længere.

Kommunens afgiftspligtige grundværdier i kr. pr. indbygger.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 'Kommunal udligning og generelle tilskud'.

Nøgletallet opdateres medio august med tal for det efterfølgende år.

Kommunens afgiftspligtige grundværdier i kr. pr. indbygger pr. 1. januar.
Data til og med 2014 er baseret på endelige tal, mens oplysninger herefter er baseret på budgetterede tal.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 'Det kommunale budget' og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ikke længere.

Kommunens nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger, divideret med kommunens udgiftsbehov (landsudligningen) i kr. pr. indbygger 1. januar.
Kommunens nettodriftsudgifter er korrigeret for regionale lønforskelle, mens udgiftsbehovet er korrigeret for nogle særlige udgiftsbehov.
Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Februar 2015 er definitionen af nøgletallet justeret for årene efter kommunalreformen (2007 og frem). Se detaljeret beskrivelse heraf under Kommentar.

Serviceniveauet angiver forholdet mellem kommunens faktiske udgifter og de udgifter, der kan forklares ud fra kommunens udgiftsbehov, som følger af kommunens aldersmæssige og socioøkonomiske sammensætning.
Ved denne beregning fås et udtryk for serviceniveauet i kommunen, hvor faktiske udgifter, der overstiger udgiftsbehovet, er udtryk for et serviceniveau over landsgennemsnittet.
I fortolkningen af serviceniveauet skal der dog gøres opmærksom på, at høje udgifter i nøgletallet også kan skyldes, at kommunen har en lavere produktivitet end landsgennemsnittet ved frembringelse af kommunale serviceydelser.

Serviceniveauet vil for hele landet pr. definition være lig med 1, mens den enkelte kommune kan have et serviceniveau over, under eller lig med 1, afhængigt af om nettodriftsudgifterne overstiger udgiftsbehovene eller omvendt.
Et serviceniveau med en værdi større end 1 angiver, at kommunen tilbyder en service der ligger over det landsgennemsnitlige niveau, mens et niveau under 1 indikerer, at kommunen har valgt et serviceniveau lavere end gennemsnittet for landet.

Nettodriftsudgifterne korrigeres for regionale lønforskelle, fordi et højt udgiftsniveau til dels kan forklares ved høje regionale lønudgifter og ikke blot som et resultat af højt serviceniveau. Korrektionen betyder derfor generelt et lavere serviceniveau for kommuner, som er beliggende i geografiske højtlønsområder.
Bemærk, at nøgletallet udgiftsbehov indeholder udgifter til såvel drift som anlæg. I nøgletallet serviceniveau er der anvendt et tillempet udgiftsbehov, der kun indeholder driftsudgifter.

Justering af definition i feb. 2015:
Bemærk, at nøgletallet for det kommunale serviceniveau februar 2015 er justeret med henblik på at forbedre præcisionen i nøgletallet. Justeringen af nøgletallet omfatter følgende:

• Ændret korrektion for lokale lønforskelle.
  De kommunale nettodriftsudgifter i nøgletallet korrigeres for lokale lønforskelle med henblik på at gøre nøgletallet mere sammenligneligt på tværs af landsdele. Den hidtidige korrektion var baseret på historiske opgørelser, som i en årrække ikke har kunnet opdateres. Justeringen betyder, at der nu korrigeres for lokale lønforskelle baseret på en årlig opgørelse af gennemsnitslønnen for kommunalt ansatte opgjort på landsdele.
• Indregning af nogle særlige udgiftsbehov.
  Justeringen af nøgletallet betyder, at der tages højde for nogle særlige udgiftsbehov, som navnlig har betydning i bestemte typer af kommuner. Det drejer sig om ø-kommuner og kommuner med mange flygtninge og indvandrere. For ø-kommunerne korrigeres udgiftsbehovet med det særlige ø-tilskud, som sigter mod at kompensere disse kommuner for de særlige ø-udgifter.
  For alle kommuner korrigeres udgiftsbehovet for 50 pct. af nettoudgifterne til den særlige udligningsordning for udgifter til flygtninge og indvandrere.

Disse to korrektioner sigter mod at tage højde for, at et højt udgiftsniveau i ø-kommuner eller i kommuner med mange flygtninge og indvandrere ikke nødvendigvis er udtryk for et højt serviceniveau.

Samlet set forbedrer justeringerne præcisionen i nøgletallet. Nøgletallet kan ses som en indikator for det serviceniveau, den enkelte kommune leverer, men det skal dog fortsat tages med forbehold. Variationen i kommunernes nettodriftsudgifter kan tilskrives en række forskellige forhold, f.eks. forskelle i aldersstruktur, socioøkonomiske forhold, den geografiske struktur, det politisk valgte serviceniveau, produktivitet m.v. I nøgletallet korrigeres nettodriftsudgifterne med det beregnede udgiftsbehov, som i et vist omfang tager højde for forskelle i aldersstruktur og socioøkonomiske forhold, men nøgletallet skal fortsat opfattes som en indikator for serviceniveauet og ikke en præcis opgørelse.

Justering af definition i marts 2014:
Med vedtagelsen af L191 (Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner) blev beregningen af udgiftsbehovet ændret med virkning fra 2013.

Bemærk desuden, at kommunernes udgifter vedr. Dagpenge til forsikrede ledige (5.78) og Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige (5.91) fra og med 2010 finansieres af det kommunale beskæftigelsestilskud. Disse udgifter indgår derfor ikke i opgørelsen af udgiftsbehov og serviceniveau. Denne definitionsændring er foretaget d. 12. marts 2014.

Vedrørende årene før kommunalreformen:
Bemærk, at ved beregning af serviceniveau før kommunalreformen for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner er 60 pct. af nettodriftsudgifterne henført til det primærkommunale område og 40 pct. til det amtskommunale område.

Som følge af kommunalreformen er der sket en ændring i de kriterier, der ligger til grund for beregningen af udgiftsbehovet, som indgår i serviceniveauet. Derfor er tallet for 2007 ikke sammenligneligt med tidligere år. Bemærk især, at et fald eller en stigning i 2007 ikke nødvendigvis er udtryk for en ændring i det faktiske serviceniveau.

Kommunernes indberetning af budget til Danmarks Statistik, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 'Kommunal udligning og generelle tilskud' samt Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ikke længere.

Kommunens budgetterede beskatningsniveau normeret ift. det landsgennemsnitlige beskatningsniveau divideret med serviceniveauet.
Februar 2015 er det indgående serviceniveau justeret for årene efter kommunalreformen (2007 og frem). Se detaljeret beskrivelse heraf under Kommentar.

Skat/service-forholdet udtrykker forholdet imellem den beskatning, som borgerne i den enkelte kommune pålægges, set i forhold til den service, som kommunen tilbyder.

Beskatningsniveauet er et beregnet udtryk for kommunens beskatning af borgerne (jf. nøgletallet 'Beskatningsniveau'), mens serviceniveauet er udregnet ud fra kommunens nettodriftsudgifter ift. udgiftsbehovene, jf. nøgletallet 'Serviceniveau'.

Skat/service-forholdet vil for hele landet pr. definition være lig med 1, mens den enkelte kommune kan have et skat/service-forhold over, under eller lig med 1. Et skat/service-forhold med en værdi mindre end 1 angiver at kommunen tilbyder en relativ høj service ift. den beskatning som borgerne oplever, mens et niveau større end 1 betyder, at borgerne i kommunen betaler en relativ høj skat set ift. den service som kommunen tilbyder.

Skat/service-forholdet er et udtryk for kommunernes forskellige økonomiske vilkår. Skat/service-forholdets niveau kan således henføres til to faktorer - kommunens beskatningsgrundlag og/eller kommunens udgiftsbehov. Et lavt beskatningsgrundlag i kommunen vil have tendens til at give et højt beskatningsniveau som medfører et skat/service-forhold større end 1. Det skyldes, at kommuner med lavt beskatningsgrundlag er nødt til at fastsætte højere skatteprocenter for at opnå det tilstrækkelige provenu. Høje udgiftsbehov vil ligeledes trække i retning af et skat/service-forhold større end 1, eftersom større behov med de samme udgifter vil udtrykke et lavere serviceniveau. Et lavt beskatningsgrundlag og høje udgiftsbehov vil således alt andet lige medføre et højt niveau for skat/service-forholdet. Et lavt niveau for skat/service-forholdet skyldes omvendt et højt beskatningsgrundlag og/eller lave udgiftsbehov.

Justering af serviceniveauet i feb. 2015:
Bemærk, at det kommunale serviceniveau, der indgår i beregningen af skat/service-forholdet, februar 2015 er justeret med henblik på at forbedre præcisionen. Justeringen af serviceniveauet omfatter følgende:

• Ændret korrektion for lokale lønforskelle.
  De kommunale nettodriftsudgifter i nøgletallet korrigeres for lokale lønforskelle med henblik på at gøre serviceniveauet mere sammenligneligt på tværs af landsdele. Den hidtidige korrektion var baseret på historiske opgørelser, som i en årrække ikke har kunnet opdateres. Justeringen betyder, at der nu korrigeres for lokale lønforskelle baseret på en årlig opgørelse af gennemsnitslønnen for kommunalt ansatte opgjort på landsdele.
• Indregning af nogle særlige udgiftsbehov.
  Justeringen af serviceniveauet betyder, at der nu tages højde for nogle særlige udgiftsbehov, som navnlig har betydning i bestemte typer af kommuner. Det drejer sig om ø-kommuner og kommuner med mange flygtninge og indvandrere. For ø-kommunerne korrigeres udgiftsbehovet med det særlige ø-tilskud, som sigter mod at kompensere disse kommuner for de særlige ø-udgifter.
  For alle kommuner korrigeres udgiftsbehovet for 50 pct. af nettoudgifterne til den særlige udligningsordning for udgifter til flygtninge og indvandrere.

Disse to korrektioner sigter mod at tage højde for, at et højt udgiftsniveau i ø-kommuner eller i kommuner med mange flygtninge og indvandrere ikke nødvendigvis er udtryk for et højt serviceniveau.

Justering af definition i marts 2014:
I beregningen af dette nøgletal indgår kommunens beskatningsniveau og udgiftsbehov. Med vedtagelsen af L191 (Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner) bliver beregningen af beskatningsniveauet og udgiftsbehovet ændret med virkning fra 2013. Bemærk, at nøgletallet her tager udgangspunkt i beskatningsniveauet og udgiftsbehovet, som det er defineret før vedtagelsen af L191.

Bemærk desuden, at kommunernes udgifter vedr. Dagpenge til forsikrede ledige (5.78) og Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige (5.91) fra og med 2010 finansieres af det kommunale beskæftigelsestilskud. Disse udgifter indgår derfor ikke i opgørelsen af udgiftsbehov og serviceniveau. Denne definitionsændring er foretaget d. 12. marts 2014.

Korrektionen af nettodriftsudgifterne for regionale lønforskelle sker, fordi et højt udgiftsniveau til dels kan forklares ved høje regionale lønudgifter og ikke blot som et resultat af højt serviceniveau. Korrektionen betyder derfor generelt et højere skat/service-forhold for kommuner, som er beliggende i geografiske højtlønsområder.
Bemærk, at nøgletallet 'Udgiftsbehov pr. indb.' indeholder udgifter til såvel drift som anlæg. I skat/service-forholdet indgår der via serviceniveauet et tillempet udgiftsbehov, der kun indeholder driftsudgifter.

Vedrørende årene før kommunalreformen:
Bemærk desuden, at ved beregning af skat/service-forhold før kommunalreformen for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner er 60 pct. af nettodriftsudgifterne henført til det primærkommunale område og 40 pct. til det amtskommunale område.

Som følge af kommunalreformen er der sket en ændring i de kriterier, der ligger til grund for beregningen af udgiftsbehovet, som indgår i skat/service-forholdet. Derfor er tallet for 2007 ikke sammenligneligt med tidligere år.

Kommunernes indberetning af budget til Danmarks Statistik, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 'Kommunal udligning og generelle tilskud' samt Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ikke længere.

Dækningsafgiftspromille af andre offentlige ejendommes forskelsværdi.

Ejendomme, der ejes af stat, regioner eller kommuner, og som ikke drives erhvervsmæssigt, er fritaget for grundskyld, men kan pålægges dækningsafgift af selve bygningsværdien af de ejendomme, der ligger på grundene ('forskelsværdien'). Kommunalbestyrelsen fastsætter satsen, dog højst 8,75 promille.
Før kommunalreformen i 2007 kunne de daværende amter opkræve dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi med maksimalt 3,75 promille, og primærkommunerne maksimalt 5 promille. I forbindelse med kommunalreformen er kommunernes maksimale afgiftspromille forøget med amternes promille. Der kan derfor forekomme et spring i dækningsafgiftspromillen fra 2006 til 2007.

Kommunernes indberetning af særlige skatteoplysninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Nøgletallet opdateres ikke længere.

Kommunens serviceudgifter er defineret som kommunens nettodriftsudgifter inkl. statsrefusion på hovedkonto 0 og 2-6 -
fratrukket funktion 6.52.72 (grp. 001 og 002) samt flg. funktioner (dog undtagen art 5.1):

• 2011: Funktion 3.30.45, 3.38.77, 5.46.60-5.46.61, 5.46.65, 5.48.67-5.48.69, 5.48.70, 5.57.71-5.57.78, 5.58.80 (ekskl. dr. 1, grp. 004-005), 5.58.81, 5.68.90-5.68.91 og 5.68.97-5.68.98
• 2012: Funktion 3.30.45, 3.38.77, 5.22.07, 5.46.60-5.46.61, 5.46.65, 5.48.67-5.48.69, 5.48.70, 5.57.71-5.57.78, 5.58.80 (ekskl. dr. 1, grp. 004-005), 5.58.81, 5.68.90-5.68.91 og 5.68.97-5.68.98
• 2013: Funktion 3.30.45, 3.38.77, 4.62.81, 5.22.07, 5.32.30, 5.46.60-5.46.61, 5.46.65, 5.48.67-5.48.69, 5.48.70, 5.57.71-5.57.79, 5.58.80 (ekskl. dr. 1, grp. 004-005), 5.58.81-5.58.82, 5.68.90-5.68.91 og 5.68.97-5.68.98
• 2014: Funktion 3.30.45, 3.38.77, 4.62.81, 5.22.07, 5.32.30, 5.46.60-5.46.61, 5.46.65, 5.48.67-5.48.69, 5.48.70, 5.57.71-5.57.79, 5.58.80 (ekskl. dr. 1, grp. 004-005), 5.58.81-5.58.82, 5.68.90-5.68.91 og 5.68.97-5.68.98
• 2015: Funktion 3.30.45, 3.38.77, 4.62.81, 5.22.07, 5.32.30, 5.46.60-5.46.61, 5.46.65, 5.48.67-5.48.69, 5.48.70, 5.57.71-5.57.79, 5.58.80 (ekskl. dr. 1, grp. 004-005), 5.58.81-5.58.82, 5.68.90-5.68.91 og 5.68.97-5.68.98
• 2016: Funktion 3.30.45, 3.38.77, 4.62.81, 5.22.07, 5.32.30, 5.46.60-5.46.61, 5.46.65, 5.48.66-5.48.68, 5.57.71-5.57.79, 5.58.80 (ekskl. dr. 1, grp. 004-005), 5.58.81-5.58.83, 5.68.90-5.68.91 og 5.68.97-5.68.98

Alle data er kommunernes forventninger til årsresultat for nettoserviceudgifter. Der er data fra 2011 til 2017.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Det følger af økonomiaftalen for 2011 mellem regeringen og KL, at der indføres halvårsregnskaber i kommunerne fra og med 2011. Denne regnskabsopgørelse omfatter dels en overordnet præsentation af halvårsregnskabet opgjort pr. 30. juni (se særskilt halvårsstatus for nettoserviceudgifterne) og dels et forventet årsresultat.

Afgrænsningen af nettoserviceudgifterne svarer til den definition, der anvendes i forbindelse med kommuneaftalerne. Det skal understreges, at der over tid er sket ændringer i den kontoplanmæssige definition af serviceudgifter i takt med ændringer i de kommunale opgaver og ændringer i den kommunale kontoplan.

Kommunernes indberetning af forventede regnskaber til Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ikke længere.

Kommunens nettoserviceudgifter (servicerammen) er defineret som nettodriftsudgifter inkl. statsrefusion på hovedkonto 0 og 2-6 -
fratrukket funktion 6.52.72 (grp. 001 og 002) samt flg. funktioner (dog undtagen art 5.1):

• 2011: Funktion 3.30.45, 3.38.77, 5.46.60-5.46.61, 5.46.65, 5.48.67-5.48.69, 5.48.70, 5.57.71-5.57.78, 5.58.80 (ekskl. dr. 1, grp. 004-005), 5.58.81, 5.68.90-5.68.91 og 5.68.97-5.68.98
• 2012: Funktion 3.30.45, 3.38.77, 5.22.07, 5.46.60-5.46.61, 5.46.65, 5.48.67-5.48.69, 5.48.70, 5.57.71-5.57.78, 5.58.80 (ekskl. dr. 1, grp. 004-005), 5.58.81, 5.68.90-5.68.91 og 5.68.97-5.68.98
• 2013: Funktion 3.30.45, 3.38.77, 4.62.81, 5.22.07, 5.32.30, 5.46.60-5.46.61, 5.46.65, 5.48.67-5.48.69, 5.48.70, 5.57.71-5.57.79, 5.58.80 (ekskl. dr. 1, grp. 004-005), 5.58.81-5.58.82, 5.68.90-5.68.91 og 5.68.97-5.68.98
• 2014: Funktion 3.30.45, 3.38.77, 4.62.81, 5.22.07, 5.32.30, 5.46.60-5.46.61, 5.46.65, 5.48.67-5.48.69, 5.48.70, 5.57.71-5.57.79, 5.58.80 (ekskl. dr. 1, grp. 004-005), 5.58.81-5.58.82, 5.68.90-5.68.91 og 5.68.97-5.68.98
• 2015: Funktion 3.30.45, 3.38.77, 4.62.81, 5.22.07, 5.32.30, 5.46.60-5.46.61, 5.46.65, 5.48.67-5.48.69, 5.48.70, 5.57.71-5.57.79, 5.58.80 (ekskl. dr. 1, grp. 004-005), 5.58.81-5.58.82, 5.68.90-5.68.91 og 5.68.97-5.68.98
• 2016-2017: Funktion 3.30.45, 3.38.77, 4.62.81, 5.22.07, 5.32.30, 5.46.60-5.46.61, 5.46.65, 5.48.66-5.48.68, 5.57.71-5.57.79, 5.58.80 (ekskl. dr. 1, grp. 004-005), 5.58.81-5.58.83, 5.68.90-5.68.91 og 5.68.97-5.68.98

Bemærk, at nøgletallet er basereret på regnskabstal opgjort ultimo 2. kvartal. Der er data fra 2011 og frem.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Det følger af økonomiaftalen for 2011 mellem regeringen og KL, at der indføres halvårsregnskaber i kommunerne fra og med 2011. Denne regnskabsopgørelse omfatter dels en overordnet præsentation af halvårsregnskabet opgjort pr. 30. juni og dels et forventet årsresultat (se særskilt forventet årsresultat for nettoserviceudgifterne).

Fra 2011 erstatter ovennævnte halvårsregnskab opgjort pr. 30. juni den hidtidige indberetning af kvartalsregnskabet for 2. kvartal, som i øvrigt sker på samme måde som indberetningen af kvartalsregnskaberne.
Bemærk, at 2017 er sidste år, hvor disse halvårsregnskaber er obligatoriske, og at nøgletallet derfor stopper efter 2017.

Afgrænsningen af nettoserviceudgifterne svarer til den definition, der anvendes i forbindelse med kommuneaftalerne. Det skal understreges, at der over tid er sket ændringer i den kontoplanmæssige definition af serviceudgifter i takt med ændringer i de kommunale opgaver og ændringer i den kommunale kontoplan.

Kommunernes indberetning af halvårsregnskab (2. kvartals tal) til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ikke længere.

Summen af den amts- og primærkommunale udskrivningsprocent.

Den enkelte kommunes samlede amts- og primærkommunale udskrivningsprocent er summen af de to procentsatser. Ved udregningen af gennemsnit for kommunerne i amtet, hovedstadsområdet og hele landet er hver kommunes sum af den am ts- og primærkommunale udskrivningsprocent vægtet ift. kommunens andel af udskrivningsgrundlaget.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 'Det kommunale budget'.

Nøgletallet opdateres ikke længere.

Kommunens indtægter fra indkomstskat, grundskyld og før 2007 ejendomsværdiskat i procent af kommunens beskatningsgrundlag, som opgøres som kommunens udskrivningsgrundlag tillagt en andel af de afgiftspligtige grundværdier samt før 2007 et beregnet grundlag for ejendomsværdiskat.

Andelen af de afgiftspligtige grundværdier udgør for 1993 7,5 pct., for 1994-1999 6,5 pct. og for 2000-2006 7 pct.
Andelen af de afgiftspligtige grundværdier udgør for 2007-2008 9,4 pct., for 2009 9,6 pct., for 2010-2011 9,7 pct. og for 2012 9,8 pct.
Fra 2013 tilpasses indregning af de afgiftspligtige grundværdier i grundværdier vedr. øvrige ejendomme og grundværdier vedr. produktionsjord.
Andelen af de afgiftspligtige grundværdier for øvrige ejendomme udgør for 2013-2020 10,5 pct. og for 2021 10,47 pct.
Andelen af de afgiftspligtige grundværdier for produktionsjord udgør for 2013-2020 2,8 pct. og for 2021 2,75 pct.

Beskatningsniveauet er en beregnet størrelse for kommunens samlede beskatning på baggrund af provenuet fra indkomstskat og grundskyld og før 2007 ejendomsværdiskat ift. kommunens beskatningsgrundlag.
For årene 1993 til 1999 vedrører beskatningsniveauet indtægter fra indkomstskat og grundskyld, mens nøgletallet fra 2000-2006 tillige indeholder provenu fra ejendomsværdiskat.

Ved udregningen af det gennemsnitlige beskatningsniveau for to eller flere kommuner er den enkelte kommune vægtet ift. kommunens andel af beskatningsgrundlaget.
Bemærk, at gennemsnit ikke vises for dette nøgletal for årene før kommunalreformen i 2007, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS')

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 'Det kommunale budget'.

Nøgletallet opdateres ikke længere.

Det udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag for indkomstskat for kommunen i kr. pr. indbygger pr. 1. januar.

Siden 1995 har den enkelte kommune hvert år ved budgetvedtagelsen skulle tage stilling til, om kommunen vil lægge et statsgaranteret udskrivningsgrundlag til grund for fastsættelse af årets udskrivningsprocent eller om kommunen selv ønsker at skønne over indkomstudviklingen i kommunen, og på den baggrund fastsætte udskrivningsprocenten. Kommuner, der vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, skal ikke budgettere med skat af udlændinge, da det udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag også indeholder denne post. Vælger kommunen det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vil nøgletallene 'Statsgaranteret udskrivningsgrundlag pr. indb.' og 'Budgetteret udskrivningsgrundlag pr. indb.' være identiske, ligesom dette også vil være tilfældet for kommuner, der budgetterer med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, dog uden at vælge det.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 'Kommunal udligning og generelle tilskud' og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ikke længere.

Kommunens budgetterede udskrivningsgrundlag fra indkomstskat inkl. skat af udlændinge med begrænset skattepligt i kr. pr. indbygger pr. 1. januar.

Udskrivningsgrundlaget udregnes som kommunens budgetterede indtægter fra indkomstskat af de selvangivne indkomster, dvs. ekskl. det budgetterede ligningsprovenu, divideret med den kommunale udskrivningsprocent. Såfremt kommunen vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vil nøgletallene 'Statsgaranteret udskrivningsgrundlag pr. indb.' og 'Budgetteret udskrivningsgrundlag pr. indb.' være identiske. Opgørelsen af kommunernes udskrivningsgrundlag, statsgaranteret eller selvbudgetteret, sker til brug for den mellemkommunale udligning af beskatningsgrundlag.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 'Det kommunale budget' og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ikke længere.

Kommunens udskrivningsgrundlag for indkomstskat tillagt en andel af de afgiftspligtige grundværdier.
Andelen af de afgiftspligtige grundværdier udgør for 2007-2008 9,4 pct., for 2009 9,6 pct., for 2010-2011 9,7 pct. og for 2021 9,8 pct.
Fra 2013 tilpasses indregning af de afgiftspligtige grundværdier i grundværdier vedr. øvrige ejendomme og grundværdier vedr. produktionsjord.
Andelen af de afgiftspligtige grundværdier for øvrige ejendomme udgør for 2013-2020 10,5 pct. og for 2021 10,47 pct.
Andelen af de afgiftspligtige grundværdier for produktionsjord udgør for 2013-2020 2,8 pct. og for 2021 2,75 pct.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 'Kommunal udligning og generelle tilskud'.

Nøgletallet opdateres medio august med tal for det efterfølgende år.

Kommunens budgetterede udskrivningsgrundlag, inkl. ligningsprovenu, tillagt en andel af de afgiftspligtige grundværdier og et beregnet grundlag for ejendomsværdiskat i kr. pr. indb. 1. januar.
Andelen af de afgiftspligtige grundværdier udgør for 1993 7,5 pct., for 1994-1999 6,5 pct. og for 2000-2006 7 pct.
Bemærk, at det anvendte indbyggertal før 2021 er betalingskommuneindbyggertallet.

Udskrivningsgrundlaget er udregnet som anført i definitionen for nøgletallet, dvs. som kommunens budgetterede udskrivningsgrundlag for indkomstskat inkl. skat af udlændinge med begrænset skattepligt.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 'Det kommunale budget' og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ikke længere.

Kommunens budgetterede beskatningsgrundlag tillagt eller fradraget kommunens tilskud eller tilsvar - omregnet til beskatningsgrundlagsværdi - fra den mellemkommunale udligning af beskatningsgrundlag pr. indbygger pr. 1. januar.
Bemærk, at det anvendte indbyggertal er betalingskommuneindbyggertallet.

Omregningen af det primærkommunale tilskud eller tilsvar til en kommunal beskatningsgrundlagsværdi sker ved division af tilskuddet eller tilsvaret med det landsgennemsnitlige beskatningsniveau.
Data til og med 2003 er endeligt regulerede oplysninger, data for 2004 og 2005 er midtvejsregulerede, mens data for 2006 er foreløbige.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 'Det kommunale budget' og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ikke længere.

Nettodriftsudgifter til forsyningsvirksomhed i kr. pr. indbygger på flg. funktioner:

• 1993-2000: Funktion 0.50-0.65 og 1.01-1.06
• Fra 2001: Hovedkonto 1

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Forsyningsvirksomhederne omfatter gas-, el-, varme-, og vandforsyning, spildevandsanlæg og affaldshåndtering.

Forsyningsvirksomhederne udgør det brugerfinansierede område, hvortil udgifter finansieres fuldt ud over takster betalt af brugerne.
Bemærk i øvrigt, at nøgletallet viser nettodriftsudgifterne på de anførte funktioner - og ikke bruttodriftsudgifterne, som nøgletallet viste tidligere (før juni 2016).

Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ikke længere.

Bruttoanlægsudgifter til forsyningsvirksomhed i kr. pr. indbygger på flg. funktioner:

• 1993-2000: Funktion 0.50-0.65 og 1.01-1.06
• Fra 2001: Hkt. 1

Data til og med 2023 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal.
Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Udgifter til forsyningsvirksomhed vedrører spildevand, renovation, gas-, el-, varme- og vandforsyning.

Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ikke længere.

Nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner:

• 1993: Hkt. 6
• 1994-2006: Hkt. 6 ekskl. funktion 6.72
• 2007-2008: Art 5.1 på hkt. 0 og 2-6 samt hkt. 6 ekskl. funktion 6.48.61, 6.48.63 og 6.52.72
• 2009-2012: Art 5.1 på hkt. 0 og 2-6 samt hkt. 6 ekskl. funktion 6.48.61 og 6.52.72

Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året.

Funktionerne vedrører udgifter til politisk og administrativ organisation (f.eks. kommunalbestyrelsen, sekretariat og forvaltninger) samt erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter.

Bemærk, at fra 1. januar 2011 har kommunerne overtaget ansvaret for væksthusene. Disse udgifter registreres på funktion 6.48.67.
Bemærk desuden, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS')
Med rapporten "Kommunernes administration og den autoriserede kontoplan" fra 2012 blev der udviklet et nyt nøgletal "Nettodriftsudgifter til ledelse og administration pr. indbygger" som er baseret på nye tværgående grupperinger, der er indført med virkning for regnskab 2013. Fremover anvendes det nye nøgletal, og dette vedr. adm. opdateres ikke efter 2012.
Bemærk endvidere, at nøgletallet viser nettodriftsudgifterne på de anførte funktioner - og ikke bruttodriftsudgifterne, som nøgletallet viste tidligere (før juni 2016).

Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007, som følge af kommunalreformen og den deraf ændrede kommunale opgaveportefølje.
Funktionerne 6.48.61 og vedrørende 2007-2009 tillige 6.48.63 er specifikke for Bornholms Kommune og er udeladt af hensyn til sammenlignelighed med andre kommuner, da Bornholms Kommune her registrerer udgifter forbundet med en række udviklingsopgaver i regionalt regi, som kommunen varetager.

Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ikke længere.

Udliciteringsindikatoren udregnes som forholdet mellem de herunder beskrevne bruttodriftsudgifter - og ganges med 100:
Tæller: Bruttodriftsudgifter på art 4.5 og 4.9 på hovedkonto 0-6 ekskl. 3.37-3.43, 3.46-3.48 og hkt. 4.
Nævner: Bruttodriftsudgifter på hovedarterne 1-4 på hovedkonto 0-6 ekskl. 3.37-3.43, 3.46-3.48 samt hkt. 4.

Kommunens køb af fremmede tjenesteydelser set ift. de kommunale bruttodriftsudgifter anvendes her som indikator for kommunernes brug af udlicitering. Bruttodriftsudgifter på art 4.5 og 4.9 vedrører udgifter til entreprenør- og håndværkerydelser samt udgifter til øvrige tjenesteydelser, mens bruttodriftsudgifter på hovedarterne 1-4 omfatter de samlede udgifter ekskl. tilskud og overførsler m.v. Kommunens køb af fremmede tjenesteydelser set ift. de kommunale bruttodriftsudgifter anvendes her som indikator for kommunernes brug af udlicitering.

Vedrørende udliciteringsindikatoren skal særligt bemærkes to forhold. For det første er ikke alle tjenesteydelser på art 4.5 og 4.9 købt efter udbud, og for det andet kan momsfritagne opgaver ikke medtages i beregningen af indikatoren, fordi køb af fremmede tjenesteydelser på momsfritagne områder, som f.eks. social- og sundhedsområdet, ikke registreres særskilt.

Det skal desuden bemærkes, at den viste gennemsnitlige udliciteringsindikator for de valgte kommuner samt de viste gennemsnit for hhv. amterne og hele landet kan være vurderet for lavt som en følge af eventuelle mellemkommunale betalinger. I de tilfælde, hvor en kommune betaler en anden kommune for at varetage en opgave, vil udgiften blive registreret både hos den kommune, der udfører opgaven (fx hovedart 1 løn, 2 varekøb og 4 tjenesteydelser) og hos den kommune, der betaler for at få opgaven løst (art 4.7 betalinger til kommuner), og hvis begge disse kommuner indgår i et beregnet gennemsnit vil nævneren i udregningen af gennemsnittet indeholde de samme poster to gange, hvilket medfører at gennemsnittet bliver lavere, end hvis den mellemkommunale betaling ikke havde været der.

Bemærk, at nøgletallet alene er baseret på regnskabstal, da budgetoplysninger på en del funktioner ikke opgøres på artsniveau, som benyttes ved opgørelsen af nøgletallet.

Nøgletallet er fra og med 2007 erstattet af det ny nøgletal privat-leverandør-indikator (PLI), og afsluttes derfor med regnskab 2006.

Kommunernes indberetning af regnskab og budget til Danmarks Statistik.

Nøgletallet opdateres ikke længere.

PLI udregnes som forholdet mellem de herunder beskrevne bruttodriftsudgifter - og ganges med 100:

Tæller:

• 1993-2006: Bruttodriftsudgifter på hovedkonto 0-3 og 5-6 (ekskl. funktion 3.01, 3.37-3.43, 3.46-3.48, 6.40-6.43 og 6.60-6.70) på art 4.5 og 4.9 samt bruttodriftsudgifter på hovedkonto 5 på art 4.0 og bruttodriftsudgifter på art 5.9 på positivlistens funktioner (beskrevet senere).
• 2007-2008: Bruttodriftsudgifter på hovedkonto 0-6 (ekskl. funktion 3.41.80, 4.62.81, 6.42.40-6.42.43, 6.48.61, 6.48.63 og 6.52.70) på art 4.5 og 4.9 samt bruttodriftsudgifter på hovedkonto 4 og 5 på art 4.0 og bruttodriftsudgifter på art 5.9 på positivlistens funktioner (beskrevet senere).
• 2009: Bruttodriftsudgifter på hovedkonto 0-6 (ekskl. funktion 3.41.80, 4.62.81, 6.42.40-6.42.43, 6.48.61 og 6.52.70) på art 4.5 og 4.9 samt bruttodriftsudgifter på hovedkonto 4 og 5 på art 4.0 og bruttodriftsudgifter på art 5.9 på positivlistens funktioner (beskrevet senere).
• 2010: Bruttodriftsudgifter på hovedkonto 0-6 (ekskl. funktion 3.41.80, 4.62.81, 6.42.40-6.42.43, 6.48.61 og 6.52.70) på art 4.5 og 4.9 plus art 5.9 på grp. 001 på funktion 2.32.31, 2.32.33 og 2.32.35 samt bruttodriftsudgifter på hovedkonto 4 og 5 på art 4.0 og bruttodriftsudgifter på art 5.9 på positivlistens funktioner (beskrevet senere).

I 2009 er tæller og nævner korrigeret for selskabsgørelse på hovedkonto 1 og ændring af positivlisten. Se www.noegletal.dk/noegletal/nwInfo-IKUogPLI2009.pdf. Korrektionerne er i et vist omfang videreført til 2010, jf. notatet www.noegletal.dk/noegletal/nwInfo-IKUogPLI2010.pdf.

Nævner:

• 1993-2006: Samlede bruttodriftsudgifter på hovedkonto 0-3 og 5-6 (ekskl. funktion 3.01, 3.37-3.43, 3.46-3.48, 6.40-6.43 og 6.60-6.70) på hovedart 1-4 (ekskl. art 4.7) samt bruttodriftsudgifter på art 5.9 på positivlistens funktioner (beskrevet senere).
• 2007-2008: Samlede bruttodriftsudgifter på hovedkonto 0-6 (ekskl. funktion 3.22.01 (hovedart 1), 3.41.80, 4.62.81, 6.42.40-6.42.43, 6.48.61, 6.48.63 og 6.52.70) på hovedart 1-4 (ekskl. art 4.6 og 4.7) samt bruttodriftsudgifter på art 5.9 på positivlistens funktioner (beskrevet senere).
• 2009: Samlede bruttodriftsudgifter på hovedkonto 0-6 (ekskl. funktion 3.22.01 (hovedart 1), 3.41.80, 4.62.81, 6.42.40-6.42.43, 6.48.61 og 6.52.70) på hovedart 1-4 (ekskl. art 4.6 og 4.7) samt bruttodriftsudgifter på art 5.9 på positivlistens funktioner (beskrevet senere).
• 2010: Samlede bruttodriftsudgifter på hovedkonto 0-6 (ekskl. funktion 3.22.01 (hovedart 1), 3.41.80, 4.62.81, 6.42.40-6.42.43, 6.48.61 og 6.52.70) på hovedart 1-4 (ekskl. art 4.6 og 4.7) plus art 5.9 på grp. 001 på funktion 2.32.31, 2.32.33 og 2.32.35 samt bruttodriftsudgifter på art 5.9 på positivlistens funktioner (beskrevet senere).

I 2009 er tæller og nævner korrigeret for selskabsgørelse på hovedkonto 1 og ændring af positivlisten. Se www.noegletal.dk/noegletal/nwInfo-IKUogPLI2009.pdf. Korrektionerne er i et vist omfang videreført til 2010, jf. notatet www.noegletal.dk/noegletal/nwInfo-IKUogPLI2010.pdf.

Positivlistens funktioner omfatter:

• 1993: 0.14, 0.30-0.33, 0.35, 0.74, 2.15, 2.34, 3.10, 3.60, 3.62-3.64, 3.74, 5.19 og 5.41
• 1994: 0.14, 0.30-0.33, 0.35, 0.74, 3.60, 3.62-3.64, 3.74, 5.19 og 5.41
• 1995-1996: 0.14, 0.30-0.33, 0.35, 0.74, 3.10, 3.12, 3.60, 3.62-3.64, 3.74, 5.19 og 5.40
• 1997: 0.14, 0.30-0.33, 0.35, 3.10, 3.12, 3.60, 3.63-3.64, 3.74 og 5.19
• 1998: 0.14, 0.30-0.33, 0.35, 3.10, 3.12, 3.60, 3.63-3.64, 3.74, 5.08 og 5.19
• 1999-2000: 0.14, 0.30-0.33, 0.35, 3.10, 3.12, 3.60, 3.63-3.64, 3.74, 5.08, 5.19 og 5.60
• 2000-2001: 0.14, 0.30-0.33, 0.35, 3.10, 3.12, 3.60, 3.63-3.64, 3.74, 5.08, 5.19, 5.60 og 5.98 (grp. 18)
• 2002-2006: 0.14, 0.30-0.33, 0.35, 3.10, 3.12, 3.60, 3.63-3.64, 3.74, 5.08, 5.19, 5.38-5.39, 5.60 og 5.98 (grp. 18)
• 2007-2008: 0.32.31, 0.32.35, 2.32.31 (grp. 001), 2.32.33 (grp. 001), 2.32.35 (grp. 001), 3.22.10, 3.22.12, 3.35.60, 3.35.63-3.35.64, 3.38.74, 5.25.19, 5.38.58-5.38.59, 5.46.60, 5.58.80, 5.68.98 (grp. 018) og 5.72.99
• 2009-2010: 0.32.31, 0.32.35, 3.22.10, 3.22.12, 3.22.18, 3.35.60, 3.35.63-3.35.64, 3.38.74, 5.25.19, 5.38.58-5.38.59, 5.46.60, 5.58.80, 5.68.98 (grp. 018) og 5.72.99

Bemærk, at nøgletallet alene er baseret på regnskabstal, da budgetoplysninger på en del funktioner ikke opgøres på artsniveau, som benyttes ved opgørelsen af nøgletallet.

Andel af kommunernes brug af private leverandører i pct. ift. den del af kommunernes samlede opgaveløsning, der må varetages af private leverandører.

I opgørelsen af bruttodriftsudgifterne (BDU) er de undtagne funktioner hovedsageligt relateret til opgaver, som ikke lovligt kan varetages af private leverandører.
Med henblik på at kunne beregne et landsgennemsnit, der inkluderer Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, er funktion 3.37-3.43 og 3.46-3.48 udeladt før 2007.

BDU på art 4.5 og 4.9 vedrører udgifter til entreprenør- og håndværkerydelser samt udgifter til øvrige tjenesteydelser.
BDU på art 4.0, hkt. 5 (og fra 2007 hkt. 4), vedrører kommuners køb af hhv. sundhedsydelser og sociale ydelser hos private, ikke-momsregistrerede leverandører, f.eks. private leverandører af hjemmehjælp. Endvidere er funktionerne på momsudligningens positivliste, jf. Bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner, og som er konteret på art 5.9 (Øvrige tilskud og overførsler), med i opgørelsen.

Hovedarterne 1-4 omfatter de samlede udgifter ekskl. tilskud og overførsler m.v. Da indikatoren alene viser køb hos private leverandører, er 4.7 (Betalinger til kommuner) og fra 2007 art 4.6 (Betalinger til staten) undtaget i opgørelsen.

Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007 som følge af ændringer i kommunernes opgaver og i kontoplanen som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af regnskab og budget til Danmarks Statistik.

Nøgletallet opdateres ikke længere.

Indikator for konkurrenceudsættelse udregnes som forholdet mellem de herunder beskrevne bruttodriftsudgifter - og ganges med 100:

Tæller:

• 1993-2006: Bruttodriftsudgifter på hovedkonto 0-3 og 5-6 (ekskl. funktion 3.01, 3.37-3.43, 3.46-3.48, 6.40-6.43 og 6.60-6.70) på art 4.5 og 4.9 samt bruttodriftsudgifter på hovedkonto 5 på art 4.0 og bruttodriftsudgifter på art 5.9 på positivlistens funktioner (beskrevet senere).
• 2007-2008: Bruttodriftsudgifter på hovedkonti 0 til 6 (ekskl. funktion 3.41.80, 4.62.81, 6.42.40-6.42.43, 6.48.61, 6.48.63 og 6.52.70) på arterne 4.5 og 4.9 samt bruttodriftsudgifter på art 4.0 på hkt. 4 og 5 og bruttodriftsudgifter på art 5.9 på positivlistens funktioner (beskrevet senere).
• 2009: Bruttodriftsudgifter på hovedkonti 0 til 6 (ekskl. funktion 3.41.80, 4.62.81, 6.42.40-6.42.43, 6.48.61 og 6.52.70) på arterne 4.5 og 4.9 samt bruttodriftsudgifter på art 4.0 på hkt. 4 og 5 og bruttodriftsudgifter på art 5.9 på positivlistens funktioner (beskrevet senere).
• 2010: Bruttodriftsudgifter på hovedkonto 0-6 (ekskl. funktion 3.41.80, 4.62.81, 6.42.40-6.42.43, 6.48.61 og 6.52.70) på art 4.5 og 4.9 plus art 5.9 på grp. 001 på funktion 2.32.31, 2.32.33 og 2.32.35 samt bruttodriftsudgifter på hovedkonto 4 og 5 på art 4.0 og bruttodriftsudgifter på art 5.9 på positivlistens funktioner (beskrevet senere).

Til ovennævnte, som svarer til tælleren i privat-leverandør-indikatoren (PLI) (gl. def.), tillægges kommunalt vundne udbud som indberettet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet af kommunerne.
I 2009 er tæller og nævner derudover korrigeret for selskabsgørelse på hovedkonto 1 og ændring af positivlisten. Se www.noegletal.dk/noegletal/nwInfo-IKUogPLI2009.pdf. Korrektionerne er i et vist omfang videreført til 2010, jf. notatet www.noegletal.dk/noegletal/nwInfo-IKUogPLI2010.pdf.

Nævner (svarer til nævneren til PLI):

• 1993-2006: Bruttodriftsudgifter på hovedkonto 0-3 og 5-6 (ekskl. funktion 3.01, 3.37-3.43, 3.46-3.48, 6.40-6.43 og 6.60-6.70) på hovedart 1-4 (ekskl. art 4.7) samt bruttodriftsudgifter på art 5.9 på positivlistens funktioner (beskrevet senere).
• 2007-2008: Bruttodriftsudgifter på hovedkonti 0-6 (ekskl. funktion 3.22.01 (hovedart 1), 3.41.80, 4.62.81, 6.42.40-6.42.43, 6.48.61, 6.48.63 og 6.52.70) på hovedarterne 1-4 (ekskl. art 4.6 og 4.7) samt bruttodriftsudgifter på art 5.9 på positivlistens funktioner (se nedenfor).
• 2009: Bruttodriftsudgifter på hovedkonti 0-6 (ekskl. funktion 3.22.01 (hovedart 1), 3.41.80, 4.62.81, 6.42.40-6.42.43, 6.48.61 og 6.52.70) på hovedarterne 1-4 (ekskl. art 4.6 og 4.7) samt bruttodriftsudgifter på art 5.9 på positivlistens funktioner (se nedenfor).
• 2010: Samlede bruttodriftsudgifter på hovedkonto 0-6 (ekskl. funktion 3.22.01 (hovedart 1), 3.41.80, 4.62.81, 6.42.40-6.42.43, 6.48.61 og 6.52.70) på hovedart 1-4 (ekskl. art 4.6 og 4.7) plus art 5.9 på grp. 001 på funktion 2.32.31, 2.32.33 og 2.32.35 samt bruttodriftsudgifter på art 5.9 på positivlistens funktioner (beskrevet senere).

I 2009 er tæller og nævner korrigeret for selskabsgørelse på hovedkonto 1 og ændring af positivlisten. Se www.noegletal.dk/noegletal/nwInfo-IKUogPLI2009.pdf. Korrektionerne er i et vist omfang videreført til 2010, jf. notatet www.noegletal.dk/noegletal/nwInfo-IKUogPLI2010.pdf.

Positivlistens funktioner omfatter:

• 2006: 0.14, 0.30-0.33, 0.35, 3.10, 3.12, 3.60, 3.63-3.64, 3.74, 5.08, 5.19, 5.38-5.39, 5.60 og 5.98 (grp. 18)
• 2007-2008: 0.32.31, 0.32.35, 2.32.31 (grp. 001), 2.32.33 (grp. 001), 2.32.35 (grp. 001), 3.22.10, 3.22.12, 3.35.60, 3.35.63, 3.35.64, 3.38.74, 5.25.19, 5.38.58, 5.38.59, 5.46.60, 5.58.80, 5.68.98 (grp. 018) samt 5.72.99.
• 2009-2010: 0.32.31, 0.32.35, 3.22.10, 3.22.12, 3.22.18, 3.35.60, 3.35.63-3.35.64, 3.38.74, 5.25.19, 5.38.58-5.38.59, 5.46.60, 5.58.80, 5.68.98 (grp. 018) og 5.72.99

Bemærk, at nøgletallet alene er baseret på regnskabstal, da budgetoplysninger på en del funktioner ikke opgøres på artsniveau, som benyttes ved opgørelsen af nøgletallet.

Indikator for konkurrenceudsættelse måler summen af de faktisk konkurrenceudsatte udgifter i kommunerne som andel af summen af udgifter, som det er muligt at konkurrenceudsætte.

IKU svarer til PLI justeret for kommunernes egne vundne udbud. Dermed tages der højde for, at nogle kommuner selv varetager opgaver, der har været konkurrenceudsat.
Med henblik på at kunne beregne et landsgennemsnit, der inkluderer Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, er funktion 3.37-3.43 og 3.46-3.48 udeladt før 2007.

Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007 som følge af ændringer i kommunernes opgaver og i kontoplanen som følge af kommunalreformen.

Kommunernes indberetning af regnskab og budget til Danmarks Statistik.

Nøgletallet opdateres ikke længere.

Kommunens forventninger til at yde økonomisk tilskud til forældre, der vælger at passe egne børn.

Til forældre, der ønsker selv at passe deres børn, i stedet for at benytte en plads i dagtilbud, kan kommunen vælge at give et tilskud efter Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) § 86.

Børne- og Undervisningsministeriet baseret på kommunernes indberetning af budgetteringsforudsætninger.

Nøgletallet opdateres ikke længere.

Budgetterede samlede antal pladser i vuggestue pr. 100 0-2-årige pr. 1. januar.

Antallet af heltids- og deltidspladser i vuggestue.

Børne- og Undervisningsministeriet baseret på kommunernes indberetning af budgetteringsforudsætninger og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ikke længere.

Budgetterede samlede antal pladser i børnehave pr. 100 3-5-årige pr. 1. januar.

Det samlede antal pladser omfatter både heltids- og deltidspladser.

Børne- og Undervisningsministeriet baseret på kommunernes indberetning af budgetteringsforudsætninger samt Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ikke længere.

Budgetterede samlede antal pladser i aldersintegrerede institutioner pr. 100 0-9-årige pr. 1. januar.

Det samlede antal pladser omfatter både heltids- og deltidspladser.

Børne- og Undervisningsministeriet baseret på kommunernes indberetning af budgetteringsforudsætninger, oplysninger fra daginstitutionsregistret samt Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1A, BEF1A07 og FOLK1A.

Nøgletallet opdateres ikke længere.

Den gennemsnitlige månedlige takst i kr. for en heltidsplads i vuggestue for børn i aldersgruppen 0-2 år.
Bemærk, at definitionen d. 20. maj 2014 er ændret, så den månedlige takst i perioden 2007-2012 kun vises, hvis der er indskrevne i vuggestuer i kommunen i det enkelte år.

Den gennemsnitlige månedlige takst er beregnet ved en kombination af den månedlige takst for en heltidsplads og antallet af betalingsfri måneder. En heltidsplads defineres som en plads, hvor der ydes pasning hele dagen. For kommuner med modulopdelte takster, der afhænger af benyttelsestiden, er angivet den takst, der betales såfremt dagpleje eller daginstitutionen benyttes i 48 timer pr. uge (eller det antal pasningstimer i kommunens modulordning, der kommer tættest herpå). For kommuner med institutionsopdelte takster er angivet en repræsentativ takst for de enkelte institutionstyper. For kommuner, der opkræver forhøjet forældrebetaling, som følge af at de tilbyder pasningsgaranti, er angivet taksten inkl. den forhøjede betaling.
Der vises ikke gennemsnit ved valg af flere kommuner.

For 1993-1999 Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricen RES8, fra 2000 Børne- og Undervisningsministeriet baseret på kommunernes indberetning af takstoplysninger samt fra 2007-2012 Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricen PAS11.

Nøgletallet opdateres ikke længere.

Den gennemsnitlige månedlige takst i kr. for en heltidsplads i børnehave for børn i aldersgruppen 3-5 år.
Bemærk, at definitionen d. 20. maj 2014 er ændret, så den månedlige takst i perioden 2007-2012 kun vises, hvis der er indskrevne i børnehaver i kommunen i det enkelte år.

Den gennemsnitlige månedlige takst er beregnet ved en kombination af den månedlige takst for en heltidsplads og antallet af betalingsfri måneder. En heltidsplads defineres som en plads, hvor der ydes pasning hele dagen. For kommuner med modulopdelte takster, der afhænger af benyttelsestiden, er angivet den takst, der betales såfremt dagpleje eller daginstitutionen benyttes i 48 timer pr. uge (eller det antal pasningstimer i kommunens modulordning, der kommer tættest herpå). For kommuner med institutionsopdelte takster er angivet en repræsentativ takst for de enkelte institutionstyper. For kommuner, der opkræver forhøjet forældrebetaling, som følge af at de tilbyder pasningsgaranti, er angivet taksten inkl. den forhøjede betaling.
Der vises ikke gennemsnit ved valg af flere kommuner.

For 1993-1999 Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricen RES8, fra 2000 Børne- og Undervisningsministeriet baseret på kommunernes indberetning af takstoplysninger samt fra 2007-2012 Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricen PAS11.

Nøgletallet opdateres ikke længere.

Den gennemsnitlige månedlige takst i kr. for en heltidsplads i aldersintegreret institution for børn i aldersgruppen 0-2 år.
Bemærk, at definitionen d. 20. maj 2014 er ændret, så den månedlige takst i perioden 2007-2012 kun vises, hvis der er indskrevne i aldersgruppen 0-2 år i alderintegrerede institutioner i kommunen i det enkelte år.

Den gennemsnitlige månedlige takst er beregnet ved en kombination af den månedlige takst for en heltidsplads og antallet af betalingsfri måneder. En heltidsplads defineres som en plads, hvor der ydes pasning hele dagen. For kommuner med modulopdelte takster, der afhænger af benyttelsestiden, er angivet den takst, der betales såfremt dagpleje eller daginstitutionen benyttes i 48 timer pr. uge (eller det antal pasningstimer i kommunens modulordning, der kommer tættest herpå). For kommuner med institutionsopdelte takster er angivet en repræsentativ takst for de enkelte institutionstyper. For kommuner, der opkræver forhøjet forældrebetaling, som følge af at de tilbyder pasningsgaranti, er angivet taksten inkl. den forhøjede betaling.
Der vises ikke gennemsnit ved valg af flere kommuner.

Børne- og Undervisningsministeriet baseret på kommunernes indberetning af takstoplysninger samt fra 2007-2012 Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricen PAS11.

Nøgletallet opdateres ikke længere.

Den gennemsnitlige månedlige takst i kr. for en heltidsplads i aldersintegreret institution for børn i aldersgruppen 3-5 år .
Bemærk, at definitionen d. 20. maj 2014 er ændret, så den månedlige takst i perioden 2007-2012 kun vises, hvis der er indskrevne i aldersgruppen 3-5 år i alderintegrerede institutioner i kommunen i det enkelte år.

Den gennemsnitlige månedlige takst er beregnet ved en kombination af den månedlige takst for en heltidsplads og antallet af betalingsfri måneder. En heltidsplads defineres som en plads, hvor der ydes pasning hele dagen. For kommuner med modulopdelte takster, der afhænger af benyttelsestiden, er angivet den takst, der betales såfremt dagpleje eller daginstitutionen benyttes i 48 timer pr. uge (eller det antal pasningstimer i kommunens modulordning, der kommer tættest herpå). For kommuner med institutionsopdelte takster er angivet en repræsentativ takst for de enkelte institutionstyper. For kommuner, der opkræver forhøjet forældrebetaling, som følge af at de tilbyder pasningsgaranti, er angivet taksten inkl. den forhøjede betaling.
Der vises ikke gennemsnit ved valg af flere kommuner.

Børne- og Undervisningsministeriet baseret på kommunernes indberetning af takstoplysninger samt fra 2007-2012 Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricen PAS11.

Nøgletallet opdateres ikke længere.

Den gennemsnitlige månedlige takst i kr. for en heltidsplads i fritidshjem for børn i aldersgruppen 6-9 år pr. 1/8 som følge af folkeskolereformen.

Den gennemsnitlige månedlige takst er beregnet ved en kombination af den månedlige takst og antallet af betalingsfri måneder. En heltidstakst dækker over mulighed for pasning i morgen- og eftermiddagstimerne eller hele dagen.
Der vises ikke gennemsnit ved valg af flere kommuner.

Børne- og Undervisningsministeriet baseret på kommunernes indberetning af takstoplysninger.

Nøgletallet opdateres ikke længere.

Den gennemsnitlige månedlige takst i kr. for en heltidsplads i skolefritidsordninger for børn i aldersgruppen 6-9 år pr. 1/8 som følge af folkeskolereformen.

Den gennemsnitlige månedlige takst er beregnet ved en kombination af den månedlige takst og antallet af betalingsfri måneder. En heltidstakst dækker over mulighed for pasning i morgen- og eftermiddagstimerne eller hele dagen.
Der vises ikke gennemsnit ved valg af flere kommuner.

Børne- og Undervisningsministeriet baseret på kommunernes indberetning af takstoplysninger.

Nøgletallet opdateres ikke længere.

Den gennemsnitlige månedlige takst i kr. for en heltidsplads i skolefritidsordninger for børn i aldersgruppen 10-13 år pr. 1/8 som følge af folkeskolereformen.

Den gennemsnitlige månedlige takst er beregnet ved en kombination af den månedlige takst og antallet af betalingsfri måneder. En heltidstakst dækker over mulighed for pasning i morgen- og eftermiddagstimerne eller hele dagen.
Der vises ikke gennemsnit ved valg af flere kommuner.

Børne- og Undervisningsministeriet baseret på kommunernes indberetning af takstoplysninger.

Nøgletallet opdateres ikke længere.

Vandafledningsafgiften i kr. pr. m3 udledt spildevand inkl. moms og afgifter.

Vandafledningsafgiften vedrører alene borgere der afregner efter måler.
Der vises ikke gennemsnit ved valg af flere kommuner.

Bemærk, at nøgletallet ikke vises fra 2011 og frem, da vand- og spildevandsforsyningsområdet fra 2010 er blevet selskabsgjort og kommunerne fra 1. januar 2010 kun kan deltage i vand- eller spildevandaktiviteter, hvis aktiviteterne udøves i et eller flere selskaber, som drives i aktie- eller anpartsselskabsform. Området er dermed udskilt fra den kommunale forvaltning, og er således ikke længere en kommunal opgave. Der kan således nu være flere forsyningsselskaber med hver deres takster og afgifter, der servicerer borgerne i den samme kommune, hvorfor nøgletallet ikke længere entydigt kan opgøres. Indenrigs- og Sundhedsministeriet indhentede dog oplysninger for 2010, der var året for overgangen til selskabsgørelsen af vand- og spildevandsforsyningsområdet, hvorfor tal for 2010 findes.

Kommunernes indberetning af takstoplysninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Nøgletallet opdateres ikke længere.

Fast årlig afgift i kr. for spildevandsafledning.

Nogle kommuner opkræver ud over afgiften pr. udledt m3 spildevand en fast årlig afgift. Afgiften er opgivet inkl. moms.
Der vises ikke gennemsnit ved valg af flere kommuner.

Bemærk, at nøgletallet ikke vises fra 2011 og frem, da vand- og spildevandsforsyningsområdet fra 2010 er blevet selskabsgjort og kommunerne fra 1. januar 2010 kun kan deltage i vand- eller spildevandaktiviteter, hvis aktiviteterne udøves i et eller flere selskaber, som drives i aktie- eller anpartsselskabsform. Området er dermed udskilt fra den kommunale forvaltning, og er således ikke længere en kommunal opgave. Der kan således nu være flere forsyningsselskaber med hver deres takster og afgifter, der servicerer borgerne i den samme kommune, hvorfor nøgletallet ikke længere entydigt kan opgøres. Indenrigs- og Sundhedsministeriet indhentede dog oplysninger for 2010, der var året for overgangen til selskabsgørelsen af vand- og spildevandsforsyningsområdet, hvorfor tal for 2010 findes.

Kommunernes indberetning af takstoplysninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Nøgletallet opdateres ikke længere.

Tilslutningsbidraget i kr. inkl. moms og afgifter til vandforsyning for et enfamiliehus/parcelhus fra et kommunalt vandværk gældende pr. 1. januar.

Bidraget vedrører i perioden 2000-2002 tilslutning til hovedledning, men ikke stikledningsbidrag. Fra og med 2003 er bidraget inkl. stikledningsbidrag. Kommuner, for hvilke der ikke er anført et beløb, opkræver enten ikke betaling for tilslutning til vandforsyning eller har ikke kommunale vandværker.

Bemærk, at nøgletallet ikke vises fra 2011 og frem, da vand- og spildevandsforsyningsområdet fra 2010 er blevet selskabsgjort og kommunerne fra 1. januar 2010 kun kan deltage i vand- eller spildevandaktiviteter, hvis aktiviteterne udøves i et eller flere selskaber, som drives i aktie- eller anpartsselskabsform. Området er dermed udskilt fra den kommunale forvaltning, og er således ikke længere en kommunal opgave. Der kan således nu være flere forsyningsselskaber med hver deres takster og afgifter, der servicerer borgerne i den samme kommune, hvorfor nøgletallet ikke længere entydigt kan opgøres. Indenrigs- og Sundhedsministeriet indhentede dog oplysninger for 2010, der var året for overgangen til selskabsgørelsen af vand- og spildevandsforsyningsområdet, hvorfor tal for 2010 findes.

Kommunernes indberetning af takstoplysninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Nøgletallet opdateres ikke længere.

Årlig målerafgift i kr. inkl. moms og afgifter for leje af måler i forbindelse med vandforsyning for et enfamiliehus/parcelhus fra et kommunalt vandværk gældende pr. 1. januar.

Kommuner, for hvilke der ikke er anført et beløb, opkræver enten ikke målerafgift eller har ikke kommunale vandværker.

Bemærk, at nøgletallet ikke vises fra 2011 og frem, da vand- og spildevandsforsyningsområdet fra 2010 er blevet selskabsgjort og kommunerne fra 1. januar 2010 kun kan deltage i vand- eller spildevandaktiviteter, hvis aktiviteterne udøves i et eller flere selskaber, som drives i aktie- eller anpartsselskabsform. Området er dermed udskilt fra den kommunale forvaltning, og er således ikke længere en kommunal opgave. Der kan således nu være flere forsyningsselskaber med hver deres takster og afgifter, der servicerer borgerne i den samme kommune, hvorfor nøgletallet ikke længere entydigt kan opgøres. Indenrigs- og Sundhedsministeriet indhentede dog oplysninger for 2010, der var året for overgangen til selskabsgørelsen af vand- og spildevandsforsyningsområdet, hvorfor tal for 2010 findes.
Der vises ikke gennemsnit ved valg af flere kommuner.

Kommunernes indberetning af takstoplysninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Nøgletallet opdateres ikke længere.

Afgiften i kr. pr. m3 forbrugt vand inkl. moms og afgifter fra et kommunalt vandværk gældende pr. 1. januar.

Vandforbrugsafgiften vedrører alene borgere, der afregner efter måler. Kommuner, for hvilke der ikke er anført et beløb, har ikke kommunal vandforsyning.
Der vises ikke gennemsnit ved valg af flere kommuner.

Bemærk, at nøgletallet ikke vises fra 2011 og frem, da vand- og spildevandsforsyningsområdet fra 2010 er blevet selskabsgjort og kommunerne fra 1. januar 2010 kun kan deltage i vand- eller spildevandaktiviteter, hvis aktiviteterne udøves i et eller flere selskaber, som drives i aktie- eller anpartsselskabsform. Området er dermed udskilt fra den kommunale forvaltning, og er således ikke længere en kommunal opgave. Der kan således nu være flere forsyningsselskaber med hver deres takster og afgifter, der servicerer borgerne i den samme kommune, hvorfor nøgletallet ikke længere entydigt kan opgøres. Indenrigs- og Sundhedsministeriet indhentede dog oplysninger for 2010, der var året for overgangen til selskabsgørelsen af vand- og spildevandsforsyningsområdet, hvorfor tal for 2010 findes.

Kommunernes indberetning af takstoplysninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Nøgletallet opdateres ikke længere.