Definition:
Nøgletallet måler kommunens relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række socioøkonomiske kriterier,
der indgår med forskellig vægt i beregningen. Det er kriterier som f.eks. 'Antal 20-59-årige uden beskæftigelse' og
'Antal psykiatriske patienter'. Den præcise definition kan findes i Indenrigs- og Sundhedsministeriets publikation
'Kommunal Udligning og Generelle Tilskud 2008', side 40.
En værdi over 1 betyder, at kommunen har et større udgiftsbehov relativt til gennemsnittet af kommunerne,
imens en værdi lavere end 1 betyder et lavere udgiftsbehov relativt til gennemsnittet.
Kommentar:
Det socioøkonomiske indeks har været beregnet og anvendt til kommunal udligning siden 1996.
Definitionen af det socioøkonomiske indeks er blevet ændret flere gange igennem årene, blandt andet fra 2006 til 2007 i forbindelse med kommunalreformen og senest i 2012 med virkning fra 2013 i forbindelse med en justering af udligningssystemet.
Der er derfor flere databrud, som vanskeliggør en sammenligning på tværs af år.
Kommmunalreformen:
Som følge af kommunalreformen er der sket en ændring i de kriterier, der ligger til grund for beregningen af det socioøkonomiske indeks.
Derfor er tallet for 2007 ikke sammenligneligt med tidligere år.
Kilde:
Indenrigs- og Sundhedsministeriets publikationer, 'Kommunal udligning og generelle tilskud'.
Opdatering:
Nøgletallet opdateres medio august med tal for det efterfølgende år.
Links:
© 2024 ISM